Vi spiste brunch i dag. På Café Nordlys. Café Nordlys ligger på Melchiors Plads på Østerbro, og det var en dejlig oplevelse.
Vi er ikke altid så gode til at huske at tage ud og hygge, så det var godt min mor forærede Anders en smartbox til brunch med bubbles, sidst han havde fødselsdag.
Duerne hyggede, mariehønerne havde mærkelige pletformationer, solen skinnede og der var skønt midt på Østerbro. Maden var velsmagende, betjeningen behagelig og vi gik mætte fra bordet.
Mens vi spiste nød vi optrinet midt på pladsen, hvor springvandet havde tiltrukket en meget lille fyr, der rigtig gerne ville lege med vand. Barnets mor synes ikke helt om ideen, mens barnets far forbarmede sig og lod stå til. Den lille fyr nød det, og da alt tøj var skiftet og det medbragte brød spist, var han klar til en tur mere…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar