Starten på et uldeventyr

 

Uldne julekalendre købes vist oftest om sommeren. Det var i hvert fald tilbage i august at jeg mere eller mindre faldt over en kalender fyldt med fibre, der kan spindes, og som var farvet efter et billede. Det med billedet betød noget, da det gav en mulighed for at vide noget om en retning.

 

 

I løbet af december pakkede jeg derfor et stykke af et langt farvet bånd af karteflor, der var farvet på en gang og efterfølgende delt i fire og tyve dele. 

Jeg har stadig hver enkelt del i hver sin nummerede pose, fordi det er vigtigt for mig at beholde rækkefølgen, for at spinde fra ende til anden. 

En del af båndet er temmelig orange. Jeg er ikke den store fan af orange, men det er Anders. Jeg har gennem de sidste år samlet orange, brunlige og andre farver fibre, der tilsammen kan blive til noget orange-agtigt og ende som spind til Anders. 

 

 

Der er femhundrede gram i hele båndet. Det er mere end rigeligt til mig, derfor tænker jeg at jeg fjerner de orange dele og gemmer dem, sammen med resten af bunken, der står Anders på. 

Da jeg tog billeder fjernede jeg de orange dele. Det synes jeg blev ret godt, og tænker at det er den endeligs farveorden. 

Jeg ved ikke hvornår jeg kommer i gang, men jeg forestiller mig at de mindre dele vil give mig en følelse af at spindingen går hurtigere. Det har jeg i hvert fald oplevet før. 

 

 

Umiddelbart tænker jeg et tretrådet garn. Jeg tænker også fraktalspinding. Jeg kan godt lide når farverne bliver blandet.

Men først venter en flok hæklede dyr til en flok babyer.

Pink Flodhest

 

Jeg har en kollega, der blev morfar juleaftensdag. Det første barnebarn, og han har hoppet rundt over udsigten til en lille prinsesse i over et halvt år. 

 

 

Jeg kender ikke hans datter, og jeg har egentlig en aftale med mig selv om kun at hækle dyr til nyfødte børn af forældre jeg kender. Alligevel føltes det rigtigt at gøre en undtagelse.

Den lyserøde flodhest med temmelig meget pink blev afleveret til viderebringelse i dag.  Den nybagte morfarblev temmelig glad. Og lovede at han skulle sørge for at den nåede sit bestemmelsessted. 

Design: Happypotamus, the Happy Hippo af Heidi Bears.

Garn: Olines Cotton - Økotexcertificeret - i farverne Rosa - 0003, Rose - 027, Georgine - 048 og Pink 037. Derudover en smule sort til øjne. 

Der gik 127 gram til hele flodhesten, som er fyldt med fiberfyld fra en IKEApude.

Hæklenål: 2,5 mm.

Størrelse: Den færdige flodhest vejer 361 gram. Den er 37 centimeter lang, 16 centimeter høj og 15 centimeter bred.

Bemærkninger: Ud over øjnene der er sorte midterfelter i stedet for øjne, der kan falde af, har jeg fulgt opskriften -  næsten. 

De to firkantede felter yderst på hovedet, er ikke helt efter foreskrifterne. Jeg synes de skal ligne de andre felter. Det synes opskriften ikke. Det kan heldigvis laves om. 

 

Vil du se flere billeder af flodhesten, kan de ses på Ravelry. 

Masker på en søndag - Uge 1

 

Ugen kort:

• Ugen startede med ferieåbent, tidlige timer og dermed også tidligt fri. 
• Vi bagte snobrød over bål, det regnede, heldigvis er der læ under grillhyttens tag.
• Et par af de store elever synes det var fantastisk at fyre medbragt fyrværkeri af indenfor. 
• Brandprocedurerne virker stadig helt efter planerne.
• Oscar og Daniel kom forbi, spiste, hyggede og tog hjem igen. 
• Fornuftige snakke kan være vigtige. 
• Bomber kan falde. 
  
• Det er blevet tid til ugentlige besøg af børn fra anden klasse.
• Jeg har klippet to dynebetræk op til to kjoler. 
• Og startet med at sy dem. 
  

Læse: 

Harry er tilbage på skolen. Dumbledore vil give ham enetimer, det er han ikke begyndt på endnu. Til gengæld er Schnobbbevom introduceret som eleksirmester. 

Både Ron og Harry har en smule dårlig samvittighed over at droppe Hagrids timer. 

Året er i gang, festmåltidet er forbi og første nat på slottet er lige om hjørnet.

 

Hækle:  

Baby nummer to er en lille dreng, Terminen var i tirsdags, så jeg har lidt travlt. 

Jeg har fikset alle midterfelterne. Af en eller anden grund er det altid dem, der tager længst tid, eller er det der stopper fremgangen. 

Den pink flodhest er i øvrigt færdig. jeg mangler bare at tage billeder. Jeg tænker det sker i morgen, på vej mod arbejde, så den kan afleveres og komme med den stolte morfar hjem. 

Make Nine

 

Jeg er ikke tilhænger af at planlægge på forhånd, når det handler om fritid. 

 

 

Alligevel strikkede jeg både tolv gnomer og tolv par strømper i løbet af det sidste år. Det kan godt kaldses planlægning. 

Der var også en gang jeg udfordrede mig selv til at sy en flok kjoler. Det lykkedes ikke. Jeg tror jeg syede to.

Så hvorfor ikke en ny udfordring. Sådan en der involverer fibre, der har ligget på lageret inden året gik i gang. Altså er jeg hoppet på endnu en udfordring. Jeg har bøjet reglerne og føjet både sy og spind til bunken af strik. 

Jeg har ingen planer om at lade smig styre af listen - jeg vil faktisk helst ikke kigge på den igen, før året er gået. Det gør jeg jo nok. 

Det bliver spændende at se resultatet om tolv måneder.

 

 

Familieportræt

 

Da den sidste gnome og jeg var på tur efter billeder, medbragte vi hele familien, og sørgede også for en flok familieportrætter.

 

 

Projektet der varede et helt år, og som ikke kun handlede om at strikke en flok gnomer, men også at bruge noget garn, viste sig at bruge  mere garn, end jeg havde håbet på. 

Faktisk endte jeg med at bruge så meget garn, at jeg kunne have strikket en meget stor sweater i stedet for de tolv små hueklædte væsener. 

 

 

Jeg brugte udelukkende uld, mest af supersofttypen fra flere forskellige steder. Jeg strikkede med dobbelt tråd på en pind tre.

Tolv gnomer betød et totalt garnforbrug på 617 gram. 

Det synes jeg er meget godt gået.

Håndgjorte gaver #2

 

Den anden hjemmegjorte gave var også af  træ. 

Jeg drejede en skål. Til min mor. 

 

 

Den blev på ingen måde, som jeg havde ønsket. Men jeg lærte rigtig meget af processen, og føler mig langt bedre klædt på til næste gang jeg står ved drejebænken. Samtidig var det første projekt, jeg var helt alene om.

Jeg skal bare lige finde noget træ, af en slags, der egner sig til at blive drejet.

Skålen blev til af en gammel hylde, der skulle smides ud. Jeg savede den midt over, og limede de to halvdele sammen, for at have mere dybde til en skål.

Det viste sig at træ er ikke bare træ - ikke at jeg ikke vidste det. 

Det her var i hvert fald ikke det bedst egnede til at dreje i. Jeg tror det var for blødt. Når jeg drejede på langs ad årene kunne jeg godt få en nogenlunde pæn overflade, men når jeg drejede på tværs af årene var det ikke tilfældet. 

 

 

Det hjalp selvfølgelig heller ikke at det værktøj der ligger på skolen, trænger til at blive slebet. Det har Anders lovet at hjælpe med. 

Da jeg nåede til undersiden af skålen, stod jeg i en situation hvor jeg ikke kunne sætte skålen fast på drejebænken igen og dreje en pæn flade. Jeg manglede nogle dele til maskineriet, som man formentlig ikke brugte dengang drejebænken sidst blev brugt, 

Jeg endte med at bruge rondelsliberen - det er ikke anbefalelsesværdigt.  Men hvis bare man ikke vender skålen om, ses det ikke rigtigt. 

 

 

Siden har Lotte og jeg snakket om hvordan man kan komme om at mangle noget værktøj, som vil gøre processen lettere. Der er muligheder, og de skal prøves af. Så kan vi måske en gang med tiden selv udvikle noget der kan bruges. 

Man kan nemlig godt lave det selv.

Jeg kan rigtig godt lide formen på skålen, som blev mere kurvet end jeg først havde tænkt, fordi der viste sig et hul midt i træet, som jeg ville have væk.

Jeg kan godt lide de kurvede former. Dem vil jeg gerne arbejde videre med. 

 

Jeg har kigget lidt på hvor og hvordan træ til at dreje med kan findes. Jeg har ikke den store lyst til at købe i dyre domme, vil allerhelst finde noget der måske skulle smides ud og dermed genbruge. 

Men jeg kan måske også godt se mig ud af finde noget, der kræver betaling. Gerne noget brugt.

Håndgjorte gaver #1

 

Af en eller anden grund fik jeg bildt mig ind, at jeg ikke lavede ret mange julegaver selv i år. Det er ikke helt rigtigt. 

Det blev alligevel til en pæn bunke af forskellige håndværk. Mere end jeg havde forudset.

 

 

I Håndværk og Design binder vi børster med den ene klasse. Nanas svigerfar er gulvlægger, og vi har generøst fået en bunke superlækkert træ, rester fra gulvlægning, som egner sig ganske fint til børster.

Dem kunne jeg jo ikke bare lade ligge. 

 

 

For længe siden lavede jeg en børste, som ligger afsindig godt i hånden, og med den i tankerne og et ønske om em lidt mere organisk form, end den første der er oval og symmetrisk, lagde jeg ud med det mørkeste træ i bunken (som jeg har glemt hvad hedder) og besluttede at tilføje en lysere som top. 

Jeg havde en overgang en tanke om at lægge en tynd finerplade mellem lagene, men jeg synes at det finer vi har var for tæt i farverne til det lyse træ, og var bange for at det ville forsvinde. 

 

 

Den færdige børste blev rigtig god. Jeg havde næsten ikke lyst til at give den væk, men jeg kan omvendt heller ikke beholde dem alle sammen. 

Den mere organiske usymmetriske rundede form er jeg helt sikkert ikke færdig med at udforske. 

 

På vej mod et nyt år

 

Årets første rigtige arbejdsdag er slut. Jo! Jeg var også på arbejde i går, men ferieåbninger tæller lissom ikke.

Dagen var en af de lange, der startede tidligt og endte sent. Tirsdag, på en gang yndlingsdagen og en af dem , der trækker på overskuddet. Men også en af dem, der giver energi.

 

 

Nytårsaften var helt som den plejer. Eller næsten, for vi plejer bare at være herhjemme, hygge, spille. spise god mad og nyde andres fyrværkeri fra altanen. 

Sidste år havde vi Oscar med. Det har vi også næste år. Sidste år var Anders ude og købe en børnepakke med krudt og stjerner. 

Oscar kunne ikke lide noget af det. Det vil sige knaldperlerne hyggede han sig længe med dagen derpå. I dagslys og på vej frem og tilbage mod legepladsen.

 

I lørdags kom Anders i tanke om den er børnepakke. Som jeg troede var over alle bjerge. Det var den ikke, den blev fundet frem og inden klokken var meget mere end ni, pakkede vi os ind, jeg fandt hørebøffer som høreværn, og Anders fandt sine gode sikkerhedsbriller (som ikke er lige så gode mod min næse. Men på kom de) og så gik vi ellers ned til branddammen og fyrede alle de små dimser af. 

 

 

Jeg ved ikke hvad det var for nogen, men de var fine, hurtigt afbrændte og inden der var gået tyve minutter var vi på vej tilbage, og havde masser af tid til at nyde synet af de andres fra altanen.

Vi gentager om et års tid. Måske igen med en børnepakke. Det kommer nok an på barnet.

 

 

Masker på en mandag - Uge 52

 

Ugen kort:

• Julen med familien var slut, og vi tog toget hjem igen.
• Emilie stod af i Odense, for at fejre Nytår med Josefine. 
• Hjemme var der for alvor tid til at være syge, Anders mistede stemmen totalt og vi har brugt oceaner af snotklude.... 
• Alle halve planer om måske att se nogen mellem jul og nytår, blev stillet helt i bero. 
• Det havde jeg det helt fint med.
• Jeg tegnede og rettede et mønster til. Klippede og syede en kjole. Den blev god. Med et minimum af rettelser er der lagt op til flere.
• Nytårsaften brugte vi alene med god mad, terningespil - vi slog på skift hinanden - og nåede også en lur undervejs. Fra altanen havde vi god udsigt til en ret fantastisk farverig stjernevrimmel på himlen.
• Emilie vendte hjem og synes vi skulle i biografen.
• Vi så Avartar med 3D og alting. Jeg tror der var noget galt med de briller jeg fik udleveret - de gjorde ondt på næsen. Ud over det, var det god film - vi var underholdt. Masser af god fantasi - eller som Anders siger: Space Pocahontas, denne gang kombineret med lidt Titanic og bestemt med oplæg til mere.

Læse: 

Jeg blev færdig med Fønixordenen. Knuder blev bundet, Voldemort dukkede op igen og Harry er modløs taget hjem til sin tante og onkel. 

Jeg fandt Halvblodsprinsen frem og har læst første kapitel. Den ene minister har underrettet den anden om moradset i den magiske verden. 

Inden længe er jeg midt i endnu en hæsblæsende historie - hvis jeg husker ret.  Og inden der går alt for lang tid, skal jeg have set filmen, der hører til den nyligt læste bog.

Strikke:

Emilie har fablet om nyt strik meget længe. Hun har også kigget garn meget længe. Hun ender tit med ønsker om garn i den dyre ende. 

Som fattig studerende er det måske ikke det mest egnede. Derfor besluttede jeg at give hende en mulighed for prøve garn i den billigere ende og afsøge mulighederne når midlerne er små. Det betød at stort set alle de adventsgaver hun fik gennem december var fyldt med garn. 

Emilie har mange ønsker om strik. Jeg er startet med Afra Sweater som er rigtig fin og starter med en ærmekonstruktion som ender i et tilsat ærme. Jeg ved ikke hvad det hedder på dansk, men konstruktionen eller teknikken kaldes contiguous på engelsk og jeg har brugt den før. 

Trøjen har en V-hals, så lige nu strikker jeg frem og tilbage. Jeg må bare erkende at jeg glæder mig til at kunne samle det hele og strikke rundt.