Efter Babel

Halvvejs oppe i Rundetårn ligger Bibliotekssalen. Lige ovenover Trinitastis Kirkes hvælvede lofter. Den smukke lyse bibliotekssal blev som navnet antyder brugt til universitetsbibliotek, dengang byggeriet, i 1600ognoget, stod færdigt.

I dag bliver den brugt som udstillingssal. Den nuværende udstilling hedder Efter Babel og består af flere æstetiske installationer omhandlende skrift. Adspurgt måtte jeg gerne fotografere, så det gjorde jeg, men synes alligevel ikke at have ramt den helt rigtige lyse og lette stemning i rummet.

I et lille aflukke blev vist en lille film, af en hånd der kaligraferede. Noget jeg altid gerne har ville lære. Filmen var taget oppefra, så bogstaverne stod på hovedet, mens det samtidig var muligt at følge med i alle stregerne. Emilie sad længe, og havde gerne set hele sekvensen flere gange, bare fordi det var så flot.

Det lange hvide bord, fyldt med pressede blomster og latinske blomsternavne, bunken af papirstumper og rækkerne af ophængte ord, fundet og fotograferede rundt omkring, hugget i sten, skåret i træer, skrevet i sand eller andre finurligheder, var også absolut seværdige og fyldt med en skønhed og sanselighed, der bare var der.

Allermest var jeg optaget af den korte række af reoler, fyldt med konserverede papirssider i vand, med skrift af enhver art, lige fra trykte tekster i flere forskellige sprog til noder og håndskrift. Rækkerne udsendte næsten Potterske signaler og fik mig til at tænke på scenerne fra kældrene i Mysteriedepardementet, da Harry og vennerne løber rundt blandt tusindvis af reoler og leder efter den helt rigtige profeti.