dengang i aftes, da vandet hamrede ned og faldt med mere kraft end vanligt, var tanken om kælderen indenom et kort øjeblik. Jeg orkede det bare ikke. Orkede ikke tanken om hvad og hvordan. Så vi blev under de skrå vinduer med knald på og hyggen med varme og tæpper.
Da Anders engang sent i aftes kom hjem, kunne han berette om vand i opgangen, og i morges snakkede Ungersvenden om det samme. Behovet for en ekspedition til de nedre regioner blev mere og mere tydelig.
Jeg samlede vasketøj, for dog at have et formål med ekspeditionen og begav mig sammen med Emilie mod den nederste del af bebyggelsen. Allerede oppefra faldt modet, for en sø strålede os i møde, med spejlinger til følge. Helt nede kunne vi konstartere at søen ikke var helt så voldsom, som det ovenfra havde set ud.
Vi bor med en høj kælder. Syv-otte trin går fra gadeniveau til indgangsdøren, der også er kælderniveau. De nederste lejligheder ligger en etage over og mere end en gang er gæster, der aldrig tidligere har været her, stoppet etagen under, da det åbenbart er nemt at overse stueetagen.
Vi har før haft vand i kælderen, men aldrig i opgangen, så noget spændt var jeg, inden vi åbenede kælderdøren. Sidste gang vi oplevede vand, var naborummet temmelig ramt, mens vores rum ikke havde fået den mindste smule.
Stort set det samme gør sig gældende nu. Der har uden tvivl været mere vand, og der er uden tvivl også vand i vores kælderrum. Ikke meget, men gulvet inden for døren er vådt. Til gengæld er gulvene uden for døren mere våde end inden for. Rummet er fyldt – nærmest til randen – og begynder vi at slæbe ud, har jeg ingen anelse om, hvor vi skal gøre af indholdet.
Jeg valgte at lukke døren igen, og satse på en større oprydning, når der igen er tørt i gangen og resten af gulvarealet undenfor kælderrummet. Jeg ved det vigtigste er klodset op, netop af angst for vand, så mon ikke det går. Så må vi se til den tid.
Anderledes gik det for andre beboere, der havde langt mere vand i deres kælderrum, og flere var i gang med udrydning og et forsøg på at styre vandmængderne. Vores kælder er tydeligvis ikke hverken plan eller vandret, sine steder er der langt mere vand end andre. Jeg priser mig bare lykkelig for at vores kælderrum ligger blandt de højereliggende områder.
Jeg blev pludselig så glad for mine to loftsrum. Havde heller ikke orket at rode med vandskader lige nu.
SvarSletJeg håber på det bedste Sifka, at jeg ikke har noget liggende, jeg har glemt ikke kan tåle vand :)
SvarSletUha ja - dumme kældre..... Jeg skal ihvertfald have købt nogle plastickasser!
SvarSletOg jeg tror måske endnu flere ting skal stables op, når vi først får det hele ud og ind igen :)
SvarSlet