Vi samlede os sammen og gik en tur. Bare derudaf. uden mål og med. Emilie og jeg.
To timer senere, var vi hjemme igen.
Vi startede med at dreje et par gange, og stod så ved det lille gadekær rundt om hjørnet. Jeg ved hvorfor vi kommer der så sjældent. Men sikke der så ud. Det så unægteligt ud som om, alt det vand der ramte Rødovre i lørdags endte i søen. Altså bortset fra de fem centimeter vi efter troværdigt vidne havde i kælderen. Og de halvfjerds centimeter i en anden kælder, Ungersvenden er taget ud for at hjælpe med at rydde op. Og ud.
Men helt ærligt, sidste gang vi var der, stod vi lænet op ad hegnet, der nu står ude midt i søen…
Ser du rigtig godt efter, er det muligt at skelne endnu et hegn nede i vandet, sådan nede i venstre hjørne.
Emilie ville rundt om, så vi gik rundt om, og kæmpede os gennem de værste steder. Men det lykkedes. Inden da, gik der selvsving i kameraopstillinger. Hun er ret sjov, hende min datter. Og temmelig skør. Jeg elsker det. Og hende.
Senere nåede vi rundt, fik en smule våde fødder og fortsatte turen mod volden og nogle får.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar