Den hvide dug skrider langsomt frem. Hver eneste omgang er nærmest endeløs. Endeløs både fordi der er afsindig mange masker, men også fordi jeg gerne vil videre till næste skridt.
Det er spændende at se mønstret vokse frem. Hvordan den næste pind og næste igen er med til at forme og udvikle. Men jeg kan ikke bare lige strikke den næste pind og endnu en. Hver eneste omgang tager timevis.
Jeg er alligevel spændt, og bruger timevis med den fine hvide tråd i skødet. Det er ikke et arbejde, der kan flyttes alt for meget rundt. De mange rundpinde stikker ud til alle sider og jeg ville være bange for at tabe masker, hvis jeg pakkede ned og tog det med mig. Altså er jeg mest spændt herhjemme.
Der vokser blomster frem. Langs det der engang bliver kanten. Der er endnu langt til kanten. Og det er heldigvis stadig spændende.
Gad vide hvad det er for en type blomst. Den mangler stadig øverste etage.
Tålmodighed.
Sikke da et arbejde, men hvor bliver det flot
SvarSletHatten af!
SvarSletJeg er spændt :)
SvarSletBliver bare SÅ flot Pernille, jeg følger spændt med på sidelinjen.
SvarSletSpændende - jeg glæder mig til at se det færdige resultat :)
SvarSletDer skal nok komme flere billeder undervejs.
SvarSletSå sker der da noget - når det nu tager så lang tid :D