tirsdag den 12. juli 2011

Et stort ønske


Gennem de sidste mange år, har Emilie gang på gang fablet om at farve hår. Ønsket har været stort, og jeg har hårdnakket slået det ned gang efter gang.


Nu i rødt


De sidste dage har ønsket endnu engang været på programmet. Da argumentationen handlede en del om at fylde tretten og dermed nå en alder, hvor nogle ting bliver ekstra vigtige, endte jeg med at give efter, og lod hende få lov. Sandt at sige tog jeg beslutningen for flere dage siden, men sagde det ikke videre før i dag.

Ønsket handlede om rødt i en eller anden form. Jeg havde en pakning stående, som hun mente gik an. Håret blev syltet ind i kemikalier og ventetiden kunne gå i gang. En ventetid der var forfærdelig lang.

Endelig kunne det hele skylles ud. Et bad kunne med fordel lægges ind og da hårpragten endelig var helt tør, kunne resultatet beundres.

Hun er glad og så er jeg også glad. Jeg synes faktisk også det er fint :)

4 kommentarer:

  1. Det er det sørme også! Men vanedannende desværre...
    Om en måneds tid, så kommer hun igen. Bare vent. :O)

    SvarSlet
  2. Det kunne jeg også godt være bange for, Lotteriet. Måske hun så selv skal til at betale... :)

    SvarSlet
  3. Det ser rigtig godt ud, og hvor er hun køn :-)

    SvarSlet