Feltrationer

Siden Ungersvenden flyttede hjemmefra, har han aldrig klaget over den økonomi, jeg ikke er i tvivl om til tider er noget anspændt.

Trods hans noget usystematiske fremtoning, ved jeg, at han omkring netop økonomi er langt mere systematisk. Jeg er ikke i tvivl om, at han planlægger, kassetænker og præcis ved hvor meget, der er til hvad hver uge.

Få gange er der indløbet nødvendige udgifter, der ikke hører til de planlagte. De gange har han lånt og med sweizisk præcision tilbagebetalt i det øjeblik der igen var penge på lommen.

Da han ringede i dag, for at låne til et klippekort, var der derfor heller ingen grund til ikke at låne ud. De næste tre måneder skal han i virksomhedsforlagt undervisning i kantinen på Teknologisk Institut i Høje Taastrup. Derfor klippekortet.

Det er endnu ikke lykkedes ham at finde en læreplads, og er derfor stadig i skolepraktik. Skolen holder dog ikke på dem, men sender eleverne ud, når og hvis det er muligt. Jeg synes det er rart at der bliver taget hånd om eleverne og at der er mulighed for at prøve forskelligt af, og dermed få en størrer erfaring til lærepladssøgningen senere.

Jeg købte et klippekort på vejen hjem, og da han for et par timer siden kom forbi for at hente, kunne han også hjembringe en af Nettos store bæreposer fyldt med alt det, der kan være svært at få plads til i en kneben økonomi sidst på måneden.

Rugbrød, kartofler, pasta, kylling, mælk, mel, æg og leverpostej i skøn forening med chokolade, kaffe og kiks som lidt lækkert, når der ikke er den store plads til luksus.

Han havde ikke spurgt, og måske netop derfor var modtagelsen så meget mere glædelig. De glade lyde gav mig i hvert fald lyst til en gentagelse, en anden gang.