Alting er læring

De store træer hilste godmodigt på mig, da jeg lørdag morgen tog mod en weekend i læringsstilenes tegn. Jeg føler mig altid en smule ærbødig, når jeg passerer de to kæmper, der så fint deler pladsen og må have stået der længe inden husene omkring blev bygget.

Skolen i bevægelse - lød overskriften, og jeg skal love for at vi bevægede os. En ganske kort gennemgang og opsummering af læringsstilene, vi allerede for år tilbage første gang blev præcenteret for, og så var det ellers i gang.

Meningen var at give os alle gode ideer til hvordan vi efter sommerferien kan støtte undervisningen, når pædagogerne skal være med i klasserne. Hvordan vi skal være med, ved vi stadig ikke. Men det betyder ikke, at vi ikke kan inspireres og have det sjovt.

To af mine kolleger, der til daglig har deres gang i indskolingen og længe har brugt bevægelsesideerne stod for undervisningen. De har lavet et kæmpe stykke arbejde, og ud over at være afsindig morsomt, fik vi også gode input til aktiviteter for børn i alle aldre.

Da jeg gik hjem lørdag aften, lyste himlen blå over Rapunzels tårn - eller det gamle vandtårn på Tårnvej. Vejen der i dag er noget nær Rødovres hovedåre, men som engang for meget længe siden blot var en grusvej, der ikke engang førte helt til Roskildevej. Dengang var vejen to meter bred. I dag er den atten!

Vistnok.

Og skulle jeg have været i tvivl - det var jeg egentlig ikke - så ved jeg det nu:

Jeg har en blandet holistisk og analytisk tilgang, jeg er overvejende visuel, men også stærkt taktil, jeg er refleksiv, skal helst have lys, varme, en god plads ved et bord og jeg arbejder bedst alene. Men der behøver ikke være stille.