Vi har ferie og mens vejret ikke har været specielt med os de første dage er solen ved at vende tilbage. Så meget tilbage, at vi påtænker at tage på stranden i dag.
Snart. For senere har jeg en aftale med en flok af de strikkegale. Det føles som meget længe siden vi sidst så hinanden, så jeg glæder mig.
Mens vejret har været gråt og mest til indendørs brug, har endnu en lille foldet og flettet taske set dagens lys. Den var blandt de første jeg lavede, men er nu skilt ad og samlet igen. Denne gang til lidt mere og endnu en af de tykmavede, som jeg godt kan mærke en begyndende forkærlighed for.
Arabiske tegn og hvidt i hvidt gør den sommerlig eller måske ligefrem brudeegnet. Der er dog ingen brude i omegnen, så jeg vælæger bare at synes den er fin som den er.
Nå, videre. Håndklæder og badetøj skal pakkes…
Hvor er det flot og checket det du laver. Super gennemarbejdet med forarbejdet og skabelon. Hvem der havde den slags tålmodighed :).
SvarSletNår jeg laver noget, skal jeg bare derudaf, naturligvis med det resultat at intet er perfekt :).
Anyway sådan er jeg, er bare imponeret over din omhu.