Sokker til Daniel

Han kom selv. Mente han manglede sokker. Jeg har masser af ustrikket strømpegarn. Det var ikke svært at gå i gang.

Farver? Spurgte jeg. Øhhh… Svarede han. Lyserød? Spurgte jeg, iblandet en smule grin. Øhhh… Svarede han. Og ville bare have sokker – farverne underordnet. Jeg lod det lyserøde garn ligge. Der er vel grænser for galskaben.

To tråde, tre dage og fire pinde senere er multifarvet strømpegarn kombineret med ensfarvet transformeret til tre par sokker af den slags, der varmer og forhåbentlig holder sig uden huller det næste lange stykke tid. Han er hård ved sit tøj. Jeg ved ikke, hvordan han gør det. Inden vinter skal der nok strikkes et læs mere.

Længe inden vinter, for han går med sokkerne, selv når solen skinner og varmegraderne ligner sommer. Til gengæld får strømperne lov at ligge. Bare hjemmestrikkede sokker. Det er bedst, siger han. Ham om det.

Engang for længe siden strikkede jeg første gang maskekombinationen på et par herresokker. Siden er det blevet min foretrukne kombination, når drengene skal have sokker. Når altså ikke Anders specifikt siger snoninger. Det er nemlig hans foretrukne. Men nu var det ikke til Anders, og Daniels foretrukne er ikke fuldt defineret. Så jeg bestemmer.

Rib af to ret og to vrang. Femten omgange. Derefter et hyggeligt ribmønster over to omgange. En omgang ret, en omgang to ret, to vrang. Vrangmaskerne i samme række som ribbens vrang. Et hyggeligt mønster, der er hurtigt at strikke.

Selvom jeg selv sammensatte en gang for længe siden, er jeg ret sikker på, jeg ikke kan kalde mig ophavsmand, eller –kvinde. Samme maskekombination kan helt sikkert findes i et utal af mønstersamlinger. Sådan er det tit. Jeg strikker videre, vel vidende, at det jeg finder hyggeligt, har andre før mig også fundet hyggeligt.

Nu ligger de så og venter. Stablet op. Lige der hvor computeren står til hverdag. Lige der, hvor der er plads. For computeren er med på ferie, og kommer først hjem på søndag. Så bliver der kamp om pladsen, og sokkerne skal nok blive fundet. Win – win. Måske.

Design: Rib-skaft-hæl-fod-tå. Strikket gennem generationer, nedskrevet utallige gange, ikke ændret væsentligt i mange, mange år.

Garn: Halvdelen af garnet fandt jeg i kassen med strømpegarn. Den del alt sammen Bumbo Strømpegarn, en del af det med Aloe Vera. Resten rester, der dukkede op i kældreren, da oprydningen efter skybrud og vand til anklerne viste sig, at kælderen indeholdt mere end jeg vidste.

Alle tre par er strikket af to tråde – en ensfarvet og en multifarvet.

De færdige sokker vejer tilsammen 326 gr.

Pinde: Fire strømpepinde i størrelse 4. Der er flere i et sæt, men jeg strikker sjældent sokker på mere end de fire.

Størrelse: En smal størrelse 43. Nok har han store fødder, men resten af ham er som tændstikker, så opslaget blev den samme mængde masker, som jeg strikker til mig selv – 44 masker – mens foden blev en smule længere.

Bemærkninger: Mønstret på skaft og oversiden af foden er et lille ribmønster – en omgang ret, en omgang to ret, to vrang.

Har du lyst til at se flere billeder af sokkerne, kan de ses lige her på Ravelry.