Da jeg var lille var den min. Sov hos mig om natten, var med om dagen. I mange år har den været udlånt til Emilie. Boet på værelset sammen med resten af samlingen.
Med teenageårenes kommen, er der ikke længere plads. Der er ryddet op – og ud. Kun de udvalgte har lov at blive tilbage.
Den blev afleveret med andagt. Er flyttet ind igen. Ved sengen. Med ophøjet overblik. Kommet hjem.
Nostalgi.
hvor sjovt, jeg har en magen til, dog bare i hvid, jeg måtte da også lige ind og finde den, du har ret, ren nolstagi.
SvarSletJa, det er sjovt, Mostermaja :)
SvarSletDet er dejligt at se, at du har gemt din barndoms bamse! Jeg ville ønske jeg havde gemt mine.
SvarSletMadame, jeg er også glad for at have gemt den. Det er et hyggeligt minde :)
SvarSletNydelig liten historie!Alle barna våre har sine kosedyr,men for 2 år siden brant huset der barn nummer 2 bodde.Også apen hans...Det var det tristeste,for han,sa han.Jeg har den første dukken min-kjøpt i 1957!Slitt,men brukes av barnebarna den dag i dag!Ha en god dag!Synnøvehilsen
SvarSletRett og vrang, det var trist. Det er vist desværre altid minderne der går tabt, når der opstår brand eller lignende.
SvarSletDejligt at barndommens dukker, kan bruges af børnebørnene :)