Gensyn med Sjælsø

Sidste år tog Anders og jeg alene afsted på en enkelt overnatning ved skoven ved Sjælsø. I år vil vi gerne have flere overnatninger i andre skove med fri adgang for teltning.

Snakken gik om en tur til Hven, medbringende Emilie, telt og det, der skal til for en enkelt overnatning. Emilie gad ikke Hven, men hun gad godt tage derhen, hvor vi var sidste år. Jeg gad stadig godt tage til Hven, men det behøver ikke være nu, så vi pakkede og satte af mod Sjælsø.

I første omgang hoppede vi på toget til Birkerød, og sjældent har jeg været så glad for banearbejde. Den ændrede køreplan i forhold til S-togenes skinnearbejde, betød nemlig at vi ikke skulle skifte undervejs, men blev kørt hele vejen fra Rødovre til Birkerød.

Vi havde egentlig provianteret hjemmefra, men da det gik op for mig, at jeg havde glemt SDkortet til kameraret, blev det tvingende nødvendigt med et ophold, og da Anders begyndte at fable om bålbagte bananer med chokolade og en skvat af den romfyldte bålflaske, blev opholdet endnu mere nødvendigt.

Det tog ikke lang tid at køre turen fra Birkerød til søbredden. Bevidste om at den lange tur vi planlagde sidste år, ikke ville bekomme teenageren vel, besluttede vi os hurtigt for den korte. Afskåret fra civilisationen har vi nydt det meste af et døgn. Selv Emilie synes det var ganske hyggeligt, selvom hun keddede sig flere gange og måtte indrømme, at sidste års billeder så hyggeligere ud end virkeligheden.

Hjemme igen er vi trætte, fyldt op og klar til absolut ingenting. Så lidt, at jeg er mere end sikker på, at når sulten på et tidspunkt nærmer sig, finder vi nok folk til det grove.

Jeg glæder mig allerede til at komme af sted igen.