tirsdag den 31. juli 2012

Naturlegepladsen i Valbyparken


Der findes mange gratis glæder i naturen, om kulturen eller bare i al almindelighed, til både børn, voksne og dem midt imellem.


naturlegepladsen i Valbyparken


Naturlegepladsen i Valbyparken er en af dem. Siden 2006 har et kæmpe område været beboet af naturmaterialer, tårne, plads og indbydelser til oplevelser i det fri.

Jeg har aldrig før besøgt legepladsen. Og kan godt ærgre mig lidt. For selvom mine børn er store nu, er de ikke større end at de kunne have haft masser af glæde af stedet for år tilbage.

For enden af Hammelstrupvej, ved vendepladsen for linie 3A, efter turen gennem musikbyen i Sydhavnen, ligger Valbyparken og indgangen til legepladsen. Det var nemt at finde og flere af ungerne kendte stedet.


naturlegepladsen i Valbyparken


naturlegepladsen i Valbyparken


naturlegepladsen i Valbyparken


Når der er feriestemning i Klubben, tager vi gerne på tur tirsdage og torsdage. Nogle ture koster penge, andre er ganske gratis. Turen i dag var af den sidste slags.

Området er fantastisk. Alverdens brug af naturmaterialerne danner mange forskellige øer af muligheder for fri leg og udfoldelse udendørs. Stedet er bemandet, vand er tilgængeligt og toiletter inden for rækkevidde. Der er mulighed for at booke bålplads og pinde til snobrød. Det vidste vi ikke, men næste gang. Der er masser af plads, og størstedelen af ungerne mente en fodboldkamp var det bedste, der kunne ske.

Heldigvis var der andre børn, og en gruppe fra en anden institution stillede villigt op som modspillere.


naturlegepladsen i Valbyparken


naturlegepladsen i Valbyparken


naturlegepladsen i Valbyparken


naturlegepladsen i Valbyparken


Vi troede vi havde styr på vejret, men viste sig at være endnu heldigere end forventet. Solen skinnede med en varme, der næsten tog pusten fra os. Enkelte skyer, der fik temperaturen til at falde, var dog hurtige til at droppe deres skyggen, og haste videre.

Først da dagen var helt forbi, vi længe havde været tilbage i Klubben, og nøglen drejet om, besluttede regnen at sætte ind og falde tungt. Dog ikke i samme vedholdende form som i går. Jeg følte mig langtfra våd, da en anden nøgle kunne sættes i døren herhjemme.

Jeg ville gerne vise de hele, og her er også mange billeder - men tro mig, jeg har slet ikke fået det hele med.


naturlegepladsen i Valbyparken


naturlegepladsen i Valbyparken


naturlegepladsen i Valbyparken


naturlegepladsen i Valbyparken


naturlegepladsen i Valbyparken

2 kommentarer:

  1. Det er fine billeder du har taget. jeg kendte ikke den legeplads og har altså aldrig været der, men du har ret det ser meget spændende og indbydende ud.

    SvarSlet
  2. Evi, selvom der var mange børn, var der masser af plads. Både til at fordybe sig og lege sammen. Det synes jeg er lækkert :)

    SvarSlet