Malmø

I sidste uge tog Frau Putz og familie til Trekroner. Sikke en god ide, tænkte jeg og forelagde for Anders, der ikke lige gad tage til Trekroner. Men Hven, der gad han godt tage en tur til. Hven… Tænkte jeg, der har jeg aldrig været, så helt sikkert. Jeg vil også gerne til Hven.

Efter lidt søgninger frem og tilbage, viste det sig at det faktisk er muligt at sejle fra København, hvor det tidligere var nødvendigt at tage til Landskrona, og sejle videre derfra. Det viste sig også at en endagstur betyder længere transportid end tid på øen, så tanken om en overnatning slog også hurtigt rod.

Nu dukkede så spørgsmålet om allemandsret op. For det findes godt nok en campingplads, en kro og et par andre muligheder for overnatninger, men med transport, billetter og jeg skal komme efter dig, er vores økonomi ikke helt til betalling af hverken teltplads eller en kroseng. Det eneste jeg kunne finde om allemandsret var, at den stort set gælder i hele Sverige… Men det kunne jo godt tænkes at småøer har andre regler, eller dækkes af det der stort set.

Den bedste mulighed for reelt at få et svar, synes jeg måtte være et turistbureau. Helst et svensk et af slagsen. Sådan et findes ikke i København. Hvorpå tanken om Malmø bankede på. Emilie gad godt, Anders mumlede noget om Malmø, shopping og tøser, og så ikke ud som om han havde den store lyst, og Ungersvenden havde helt andre planer.

Derfor blev det bare Emilie og jeg, der gik til toget i formiddags, rejste videre over Øresundsbroen, fik propper i ørene og havde en superhyggelig dag i Malmø.

Og jo – der er allemandsret på Hven, som i resten af Sverige. Bare vi holder os væk fra privat ejendom.