Fiberfolk Roskilde 2023

 

Jeg holder meget af at komme ud sammen med andre, når der er arrangementer der handler om garn. Jeg er bare bedre til det alene. Måske lærer jeg en dag, at kombinere begge dele - for man kan vel egentlig godt være sammen, gå rundt sammen, gå rundt alene og mødes igen.

At jeg ikke har lært det endnu, betyder ikke at det ikke var en skøn dag i går. Det var en fantastisk dag. '

 

 

Bettina og  jeg mødtes udenfor lidt over ti. Vi var rundt, vi fandt skønheder over det hele, vi købte en smule, vi sad udenfor og snakkede, gik lidt rundt igen, mødte et par damer vi kendte og endte ude på en bænk i rette tid til at tage imod Henriette, der kom hele vejen fra Rødby. 

Henriette havde fødselsdag, vi havde sikret en gave hjemmefra, hun blev glad, vi nåede at kramme, snakke et par minutter inden Henriette skulle videre, skulle se garn, og skulle snakke med alle dem, der gerne ville snakke. 

Vi tog turen rundt igen, var færdige og besluttede at tage hjem igen. Bettina kørte mig til stationen, det gik op for mig jeg var sulten og fandt mad på den nærmeste grillbar. Hummus og falafel kan altid noget.

 

 

Hjemme gik jeg mere eller mindre omkuld. Det gør jeg efter møder med mange mennesker. Jeg er frygtelig introvert, og bliver hurtigt kørt over, når der er mange mennesker. Jeg ved det, og sådan er det.

Jeg havde et eneste ønske jeg håbede at få  opfyldt. Håndfarvet silkemohair, der skal bruges til en lilla tråd, jeg har haft liggende i årevis. Jeg har ledt før, uden at finde noget, denne gang lykkedes det. Jeg troede jeg skulle  have lilla, for at ramme den lilla, der ligger herhjemme. Jeg endte et helt andet sted. Blå, grå og grønne nuancer  med en smule lilla fra Cloe Garn. Jeg tror det bliver godt. Når der bliver tid. 

Hos Painters Yarn fandt vi en lille finurlig snoningspind, der kan både bøje og pynte. Her bliver det nok mest pynt, jeg har prøvet den. Den er fin, den virker bare ikke rigtig for mig til snoninger.

TriKnitty laver perlemarkører. Jeg er vild med perlemarkører. Så selvfølgelig skulle der et par stykker med hjem. En frø og et kranie med blomster. Fiberfolks egen  pin synes jeg også skulle med hjem. 

 

 

Det var så det. Mente jeg. Men. Vildspire. Jeg har kigget hos hende flere gange gennem de sidste år. Det er så smukt, det hun laver. Plantefarvet med spekles. Jeg er vild med det.Så vild at jeg besluttede at tage nok af den lækre økologiske merino med hjem til en trøje af en art. 

Jeg har voldsomt lyst til at finde ud af hvad det skal blive til og skynde mig at slå op. jeg tror bare det er bedre at vente - jeg har lige nu op til flere trøjer på pindene og endnu flere i kø. Jeg bør nok strikke igangværende færdigt først.

Det var en dejlig dag. Jeg glæder mig allerede til næste år. 

 

 

Tosset garn

 

Jeg har spundet alle de sjove rolags. Det gik hurtigt, hurtigere end forventet, Det var et sjovt projekt, og jeg har fået et lækkert garn ud af det.

 

 

Jeg gik længe rundt om de små uldorme. de var så fine og jeg kunne mærke jeg blev lidt bange for at ødelægge  dem. At resultatet ikke ville blive så smukt som forlægget. 

Jeg troede rolags ville spinde tykkere op, men det blev meget tyndere end jeg havde regnet med. Det kom lidt bag på mig, men jeg er glad for resultatet.

Underrvejs blev dett tydeligt at det ville blive et lidt tosset garn, uden farvestyring, med et overordnet grønt udtryk, men med mange farver spredt ud over hele garnet. At jeg på forhånd vidste at det endelige produkt ville blive en smule fjollet, fik mig til at overveje hvordan jeg kan omdanne garnet til et lidt skørt projekt. 

Det gav nærmest sig selv og så snart garnet var vasket, tørret og målt op, skyndte jeg mig at slå op  til et sæt ærmer, efter de Bare Ærmer, jeg har set rundt om. jeg tror det  bliver godt.

 

 

Materialer: Rolags er små uldne ruller lavet på et blending board af alskens fibre og farver. Det er nærmest ikke nogen regler for hvad der kan stoppes i dem, og måske derfor står der ingen steder hvad de består af. 

Jeg købte en julekalender sidste år far Lake House Mood, og åbnede hver dag for en lille smuk rolag, Der fulgte en ekstra med, så jeg endte med fem og tyve af de uldne skønheder, der overordnede var grønne.

Men de var også mange andre farver og min umiddelbare reaktion var at fjerne nogen af dem, inden jeg spandt.

I forhold til materialerne aner jeg ikke hvad de består af. Der er uld i, men jeg ved ikke hvilke uldtyper. Sikkert mange forskellige, og helt sikkert af den bløde type. Nogen af dem har glimmer i, nogen sarisilke og nogen små dutter af hvadsomhelst.

. 

Forberedelse: Inden jeg spandt den enkelte rolag, hev og hev og hev jeg i den lille rulle. Det er vildt så lang sådan en kan blive. Inden jeg så mig om stod jeg med to meter uldslange. At predrafte eller hive i dem, gør det let at spinde.

I forhold til farvestyring, besluttede jeg at lade stå til, gribe en ny rolag uden at skele til farverne, uden att kigge og spinde dem en efter en, unden at vide hvordan det færdige resultat ville blive.

Jeg spandt dem alle. Besluttede mig for det sjove, det skægge, det lidt skæve og er rigtig glad for den beslutning. 

 

Spinding og tvinding: Jeg spandt projektet på rokken. Jeg spinder i Z-retning, på min rok betyder det at hjulet drejer med uret. Jeg tvandt det i S-retning, her drejer hjulet modsat.

Spindingen er der ikke det store at sige om. Jeg har ikke spundet særlig jævnt, men nogenlunde tyndt. En rolag er ikke dett samme som kæmmede fibre, der nærmest spinder sig selv. Somme tider filtrer det hele sammen, somme tider går det glat. Jeg kan godt lide det afspejler sig i det færdige garn.

Jeg forsøgte at fordele de femogtyve rolags jævnt på tre spoler. selvom jeg vejede dem, viste det sig, att jeg havde en en temmelig ujævn fordeling af længden af garn.  

Jeg lavede et tretrådet garn. Jeg spandt  på tre spoler og tvandt fra alle tre. Den ene spole løb tør længe inden de to andre, og da der tydelig forskel  på de to tilbageblevne, endte jeg med at vinde garnet fra den spole med mest op på krydsnøgleapparatet, så jeg kunne tvinde fra begge ender.

Efterbehandling: Jeg haspede det færdige garn af, tale omgange og skyllede op i uldvask. Opskyllet fik garnet  til at blomstre en smule, og blive superlækkert.

 

 

Resultat: Det færdige resultat er så fin. Med små spoler endte jeg med tre fed, der alle farvemæssigt er meget forskellige. Det første er meget grønt og blåt, og måske lidt som jeg troede det skulle blive. Dett andet er en stor farvebombe. Vildt, skønt og skørt. Jeg kan overraskende godt lide det. Det sidste er ikke særlig stort og meget lyst.

Til trods for de  meget forskellige udtryk er det et langt farveforløb, der hænger sammen fra bundt til bundt. Jeg strikker fra den lyse ende og er spændt på hvor langt jeg ender med at komme i farveforløbet.

Jeg er endt med 244 gram garn og 659 meter. Det betyder et garn der løber omkring 270 meter pr 100 gram. Det er tykkere end jeg plejer at spinde, men meget tyndere end jeg troede det ville ende, da jeg startede.

Vil du se flere billeder, kan de ses på Ravelry.

masker på en mandag - Uge 31

 

Ugen kort:

• Jeg opgave billeder i regnvejret, og håbede på ophold mandag.
• Den sidste hele sommerferieuge var super hyggelig. Vi tog på tur, lavede bål, ræsede gennem skolegården og hyggede dagen lang. 
• Lærerne og ledelsen vendte tilbage, der blev plads til planlægning på tværs og et gensyn med skønne kolleger.
• Jeg plukkede valnødder, Anders hakkede dem midt over og årets valnøddeportvin er sat over. 
• Min mor gav middag, jeg fik gode råd om led og bindevæv. Det var en hyggelig aften, midt i regnvejret. Jeg undgik regnen, det gjorde Emilie ikke. 
• Traditionen tro mødtes personalet til tilbage-fra-sommerferien-hygge. Det er dejligt at få tid til at snakke sammen, inden hverdagen for alvor tager fart.
• Weekenden var af den slags, uden de store sværdslag.

Læse:

WWII rykker nærmere og nærmere. Umulige forbindelser viser sig umulige. Unge mænd tager til Spanien og kæmper mod fascismen. Historien går sin gang og historien er nået dertil hvor Tyskland og Rusland har underskrevet en ikkeangrebspagt.

Vi ved jo alle hvordan det går.

Jeg synes stadig jeg mangler et par stykker i persongalleriet, men måske er det bare fordi hovedpersonerne fra første del af trilogien ikke længere er hovedpersoner, men bipersoner til deres børns liv. 

persongalleriet væver sig ind og ud af hinanden og jeg forestiller mig at i sidste ende, i tredje del, vil de alle ende slynget ind i hinanden. 

Strikke:

Det tog mig det meste af ti måneder at spinde det gråblå uld fra kartebatt, Jeg vil gerne bruge mit håndspind og er generelt hurtig til at slå op. Jeg  har endnu kun et enkelt projekt liggende, som liggger og venter på det rigtige - pludselig er det rigtige inden for rækkevidde. Men det er en hel anden historie. 

Jeg vidste allerede inden det var færdigt, at det gråblå skulle være mønsterstrik til en sweater til Anders. Jeg vidste ikke hvad bundfarven skulle være. Eller hvilken opskrift jeg skulle kaste mig over. 

Anders er pludselig vild med blå. Længe tænkte jeg at jeg skulle finde en mørk marineblå at kombinere med. Jeg kiggede flere steder, indtil jeg kom i tanke om, at vi købte brun uld i Malmø tidligere på året.

Det brune er pænt til det gråblå. Hanne Rimmens Ærø-sweater er også pæn. Anders er enig og så må marineblå vente til en anden gang.

Jeg slog op. det viste sig at strikkefastheden er spot on, og jeg har stikket en pæn del. Jeg havde fem fed. Femhundrede gram. Det var alt hvad der lå i restekassen i Malmø, og jeg var overbevist om, at det var rigeligt. 

I opskriften står der, der  skal bruges sekshundrede halvtreds gram. Jeg tror ikke Anders er til korte  ærmer. Jeg fandt en butik på nettet som sælger garnet, bestilte to fed og håbede at farven ville være nogenlunde magen  til. Jeg havde en overvejelse om at farveforskellen måske kunne skjulen i mønsterstrikken.  

Det viste sig att være samme parti. Hvor heldig kan man være. 

Garnet er New Life Wool fra Hjertegarn. genbrugsgarn, der indeholder flere forskellige fibre. Mest uld. Det er en lille smule  hårdt at strikke i, og jeg tænker jeg skal huske at holde pauser. Ti gengæld bliver  det bliver det vildt lækkert, når det bliver vasket. - Hurra for strikkeprøver.

Konen og lampen

 

Det er efterhånden længe siden vi var i Malmø. Det var helt tilbage til pinse.

To dage og en  billet til den offentlige trafik, betød at vi kom længere rundt i byen, end en endagstur plejer at betyde.

 

 

Jeg havde hjemmefra fundet to garnbutikker. Den ene var en lille biks, ikke langt fra centrum, der ikke så ud af meget, men udenfor i en restekasse havde en bunke superlækre brune fed garn, der bestemt skulle med hjem til en sweater til Anders (som endda er kommet på pindene).

Den anden garnbutik lå længere væk, og vi var glade for busbilletten. Fremme mødte vi en butik, der så ud af meget, men ikke rigtig indeholdt noget,. Sådan er der så meget.

Til gengæld mødte vi en lampe. En meget stor lampe.

 Lige overfor garnbutikken var et lille torv, og midt på torvet stod en kæmpestor lampe. Vi så den langt  fra, og jeg  tænkte at jeg måtte se forkert. Hvorfor skulle der stå en lampe midt i det hele.

Det var en lampe. Tættere på var det tydeligt at den også kunne lyse. 

Jeg synes ikke  den var pæn, men det tror jeg faktisk heller ikke var meningen.

 

 

Ved siden af lampen stod en kone, med en vogn. Hun var ærlig talt noget mere spændende at se på. 

Jeg ved ikke hvem hun er, hvilken betydning hun har eller hvem kunstneren er. Jeg har ikke kunne finde noget på hende. Hun fik mig til at tænke Amagerkoner, men jeg synes hun var fin. I hvert fald mere spændende end lampen.

Vi gik videre, besluttede at det var tid til is.

 

 

Årets skønne sommerferietur

 

De sidste tre-fire år har vi i SFO taget på tre fælles ture i løbet af sommerferien. En af de ture går som regel til Frilandsmuseet. Jeg er vild  med frilandsmuseet, Emilie elsker Frilandsmuseet og da hun havde mulighed for at tage med, fik vi en hyggelig dag sammen.  

 

 

Det er sjovt at kigge i husene og snakke med børnene om alt det vi ser, som de ikke kender   betydningen af, lære, opleve og blive en lille smule klogere.

Det var en sjov flok børn vi havde med i år. De havde været der før. Et par af dem vidste at på en af gårdene kan man kravle gennem lokummet, hvilket var noget af det sjoveste. Men de havde glemt at man må gå  ind i husene. 

Oplevelsen, da det gik op for dem, at man kan gå ind, man kan kigge rundt og man kan stille spørgsmål til de medbragte voksne, var fantastisk. 

 

 

Senere mødtes vi og spiste frokost. Mellem frokostpladsen og møllen ligger et grønt område, hvor masser af  byggebrædder var til fri benyttelse. Byggebrædder er fantastiske, og vi kunne hurtigt blive enige om at sådan nogle vil vi gerne have på skolen.

Tilgangen til at bygge med brædderne kræver en smule logik og matematisk sans. Børnene kastede sig ud i byggeriet og det var sjovt at se hvordan de havde hver deres indgangsvinkel til brædderne.

Det er lidt strengt, men de børn vi havde med den dag, var meget klassiske maskuline/feminine i deres tilgang til byggeriet. Jeg tænker ikke at den gruppe børn vi havde med den dag, er repræsentative for hvordan opgaver tilgås. Havde vi haft en større gruppe, havde fordelingen nok været ganske anderledes. At det nu blev så tydeligt, fordi de delte sig i drenge og piger, gjorde det vildt interessant at se på.

Drengene prøvede, fejlede, undersøgte, fandt ud af hvordan tingene hang sammen og byggede et så imponerende hus, at andres børns forældre heppede på dem og fortalte dem, hvor dygtige de var.

Pigerne brugte langt tid på at overveje hvordan de skulle gribe opgaven an. De prøvede ikke, de undersøgte ikke, og nåede måske derfor ikke ret meget længere end til at fejle. 

 

 

Brædderne findes i tre forskellige størrelser, der alle kan sættes sammen i et kryds. De fungerer på samme måde som logcabinhusene, der blev bygget i det vilde vesten. Et hak i enderne, der passer ind i hinanden. Det lille bræt bruges som udgangspunkt til at bygge de større brædder i højden eller til at lave vimduer, og har et hak i midten. Mellembrætet har et hak i begge ender, mens det store bræt også har et hak i midten. afstanden  mellem hakkerne på de to længste brædder er lige lang. Fordi der også er træ efter hakket, kan man ikke sætte to mellembrædder i stedet for et langt over hinanden.

Lige præcis det at to mellemstørrelser ikke kan gøre det ud for et langt bræt, gik  aldrig rigtig op for pigerne. De nåede aldrig att bygge højere end tre brædder i højden, og de brugte afsindig lang tid på at overveje deres næste træk. 

Vi overvejede om vi skulle hjælpe, men de var meget tydelige i, at vi ikke  skulle blande os og de havde styr  på det. Altså havde vi fornøjelsen af at  observere og more os lidt over hvordan tilgange er forskellige. 

Vi skulle videre, vi skulle hjem. Bussen ventede på os, og derfor pakkede vi sammen og gik mod udgangen. Jeg tror stadig at havde pigerne haft længere tid, ville de have endt med at se systemet. Havde vi haft nogle andre piger med, havde udfaldet nok været ganske anderledes. 

 

Inden vi nåede til frokost og byggebrædder, stod jeg på de toppede brosten på gårdspladsen ved den store fynske gård nedenfor møllen og spandt. Det var på det tidspunkt at børnene havde mægtig travlt med at kravle gennem det gamle lokum.

At stå og spinde on location i omgivelser der stammer fra en tid, hvor det at spinde var noget man  gjorde for at få tøj på kroppen er en fed oplevelse. At Emilie var med og kunne forevige øjeblikket er kun  hyggeligt. 

Jeg tænker vi tager til Frilandsmuseet igen til næste år, og håber det bliver i en af de uger, jeg er på arbejde. For det er absolut en af de rigtig hyggelige ture, når sommerferien er i gang.

 

 

Grennessminde

 

I onsdags tog vi på tur til Grennessminde. Et økologisk landbrug, med klappedyr, cafe og selvpluk. Stedet er samtidig et projekt for unge, der har brug for hjælp og får mulighed for at arbejde og lære på stedet.

Jeg  har aldrig været på Grennessminde før, og da vi planlagde sammen med børnene, var det en kollega der foreslog og anbefalede stedet. der ligger i Tåstrup. Jeg googlede, fandt adressen i Tåstrup og fandt derefter vejen dertil, hvilket involverede et par busser og et tog, der alle passede perfekt sammen.

Så langt, så godt...

 

For da vi nåede frem, kunne min kollega ikke genkende stedet. Det viste sig at der er to  adresser. Jeg havde valgt den forkerte, og vi stod nu foran administrationsbygningerne.... Skønt!

Det var ikke værre end at vi kunne hoppe på endnu en bus og skifte til en anden, som stadig passede godt sammen. Desværre var det virkelig ikke  min dag, for på en eller anden måde, lykkedes det mig at køre for langt  og vi måtte gå omkring halvanden kilometer, inden vi endelig nåede frem. 

Undervejs nåede Henrik at love, att jeg gav is. Det er nemt at love, når det er ham, der har pengene. 

Bortset fra at et par af børnene var ved at tabe benene på den sidste del af turen, synes jeg ikke halvanden kilometer for børn på en grøn skole med masser af ture ud af huset, bør være et stort problem, og de tog det sådan set alle sammen som en oplevelse. 

Jeg synes stadig, jeg kunne have gjort det bedre.

>

Fremme blev det tid til frokost  og  vi havde god tid til at udforske området. inden vi tog hjem igen - denne gang mere direkte. For det var faktisk ret nemt at komme derud.

Grennessminde er et skønt sted. Derr var grise, geder, heste, æsler, kaniner, gøs og alpakaer langt ude på en mark. Cafeen laver godt brød og man  kan plukke løs i bede og drivhuse. Bare man husker at betale, inden man tager hjem. 

Vi havde en skøn tur. Vi var hjemme lidt senere end forventet, børnene var trætte, men ikke trætte nok til at glemme løftet om is. Godt var har dem liggende i fryseren.

Og med den tur er sommerferieturene slut. Jeg tænker ikke vi når at komme nogen steder inden skolen starter igen på onsdag. Til gengæld skal vi nok hygge os og lave sjove ting de sidste to dage af ferien.

 

 

Manden i porten

 

I Aarhus lejede jeg en lille lejlighed lige midt i byen. Lejligheden lå i bunden af en gård, hvortil vejen gik  gennem en port. 

Hver eneste gang jeg  gik gennem porten, stod der en mand i hjørnet. Mand er måske ikke helt reelt, han var ikke særlig høj - måske nærmere en stor dreng.

 

 

Jeg ved virkelig ikke hvorfor han blev ved med at stå der - jeg nåede i hvert fald at blive forskrækket en del gange. 

Hvilket var lidt underligt, for hver eneste gang jeg mødte ham, gik det ret hurtigt op for mig, at de faktisk ikke stod en mand i hjørnet - der stod et meget avanceret, eller måske ret gammelt måleapparat, der højst sandsynligt både målte vand, varme og et par ting mere.  

 Det sjoveste var, at da jeg endelig stoppede op, fandt  kameraret frem og tog billeder, holdt jeg op med at blive forskrækket, når jeg gik gennem porten.