Til fods

Lørdag var venindedag. Lørdag var dejlig.

Dagen startede stille og med masser af tid. Sådan blev den ved. Også selvom dagen sluttede sent.

Med cyklen som følgesvend, kørte jeg mod Vesterbrogade, over Valby Bakke og hjem til Sille, der ventede og havde planer om handywork. Nogen havde lovet, men lovninger tager samme tider tid. Tid som den lovede ikke gider vente på. Så må man selv. Efter flere kopper the og masser af snak, indtog vi badeværelset, fandt boremaskinen og fik opsat et nyt skab med plads til alle de cremer og tandpastatuber et badeværelse kan have brug for. Et par tændstikker hjalp med at få det hele i vater, en skrutrækker hjalp med at vende lågen, så den vendte mest fordelagtigt, og Sille var forbi og ae flere gange efter opsætningen.

Senere gik vi til Frederiksberg Hospital og tilbage igen, med et sæt krykker, der ikke længer er brug for, og som gerne skulle tilbageleveres. Vagten i porten tog imod, skønt han mest af alt så ud som om, vi afbrød ham midt i en spændende fodboldkamp…

Tilbage på Vesterbrogade forsøgte vi at få sandwich og smooties på caféen overfor. Det skulle være så godt, menukortet så lækkert ud og indretningen superhyggeligt. Desværre havde eneste ekspedient første dag på pinden, ingen styr på hverken kaffemaskinen eller maden, så vi valgte at gå, håber på hun får kvalificeret hjælp og vender gerne tillbage en anden gang.

I stedet vendte vi næsen mod Frederiksberg Hospital endnu en gang, men stoppede dog denne gang ved Runddelen og indtog lækker kyllingesalat på Kellerdirk. Bagefter fandt vi kage og nød den sammen med mere end en kande the.

Silles cykel stod i Hvidovre, yndlingskatten er samme sted, så i stedet for bare at tage hjem, trak jeg min cykel, mens Sille havde pakket til overnatning i Søsters hjem, og så gik vi ellers. Vi tog turen gennem Vestre Kirkegård, mødte monumentet over de faldne, overvejede hvor i etabissementet Silles farforældre bor og endte på Sjælør Boulevard, hvor snakken af uvidste grunde faldt på geocaching.

Det viste sig at der findes fine apps til netop den sport, men vi opgav hurtigt da den nærmeste post så ud til at befinde sig bag lås og slå. Måske en anden gang, og gerne i selskab med Emilie, der mere end en gang har snakket begejstret om geocaching.

I Hvidovre lånte jeg toilettet, kiggede på nedlagte gulve, hullede lofter og trapper under udarbejdelse med stiger som alternative omfartsveje og snakkede med både Silles søster og far, inden jeg fandt lygterne frem, satte mig i sadlen og kørte hjem.

Her til morgen indløb beretninger om forcering af mindst tolv en halv kilometer på gårsdagens gåtur. Jeg troede det var kortere, men det er utroligt hvad godt selskab kan gøre.