Egentlig er det forkert at sige endelig, men selvom ugen er fløjet af sted føltes det som endelig, da klokken slog fire og jeg kunne lukke og slukke.
Det er stadig afsindig morsomt med hormonramte teenagere, men det er også meget larmende og vildt og højlydt og rungende i mine ører. Jeg tager mig i at skulle både det ene og det andet inde ved siden af i løbet af dagen. Med mellemrum.
Inde ved siden af er der nærmest stille. Sådan føles det i hvert fald i øjeblikket. Og det selvom inde ved siden af er Klubben - fyldt med børn, der som regel opfører sig helt som børn skal gøre. Med den lyd der følger med.
Ret skal være ret. Jeg holder meget af mit job. Også når bølgerne går højt.
Jeg holder så meget af det at jeg gerne koger min weekend ind til lørdag, og søndag står alt for tidligt op for at være i Farum til det der bordtennisstævne, vi vandt retten til at fortsætte i. For længe siden.
Weekend nu. Hep hep!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar