Først var der blå himmel, enkelte skyer og glimtvise solstrejf. Siden begyndte det at buldre, hvilket virkede mærkeligt de glimtvise solstrejf taget i betragtning. Men det var kun indtil skyerne trak sammen og det væltede ned ovenfra. Først hagl, der forstyrrede Tøsebarnets TVkiggeri og derefter regn i så rigelige mængder, at slagene på skrå tagvinduer giver fornemmelser af at vandet er indendørs, og den mest standhaftige efterårsstorm må give efter for misundelsen.
Det er nu ikke andet vand inden døre end det vi kan trække fra rør og haner. Og så de dråber der uværgeligt væltende indendørs, da vi åbnede mod altanen og et hurtigt klik med kameraret. Desværre kunne jeg fange kastevindene, der får nedfaldet til at blæse som bølgetoppe om tagene på husene nedenfor.
Jeg har the på kanden og masser af sysler, der ikke kalder på sol og varme. Regnen mod de skrå vinduer synes jeg er hyggeligt og lynglimtene mellem bragene giver gode kulisser til god musik og varme tæpper.
Ungersvenden raidede fryseren for grillegnet kød og tog afsted netop som regnen ramte. Nu håber han er nået tørskoet frem og grillen til aftenens party står i læ. Samtidig håber jeg regnen stilner en smule af, inden Anders bestemmer sig for at pakke sammen og tage hjemad. Det ville være ærgerligt at blive gennemblødt, hvis der er mulighed for det modsatte. Indtil da er vi bare Tøsebarnet og jeg. Et Tøsebarn der vendte hjem fuld af ord og fortællinger og slet ikke er færdig med at fortælle.
Vi tænkte nok det skulle ende sådan. Vi forlod hovedbanegården kl 18.30 og drog mod Fyn. Det var helt sort ud over Amager og buldrede, mens vi svedte i varmen :)
SvarSletFru Westerskov, vi har også næsten sukket efter det de seneste trykkende dage :)
SvarSlet