Når først Daniel runder atten, er mit ansvar endegyldigt væk. Ansvar for samvær med barnefaderen vel at mærke. Men hvor fedt er det at stå med ansvaret fra den ene dag til den anden? Det må være bedre med et delvist ansvar. Et ansvar der skulle have været sat ind for flere år siden, efterhånden.
Men ting tager tid. Ting er ikke lige ubesværede. Så det blev nu. Med et halvt år tilbage.
Jeg bliver så træt, når det så også er forkert.
Jeg er åbentbart ansvarsløs!
Det er bare ikke let med det ansvar, uanset hvilken alder poderne har.
SvarSletMin datters far siger altid til hende, at det må hun selv bestemme, mens jeg gerne vil have faste aftaler, hvilket hun også giver udtryk for at ville. Så ved hun, hvordan tingene skal være og det giver ro.
Derfor laver jeg stadig aftalerne, så hun ikke bliver forvirret og får dårlig samvittighed og hvad der nu ellers kan følge med...
Jeg håber tingene løser sig for jer på en god måde.
Klem
Mette, jeg håber også videre, men med det samarbejde der er og har været, ser jeg mest af alt frem til den dag, der ikke længere er brug for mig.
SvarSlet