Køb aldrig ind når du er sulten

Jeg vidste det godt, men gjorde det alligevel og endte op med alt for meget chokolade.
Anders var lige kommet hjem, da jeg trådte ind ad døren og synes det var helt i orden, hvorpå han kastede sig over lækkerierne :)

Jeg lod chokolade være chokolade og lavede det der lige nu er min yndlingsfrokost: hytteost, tun og sukkerærter med et godt drys peber. Flankeret med et par skiver af det brød Anders lige flikkede sammen i aftes, stillede det min sult.
Jeg fik lyst til tærte, så i køkkenet er forberedelserne gjort og når vi bliver sultne igen, er der ikke langt til maden kan stå på bordet.

I stuen har jeg fundet symaskine og felterne til Emilies tæppe frem og mens lysten er der, kommer jeg nok et stykke mere på vej mod målet.

En ekstra fridag

Jeg skulle have været på arbejde i dag - vi har egentlig åbent.
Allerede inden jul forudsagde min afdelingsleder, at ikke et eneste barn ville dukke op.
Derfor planlagde han, at han ville åbne og ringe hvis vi andre skulle komme.

Han har lige lukket - har siddet der alene siden klokken otte - sikkert i selskab med regnskabet, det skal alligevel gøres, og jeg er en hel dag rigere og ved pludselig ikke hvad jeg skal.

Det varer helt sikkert ikke længe - der er nok at gøre, og ingenting er også okey :)

Hvad blev det til

Dengang i august, da jeg lige skulle kigge lidt på nettet efter gode ideer til et hæklet tæppe, troede jeg ikke at blogskrivning var noget for mig.
Jeg blev klogere!

I løbet af ingen tid fandt jeg mig selv siddende og læse den ene blog efter den anden, dengang mest blogge med håndarbejde og så det pludselig som et fabelagtigt redskab til at synliggøre for mig selv, hvor meget jeg når at lave. Senere er jeg begyndt at overveje om ikke en Flickr-konto og en masse billeder vil være et bedre alternativ til fremvisning - det kommer nok.

Men dengang i august, var der ikke langt fra tanke til handling og to dage senere sad jeg og skrev mit første blogindlæg. Om navnet blev det rigtige ved jeg ikke, nu er det det jeg har og det betyder vel egentlig ikke så meget. Om jeg er havnet på den rigtige server, ved jeg heller ikke, men heller ikke det har den store betydning lige nu.

Jeg troede det skulle være en blog om håndarbejde. Der er meget håndarbejde, men der har sneget sig meget andet ind. Det passer mig bedre, jeg kan godt lide min blog som den er nu. det betyder ikke den har fundet sin endelig form, det er her jeg er nu, og hvor jeg ender, det ved jeg ikke. Jeg tror vejen er spændende og jeg vil gerne med.

For at ende ved begyndelsen, sad jeg lige og kiggede lidt på, hvad det så blev til - det med håndarbejdet. Det blev til en del - bare fra august, og det blev også til en lille collage :)

Herligt nytår

Det blev en dejlig aften.

Et stille farvel til et år, der ligesom de efterhånden mange foregående viser sig fra de bedste sider.
Jeg er på vej mod troskab til mig selv. Jeg ved det og jeg mærker det og det skal tage al den tid og alle de år der skal til. For jeg er ikke bare på vej, jeg er nået langt og jeg ved det er en god vej.

Vi fik ikke danset, selvom jeg havde truet med det, for Sille forvred sin hofte noget så grusomt, sidste gang hun dansede og har stadig mén og tør endnu ikke. Det er sjovere at danse, når man er to, men et strikketøj, et par afsnit af Sex & the City og tøsesnak Det var helt i orden.

Vi fik god mad, drak god vin og havde al den tid vi skulle bruge.
God mad fylder, så desserten måtte vente et par timer. Vi hilste nytåret velkommen, både med sang, og massevis af sms'er både til børn og resten af familien. den sidste ankom omkring halv fire, fra tøsebarnet, der tydeligvis endnu ikke sov, men havde en dejlig aften et sted derude.

Fra vinduer med brede karme og et veiw mod Rådhuspladsen og Tivoli, kunne vi sidde og se den ene smukke blomst efter den anden brede sig over himlen, indtil der kun var brag tilbage og vi trak os tilbage til strikketøjet og snakken.

Vi troede hygge også betød at fylde munden, men når tungen skal holdes lige og maskerne passe, samtidig med at alting lige skal vendes, er der ikke også tid til at spise. Så chipsene Silles far var i byen efter og al colaen stod urørt i morges :)

På vej hjem lå resterne af gårsdagens knald på gader og stræder og vidner om at nytåret blev skudt ind og vi nu befinder os i 2009, et år jeg endnu ikke ved hvad bringer, men som jeg glæder mig til at lære at kende.

Godt nytår

Så!

Tasken er pakket, jeg er klar. Udenfor lyder knald og smukke blomster folder sig ud på himlen.

Den stille reflektion over året der gik, det må blive i morgen.
Nu tager jeg afsted, mod Frederiksberg og et stille og hyggeligt nytår i godt selskab.

I ønskes alle et superfantastisk nytår.

Årets sidste projekter

 

i løbet af de sidste dage blev det til endnu et par sokker og pinde 9 projektet, der har ligget færdigt med tusinde ender, der skulle hæftes, blev afsluttet efter jul. Siden har den nærmest hængt på mig og selvom udskæringen er dyb, er den varm.

Anders har navngivet den hippiesweateren, da han fik kigget på ærmerne, der er afsluttet med en fast kant af fastmasker. Det er okey, jeg kan godt leve med at være en gammel hippie (hvilket måske ikke er helt forkert, med tanke på min skolegang, sammen med de andre blomsterbørns børn på en progressiv lilleskole) :)

Hvordan det lykkedes mig at beregne så præcist ved jeg ikke, men der er kun ca en halv meter garn tilbage efter al montering er afsluttet.

Kop eller kande

Af bedsteveninden fik jeg en kop - eller er det en kande - der er helt utrolig rar at røre ved, fløjsblød og den helt rigtige størrelse for min hånd.

Den er lavet af Berit Handskemager og er vist i virkeligheden en kande. Men nu er det ikke så tit jeg har brug for en lille fin kande, så jeg har besluttet at det vil være synd, den bare skal stå i skabet, så til hverdag må den gerne være kop, så kan dens indre kande findes frem, når der er brug for det.

Samme bedsteveninden skal jeg være sammen med i morgen aften.
Gennem de sidste år har vi tilbragt nytåret sammen og er blevet enige om at det er en rigtig god ide. Hidtil har vi været her, hvilket også er en god ide, de år ungerne er hjemme, men i år tager jeg til Vesterbrogade og fejrer nytåret der.

Anders har andre planer, så vi skal kun være os to, spise god mad - jeg har lovet at lave chokolademouse, det er nemlig også gået hen og blevet en tradition - og så skal vi ellers hygge. Her betyder hygge at snakke og snakke og snakke, mens pindene lyner og der måske også skal pilles lidt op, når vi har fået snakket lidt for meget og set for lidt på arbejdet i hænderne.

Nytårskrudtet må andre om, det er ingen af os specielt vilde efter, vi skal bare hygge og jeg glæder mig :)

At give

Jeg så det hos Sifka og før jeg fik set mig om, havde jeg meldt mig til.
Nu kræver det så også opfyldelse af min del af legen, så derfor:


Jeg lover at sende en fin hjemmelavet gave til de første 3 personer, som skriver en kommentar her, og som vil være med til at sende gaver på vandring.

Jeg ved endnu ikke hvad gaven vil være og jeg kan ikke love at du får den i morgen eller i næste uge, men du får den inden der er gået 365 dage - det lover jeg!

Det eneste jeg beder dig om at gøre til gengæld, er at du selv sender 3 gaver på vandring ved at give det samme løfte på din egen blog.

Vil nogen være med?

Sokker med keltiske snoninger

Jeg lovede at vise billeder af de færdige sokker til Anders.
Han siger selv de er perfekte og "syet" til ham.
Jeg synes faktisk det fungerer rigtig godt med snoninger på en glatstrikket bund, også selvom snoningerne sikkert ville være mere synlige på en vrangstrikket bund :)