I går skinnede solen og vi lå på stranden, hvor de hvide lår nåede at få en smule farve, mens Tøsebarnet forsvandt i det blå, og vendte glad og rødkindet tilbage. Med en smule blåfrosne læber.
I dag regner det. Himlen er grå og udsigten til sol er en saga blot. Tankerne om strand og sol føles meget langt væk og kun de rødkindede baller og strandstenene Emilie fandt i vandkanten giver minder om den danske sommer når den er bedst.
Det er nu helt i orden, for dagen i dag er tilsagt kælderen og rummet med det våde tæppe. Tæppet har fået sin dødsdom, men først skal alting ud. Og der er meget. I en stor bunke. Alt sammen oven i hinanden.
Gulvene i resten af kælderen er stort set tørre. Kun enkelte pytter ligger stadig med mellemrum hele vejen ned gennem den lange gang. Dem træder vi udenom. Så skulle der være mulighed for at alt det tørre ikke bliver vådt i udtagningsprocessen.
Og mens vejret er overskyet giver den lille yin-yangtegnede sten fra gårsdagens solskin vidne om at solen nok skal vende tilbage, når gråvejret må vige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar