Da min mor for efterhånden længe siden satte krydset i kalenderen netop i dag til fejring af den kommende fødselsdag, var det vist mere held end forstand, at hun ramte lige netop den dag, hvor solen skinnede og varmegraderne hoppede et godt stykke i vejret.
Belæsset med gaver og drikkevarer til en hel dag, mødtes vi alle på Lyngby Station og gik i samlet flok til bådfarten, hvor vi i første omgang indtog et bord og spiste den medbragte frokost. Min mor og Annelise havde fornuftigt nok pakket i en vogn med hjul, for mad var der nok af, alle blev mætte og ungerne, der bestod af lige dele fætre og kusiner, hvoraf den ene afskiller sig ved at være betydelig yngre end de andre, gik på opdagelse i buske og ved vandet.
Da båden mod Frederiksdal stævnede ind, pakkede vi sammen og hoppede ombord på en tur, der blev afkortet noget i forhold til forventningerne. Meningen var at fortsætte fra Frederiksdal med båden mod Furesøbadet, men den del af bådtrafikken sejler kun på søn- og helligdage. Heldigvis var det ikke det værste der kunne ske, vi fik en dejlig tur tværs over Lyngby sø og satte derfra kursen mod friluftsbadet ved Frederiksdal.
Mere end hurtigt havnede yndlingsfætteren hos yndlingskusinen, og der var ikke mange øjeblikke i løbet af dagen, hvor de to ikke gik hånd i hånd. Den glade mormor og fødselar, fik dog også lige et kort øjeblik lov at holde, inden turen igen gik mod yndlingen over dem alle, med skæg og grin til følge.
Ved vandet var ungerne hurtigst, hoppede i badetøjet og sprang i fra broen, længe ind mormoderen havde fundet badedragten og fulgte med. Her skiltes vejen dog for fætter og kusine, for mens Emilie måske har en fortid som havfrue, bryder Zacharias sig absolut ikke om vand, og er fuldt ud i stand til at sige sig fri. Så mens de store legede med hinanden, hyggede den mindste sig fint i eget selskab omgivet af voksne, der gerne legede med.
Senere var der optakt til is, her ville mindstemanden gerne med, trampede i vandpytter og måtte finde sig i at bukserne, der ellers sad godt fast, måtte af. Våde ben er også en slags vand, så han var helt med på tanken.
Havde vi haft muligheden for sejlturen helt til Furesøbadet, ville tilbageturen have betydet en vandretur mod Farum og S-toget. Nu samlede vi os i stedet sammen til endnu en tur over Lyngby sø og Mølleåen, inden vi gik tilbage til Lyngby Station og hjemad. På båden fandt yndlingsparret selvfølgelig (kunne man fristes til at sige) sammen igen, mens resten af selskabet så mere eller mindre klatøjede ud.
Hjemkomne var vi trætte og klar til så lidt som muligt. Emilie forsvandt til fordel for det nye husalter, mens jeg forsøgte med det samme i stuen akkompagneret af en smule strik. Jeg må vedkende, at strik blev der ikke meget af.
Hyggeligt har det været, og en absolut dejlig dag – men hvor jeg glæder mig til en søndag uden et eneste punkt på programmet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar