Gaven til Rose

 

Tidligere på året strikkede jeg et par strømper til Rose med mohairflæser. Umiddelbart var hun ikke imponeret, selvom hun selv havde erklæret at hun også ville have håndstrikkede strømper. 

Senere løb der indmeldinger om at moderen ikke kunne få dem af hende, hun ville have dem på hele tiden - også om natten. 

Til sidst kom de triste ord om at den ene ved en fejl var havnet i en fyrre graders vask. Strømpen kunne godt tåle det - det kunne flæsen ikke. 

 

 

Sille er ellers god til det med vask af strik. Måske fordi hun strikker selv og kender værdien af det færdige arbejde. Hun var rigtig ked af det, og vidste ikke hvordan hun skulle fortælle barnet om ballanden.  

Det var heromkring jeg besluttede at barnet skulle have strømper i fødselsdagsgave.

Det var tæt på afgangen mod Nyborg og Strik i Danmarks Hjerte, så jeg besluttede at finde nogle lyserøde minifed til strømpestrik. 

 

 

Jeg kom hjem med tre små fed, strikkede strømper i størrelse 30, fandt garn på lageret til flere og endte med at gå helt i stå, da jeg nåede flæserne. De er hurtigt strikkede, jeg er bare ikke fan af at strikke med ren mohair og på en eller anden måde fik jeg udskudt det og udskudt det og udskudt det....

Indtil i sidste uge, da jeg ikke længere kunne udskyde. Alligevel lykkedes det mig at springe over af flere gange. Men det tog ikke så lang tid, så Rose kunne pakke tre par strømper op, hun konstaterede glad at der var strømper, parkerede dem på sit værelse, hvor alle de andre gaver også havnede og fortsatte oppakningen. 

De bør vises enkeltvis, så det bliver en anden dag.

 

 

Masker på en søndag - Uge 33

 

Ugen kort:

• Når skoleåret starter på en onsdag, går der tid inden mandag og mødet med begge nye klasser. 
• I Klubben cirkulerer vi mellem 3., 4. og 5. klasse, og da  jeg inden sommerferien sagde farvel til mine  to 5. klasser, er det tid til at sige goddag til to  nye 3. klasser. 
• Jeg tænker det bliver godt. Ingen tvivl om at nye voksne skal prøves af. Det betød en snak om rammer og regler.
• Jeg startede mandagen med musik. Ikke helt som forventet, men hyggeligt nok. Det viser sig nemlig at musikskolens lærere har en uges ferie mere end skolen - så skal der rystes noget ud af ærmet. 
• Bålsæssonen startede med en one-pot-pasta over bål. Det blev så godt og jeg hylder madmodigheden. Undervejs kiggede jeg ned i gryden og tænkte, at det ville vi aldrig få ungerne til at spise. Jeg tog fejl. 
• Inden ferien bad jeg mine kolleger om gode historier og billeder gennem ferien til et fyldigt nyhedsbrev. Det har jeg fået og det tager tid at redigere - jeg er ikke færdig endnu. 
• Daniel og Oscar kom forbi, hyggede, spiste og havde ikke travlt med at komme hjem. De har nemlig ferie.
• Oscar har fået gang i cyklen, han falder ikke længere, men skal lige lære at bruge bremsen i stedet for fødderne. Ferie betyder at vejen til børnehaven bliver øvet på cykel, de dage han ikke gider være hjemme.
• Der er taget klassebilleder, også det af alle de ansatte. Jeg er spændt på hvordan det ender med at se ud. 
• MEDmøde, Triomøde og skolebestyrelsmøder er afholdt. Kommunen har lagt et budget ud der betyder en besparelse over hele linjen på 3%. For os er det i omegnen af halvanden million. Det er mange penge. 
• Eleverne i 3A er rigtig gode til at save. Fredagens lektioner gav tid til snak om at værktøj kan være skarpt - tænderne på en sav for eksempel - og der arbejdes lød på projekt værktøjslære.
• Ugens gode historie var en ansættelse af en længe afprøvet sekretær i et fleksjob. Den mindre gode historie kom også fra kontoret, hvor den anden sekretær sagde farvel og ud og læse en kandidat.
• Rose - eller hendes forældre - inviterede på fødselsdag. Det var dejligt at se dem igen. 

 

 

Læse:

I Europa er krigen for alvor en realitet. Ikke-angrebspagten Sovjetunionen og Tyskland imellem er brudt, jeg har ikke hørt noget om Danmark, men jeg tænker den er tæt på. 

Ungdommen i Berlin har mistet yngre handikappede søskende, og det er gået op for dem at det program., der skulle hjælpe, handler om at skille sig af med uønskede mennesker. 

London bliver bombarderet, her hjælper ungdommen om natten, når bomberne falder og i Rusland er den udsendte spion vendt hjem og venter på nye opgaver. 

 

Strikke:

Det smukke garn fra Vildspire viste sig at passe perfekt til en Farfalla Tee. 

Trods det omfattende mønster på  bærestykket, viste det sig letstrikket - i hvert fald indtil garnet skal snoes om maskerne. jeg er tilhænger af at sætte masker på en pind, sno garn om og sætte tilbage  igen. Jeg synes det tager vild lang tid. Jeg er med på det er pænt, og jeg skal nok gøre det - lige nu er jeg bare ikke helt så vild med at strikke videre, som jeg var i går.. 

Det skal nok vende tilbage, for sikke en smuk trøje. 

Jeg  plejer normalt at sige, at alle mine trøjer skal være cardigans. Her har jeg lyst til at strikke en trøje, så jeg prøver og håber den bliver så god at jeg kan holde ud at have den på.   

  

 

Seks år

 

På torsdag fylder Rose seks år. I dag blev begivenheden fejret, og det var skøt at se både hende, hendes mor og hele familien igen.

 

 

Jeg har kendt Sille siden vi begge startede i tredje klasse. Da vi dengang sov hos hinanden i tide og utide, har jeg også kendt hendes familie meget længe, og det er næsten som at komme hjem, når vi ses. 

Det er alt for længe siden vi har set hinanden, hen over sommeren havde først den ene, så den anden ferie og af en eller anden grund er min kalender så fyldt, at det kan være svært at finde et hul. 

Rose var glad, spiste al mormors roulade, pakkede gaver op, legede med sin fætter - der gik sport i at baldre alle ballonerne - og havde i det hele taget en fest.

Hun er startet i skole og synes om det. Det er dejligt at høre. 

Da kagen var spist og folk blev trætte forsvandt først den ene, derefter den anden og til sidst skulle barnefaderen hjem og have barnet med sig. Da de kørte stod bordet stadig, og mens jeg bar ud, tog Sille sig af køkkenet. 

Det lykkedes os at afkalke kaffemaskinen, sidste gang var også sammen med mig, og jeg kan konstateret at det er muligt at læse og forstå en tysk brugsanvisning. 

Vi vaskede op, pakkede væk og fandt en af de tilbageblevne boller frem, satte os med the og ost og fik hinanden opdateret på alt det vi ikke har snakket om alt for længe. 

 

 

Inden jeg tog hjem lykkedes det os at presse en aftale ind i fyldte kalendre. Det er godt at vide, der ikke går to måneder inden vi ses igen.

 

 

Blå kopper

 

Når jeg ikke får taget billeder, er der ikke  rigtig noget at fortælle. Så simpelt er det.

Heldigvis har jeg taget en del billeder denne weekend. Så mangler jeg bare at skrive...

 

 

Engang i sidste uge kørte Emilie ind og hentede de to krus vi malede hos Royal Copenhagen for lang tid siden. Faktisk hentede hun tre krus, vi havde Amalie. Det var hendes fødselsdagsgave, så uden Anmalie, havde vi aldrig malet.

Amalies krus, sendte vi med Daniel hjem, uden at pakke det op. Jeg har hørt hun synes det er fint.

Vores egne er endnu ikke taget i brug, jeg skulle lige have taget billeder først.

 

 

Når vi tidligere har malet hos Royal Copenhagen  har det været muligt at sætte eget præg på porcelænet, at tegne fine streger med en blyant, for senere at markere stregerne med glasuren. 

Det kunne vi ikke denne gang. Blyanterne var pakket væk og opmuntringen til at sætte egne streger ikke længere påskønnet.

Emilie havde et ønske om et stort E på hendes krus. Uden blyant, var det ikke let. 

Hun spurgte, malelærerdamen, trak lidt på skuldrene, fortalte at egne streger ikke længere blev opmuntrede og at blyanterne derfor ikke længere var til stede.

Der var ingen tvivl om at hun ikke var enig. Deltagere på et malekursus maler sjældent perfekte blå blomster, hun holdt at det unikke og lidt skæve, og mens hun smilede til Emilie fik hun sagt noget om at hun jo ikke kunne styre, hvad vi malede. 

 

I første omgang opgav Emilie navnetrækket. 

Da vi var ved at være færdige, besluttede hun sig om, rakte mig hendes krus, og bad mig male et E i fri hånd. 

Det var en smule nervepirrende, og jeg fik også sat en enkel forkert streg, der heldigvis kan fjernes med skrrabeinstrumentet. Emilie var tilfreds, og jeg synes også der var plads til et bogstav på min kop. 

Det er vildt så meget kopperne kryber, når de bliver endeligt brændt. Det var langt større kopper vi malede på, dengang vi sad inde ved Amager Torv. 

Jeg er ret vild med resultatet, og lige om lidt går jeg ud og laver en kop the.

Ærmer

 

Jeg kunne næsten ikke vente med at bruge det tossede håndspundne garn. Allerede mens jeg spandt, vidste jeg, at det ville blive et fjollet garn, der skulle bruges til noget særligt og sjovt. 

 

 

Det var Asli Sorup, der i sin podcast introducerede tanken om et par ærmer, en udvidet sjælevarmer og et projekt, der ikke bruger helt så meget garn, som en hel sweater. 

I første omgang synes jeg at ærmerne var for mærkelige. At de ikke var noget for mig. Men tanken voksede, de blev sjovere og sjovere, og jeg blev lidt tændt af tanken om at strikke et sæt ærmer. 

Emilie synes længe at jeg var tosset, at det på  ingen måde kunne passe til min stil og at jeg måtte have sprængt en sikring. Da vi tog billeder, ville hun også gerne prøve, blev lidt glad for ideen og endte med at mene, at hun selv have sådan et sæt ærmer. Med mindre jeg ikke får dem brugt og hun kan bruge mine. 

Det vil jo være synd hvis de ikke bliver brugt! Sagde hun. 

Jeg har haft dem med mig på  arbejde, siden de blev færdige. Til trods for ærmer og ingen krop er de varme. Meget varme, og med solens fremkomst har jeg ikke rigtig haft brug for at  have dem på. 

 

 

For at gør det endnu sjovere, mødte jeg Louise i løbet af ferien. En tidligere kollega satte os stævne, og mens Berit og jeg var på arbejde og godt kunne afsætte en aften, havde Louise et par dage hjemme, mellem ture rundt i Danmark og ville også gerne være med. 

Hun havde været på Bornholm, var stødt ind i en ung kvinde, der samlede genbrugsgarn, som hun havde snakket en hel del med. Den unge kvinde strikkede de sjoveste trøjer, der bestod af ærmer uden krop. Louise havde set sig nødsaget til at købe en, men var usikker på om hun ville komme til at buge den.

Sjovt sagde jeg, Jeg er ved at spinde et tosset garn og har besluttet at det skal blive til ærmer uden krop. 

Design: Et par ærmer  uden krop. Jeg brugte ingen opskrift.

Garn: Håndspundne rolags fra Lake House Mood. 

Jeg havde 244 gram og brugte det hele.

Pinde: Jeg strikkede det hele på 4 mm. Både ribber resten. Jeg ville gerne have det mere rustikke udtryk en rib på en større pind kan give.

Størrelse: Jeg har brugt mig selv, prøvede, strikkede tilbage og prøvede igen, til jeg var tilfreds. 

Bemærkninger: Jeg slog 98 masker op. Strikkede rib, fordelte maskerne til for, bag og ærmer, inden jeg lavede en mængde vendepinde, så nakken er del højere end fortil. Jeg kan godt lide når der er forskel på for og bag., og strikker gerne flere vendepinde end en opskrift angiver. 

Jeg lavede vendepinde med 4 maskers mellemrum over hele ærmet - omkring 5 vendinger på hvert ærme. Samtidig strikkede jeg raglan over rygmaskerne.

Jeg fortsatte raglan til jeg synes ærmegabet var dybt nok. Delte krop og ærmer, slog ekstra masker op under armen og strikkede et par omgange krop, inden jeg sluttede af med rib. 

Jeg ville gerne have brede ærmer og samtidig bruge  alt garnet. Jeg var længe i tvivl om der var nok. 

Jeg endte med at tage en tredjedel af maskerne ind og strikke rib, til jeg ikke havde mere garn. Det var nok meget godt, for ærmerne skulle helst være lange. 

 

 

Jeg fryser ofte på arme og om halsen. jeg er temmelig sikker på at jeg bliver glad for ærmerne, når det igen bliver koldt. 

Vil du se flere billeder af ærmerne, kan de ses på Ravelry. 

En lang slange

 

Oscar, kom, så og sejrede. 

 

 

Han efterlod en grydefuld dinosauere og en meget lang regnbuestribet slange. I Oscars børnehave er et barn med to mødre, og så var den snak lissom overstået. 

Den lange slange er i øvrigt en anakonda, og den brugte meget lang tid på at slås med dinosauere. Selvom slangen var stor, vandt dinoerne, for de havde etåg-skjold, der både kunne flyve og slå slangen ud.

 

 

Vi fulgtes ned ad trappen. Jeg skulle hente vasketøj, og så ville jeg gerne se ham cykle. Far og Oscar var på cykel i dag. De har ferie og god tid til at cykle. Han har styr på det, han skal bare lære at holde øje med omgivelserne - også kantsten, der pludselig kommer tæt på. 

Cykelvognens tid er vist ved at være slut. 

Om lidt fylder han fem og tiden går bare så stærkt. 

 

Masker på en søndag - Uge 32

 

Ugen kort:

• De sidste dage af sommerferien sluttede og skolen startede igen. Glade børn mødte op, og hverdagen fandt tilbage. 
• De sidste forberedelser til undervisning kom i hus og samme undervisning startede fredag.
• Vi nåede at holde fagteammøde om HDS og triomøde med SFO-lederen. 
• Året startede på godt og ondt. Der er gode takter og steder med plads til forbedring. 
• Jeg hentede Oscar i børnehaven og Daniel  mødte op til aftensmad. Barnet ville egentlig gerne blive og sove, men tog alligevel med far hjem. 
• Herhjemme besluttede en forlængerledning af stå af, strømmen gik og vi var løbet tør for sikringer. Samtidig valgte toilettet at stoppe til. Anders fiksede toilettet, jeg fik strømmen tilbage.
• Vi planlægger året i Hobby. Der er så mange ting vi alligevel altid gør, at  det kan være godt at få det skrevet ned og være klar. 
• Også bålåret står for en gentagelse, med nye ideer.
• Fiberfolk i Roskilde slog dørene op og jeg havde en skøn dag.   

Læse: 

WWII er for alvor i gang. Volodja i Rusland og de unge i Tyskland er lige nu bipersoner, vi ikke hører meget om. Det kan hurtigt ændre sig.

I stedet handler historien mest om den rige Daisy fra Amerika og Lloyd, den uægte søn af en stuepige, der er endt i perlamentet og herremanden. Om had og kærlighed midt i en verden, der er ved at gå under. 

Strikke:

Da Traktorlady lagde op til at strikke Fieldsweater af Camilla Vad, vidste jeg pludselig at det håndspundne garn, der har ligget og ventet siden sidste år på det rigtige projekt, endelig havde fundet sit mål. 

Det håndspundne er tyndere end forventet, og jeg har hele tiden haft en forventning om at tilføje en tynd alpaca. Jeg har aldrig strikket med Holsts Titicaca, og nu var muligheden. De to til sammen gav en strikkefasthed, der var spot on.

Jeg slog op i går og har strikket ganske lidt. Langt nok til at konstatere at det ikke er et projekt, der kommer til at gå hurtigt. Kornmønstret kræver at tungen holdes lige  i munden og måske endda en spidsere pind, end jeg er indehaver af.

Jeg har også strikket langt nok til at måtte erkende at halsudskæringen er for lille. Det kommer til at sidde alt for tæt.

Jeg har ikke pillet op endnu, men det skal  helst ske snart, for jeg vil faktisk rigtig gerne strikke den. 

Dionysos Sock

 

Det er efterhånden et stykke tid siden Dionysos strømperne blev færdige. Jeg har af et par gange forsøgt at få taget billeder, men hver gang lykkedes det ikke. 

 

 

Der har været meget regn.

Og indrømmet - så glemte jeg det.

Indtil jeg mødte Kirsten i går på Fiberfolk, og hun huskede mig på at jeg havde strikket dem. Emilie stillede op som fotograf og endelig blev de foreviget.

Strømperne er Kirstens første design og de er superfine, de var skønne at strikke, og rimelig nemme at memorere.

 

 

 

Design: Dionysos af Kirsten Clausen.

 

Garn: Shimmering Merino Sock fra Tinki Fibrres. Farven hedder Mossy Garden og jeg havde den med hjem fra Strik i Nyborgs Hjerte sidste år.

Der gik 56 gram til hele parret.

 

Pinde: Jeg strikker til mig selv strømper på en 2,25 mm. Jeg strikker Magic Loop. 

Størrelse: Jeg slog 64 masker op og strikkede derfra.

 

Bemærkninger: Strømper passer mig bedst når der er lidt flere masker rundt om benet i forhold til rundt om foden. Altså tager jeg ind til 60 masker, når hælen er vendt og der tages ind i kilen. 

Jeg strikkede 4 mønstergentagelser ned ad benet, og fortsatte ribmønstret over hælen. Jeg tog retmaskerne løst af på vrangsiden, for at forstærke hælen. 

Jeg strikkede en stjernetå. Stjernetåen gør noget godt for min fod, og er godt på vej til at blive min foretrukne tå.

Jeg spejlvendte mønstret på strømpe nummer to. Jeg kan så godt lide symmetri.

 

 

Vil du se flere billeder af strømperne kan de ses på Ravelry.