søndag den 24. juli 2011

Sagnlandet Lejre


På vej til Lejre


Dengang jeg var barn, hed det Forsøgscentret Lejre og et eller andet sted skurrer det nye navn i mine ører. Men jeg bestemmer ikke navne, stedet er ikke længere et forsøgscenter og selvom meget er bygget på fakta, er der også meget gætteri i forståelsen af hvordan mennesket har levet og boet tusindvis af år tilbage. Sagn er måske i virkeligheden ikke skudt helt forkert forbi.

Under alle omstændigheder lokkede jeg Emilie med. Jeg troede også at have fået lokket Anders, mens jeg godt vidste at Ungersvenden havde andre planer.. planer der endte med at gøre ham et øjenbryn fattigere…

Det endte med at Anders ikke ville med, men Emilie ville gerne, og selvom vi kom noget sent af sted, grundet regn, der gerne lige måtte trække sig tilbage, havde vi en rigtig hyggelig dag.


Sagnlandet Lejre


Sagnlandet Lejre


Sagnlandet Lejre


Jeg troede at vide at Anders’ mor og bror ville være at finde blandt folket i et af bostederne, men det viste sig at lørdag er byttedag, så vi så dem aldrig. Det gjorde nu ikke oplevelsen ringere, men måske de kan lokkes med som fortællere en anden gang. For der bliver helt sikkert en anden gang. Dels fordi Emilie gerne vil derud igen, dels fordi indgangen betød gratis adgang resten af sæssonen.

Vi tog toget, stod af ved Lejre station og gik resten af vejen. Der kørte faktisk en bus, men jeg gad ikke vente, og lokkede Tøsebarnet til at gå de godt fem kilometer forbi Ledreborg og gennem skønne landlige omgivelser. Jeg måtte love at tage bussen tilbage, og nåede også at opleve en storgrinende chauffør, der synes jeg var godt mærkelig, at jeg gad gå hele vejen. Jeg synes stadig det var hyggeligt at gå.

Der er smukt ude i Lejre, så smukt at jeg helt glemte at tage billeder. Måske også fordi regnen havde opblødt de mudrede veje, så det var langt vigtigere at holde balancen, end holde kameraret. Vi gik turen rundt, gennem jernalderlandsbyen – kiggede indenfor i et enkelt hus – og forbi offersøen, hvor der stadig hænger heste, men slet ikke så gruindjagende som jeg husker fra min barndom.

Vi fortsatte til stenalderbopladsen, der så noget forladt ud, videre over en plankebro og gennem et fantatisk landskab. Ved en bænk holdt vi pause og spiste vores medbragte mad, inden vi fortsætte og pludselig stod foran en opbygning af en skibssætning enhver viking ville være stolt af. Skibssætningen er stadig under opbygning og alle de store sten, der skal trækkes på plads, stod nummerede rundt omkring og gav næring til billeder af de kræfter, der skal lægges i, inden de alle endelig vil være på plads.


uld og plantefarver


uld og plantefarver


Ude ved landbohusene prøvede Emilie træsko og vi snakkede lidt med et par damer, der begge var iklædte bindesjaler, og kun kunne give mig ret i hvor anvendelige de er. Jeg havde tidligere fortalt Emilie om bindesjaler, og her var de – endda i brug. Da vi senere nåede forbi tekstilværkstedet og kiggede på plantefarvet uld, som Tøsebarnet var behørrigt imponeret over, at naturen kunne give så mange farver, dukkede bindesjalet op igen og ønsker om et sådan begyndte at få øjnene til at lyse i hovedet på pigebarnet.

Vi endte hos pottemageren, kun en halv time inden sidste bus. Jeg nåede lige at sige, at vi vist ikke havde tid til at sætte fingrene i klumper af ler, da pottemageren tilbød netop det. Man kan nå meget på et kvarter – også at sige pænt farvel og sætte det lange ben foran i kampen om at nå stoppestedet og den grinende chauffør inden afgang.

7 kommentarer:


  1. My sweet friend, I translated your blog, very nice and interesting you site.
    When you want to take refuge in good ballads of yesterday, today and forever in all languages and genres I invite you to visit my blog and listen me.
    From this Saturday July 23 th I pay tribute to music of Scandinavia.
    I am a broadcaster of Argentina.
    Best regards from Rosario-Argentina
    Albert.

    SvarSlet
  2. Der er bare helt vildt hyggeligt - jeg var der også for et par måneder siden. For første gang siden skolen hvor det slet ikke var så hyggeligt - måske fordi man altid fik opgaver og sådan noget?
    Det ser ud til, at I havde en rigtig dejlig dag!

    SvarSlet
  3. Christunte, det var meget hyggeligere end jeg havde forventet. Og når Tøsebarnet så ligefrem ytrer ønske om at vende tilbage er det endnu bedre :)

    SvarSlet
  4. Sagnlandet Lejre er imellem et af det skønneste steder, man finder i nærheden af vores lokalområde ( jeg bor i Roskilde ) og lige som med Ramsødalen samt området omkring fjorden, så bliver jeg nok aldrig træt af at besøge det.

    For eksempel besøger vi Sagnlandet Lejret flere gange om året - lige så tit, vi kan finde tid til det - for dels at nyde den smukke uberørte natur samt dyrene - både de vilde af slagsen samt husdyrene, lige som vi besøger Sagnlandet Lejre fast hvert år i pinsen, hvor vi nyder at høre alle de mange forskellige gode fortællinger, historier samt sagn, vi hører under årets Fortællefestival.

    At sidde i jernalderhytten og høre sagn fra den nordiske mytologi er en hel speciel oplevelser, som næsten fører en helt tilbage til den gang, hvor sagnene opstod.

    SvarSlet
  5. Åh, det må jeg se en dag - der har jeg aldrig været. Hvor er det smukke billeder du har taget!

    SvarSlet
  6. Lejre! Der var jeg som barn. Jeg elskede og elsker stadig at lege jernaldermenneske. Omgivelserne i Lejre er så smukke og der er rig mulighed for at udfolde sig som besøgende.

    Vi har Hvolris jernalderlandsby her ved Viborg. For 2 somre siden boede jeg der i en uge sammen med gode venner og deres børn. Vi havde den herligste tid.

    Klem

    SvarSlet
  7. Tine, hvis jeg husker det, vil jeg derud til pinse. Det lyder rigtig spændende :)

    Madame, der er så smukt :)

    Mette, jeg gad også godt bo der en uge i ferien. Vi har snakket om det, og Emilie lyder som om, hun også kunne have lyst :)

    SvarSlet