fredag den 18. januar 2013

Picot på kanten


Morgenmaden er spist, opvasken er taget, vasketøjet hænger til tørre og jeg skal snart ud af døren.


Det sidste seje træk


Ved min sofa ligger sidste del af Jojis sjal. Striber. Masser af striber. Jeg er ikke utilfreds, men jeg er heller ikke helt tilfreds med den farvekombination jeg fik lavet.

Det er specielt den lyse. Den er for varm. Varmere end jeg havde forestillet. Den fylder. Mere end jeg er helt tilfreds med.

Sidste del byder på endnu flere striber. Jeg har overvejet for og imod. Jeg har ventet med at strikke til andres billeder gav et overblik. Det er ikke dårligt med de sidste striber. Jeg er bare stadig ikke så vild med den lyse.


Det sidste seje træk


Det sidste seje træk


Det sidste seje træk


Jeg valgte at følge udfordringen. At strikke striber. Jeg valgte også den lyse fra. Den må gerne være i resten af sjalet. Men nu er den forvist fra kanten. Så jeg strikkede færre striber. Og nåede til aflukningen.

Det skulle være så simpelt. Luk alle masker løst af. Og så gik jeg alligevel i stå.

Det er sikkert bare mig, der er fjollet. Men jeg har åbenbart et problem med sjaler, der ender med en aflukning over mange masker. De får lov at ligge. Ubrugt. Med mindre jeg tvinger mig selv. Også selvom de er fine.


Det sidste seje træk


Nu har jeg fundet en kant. En række picoter. Jeg tror det er bedre for mig. At jeg vil være mere tilfreds. At jeg vil bruge sjalet. Uden selvvalgt tvang.

 

Der er mange masker at lukke af.

Det tager nok nogle dage.

Mindst!

Müsli med appelsin


Mens jeg mest af alt lod tiden gå i går, har jeg været anderledes effektiv i dag. Mens formiddagen er blevet fyldt med lys, har jeg vasket - ikke helt så meget som jeg gerne ville. Jeg glemmer at bestille tid, og så må jeg nøjes - og jeg har lavet müsli.


Müsli med appelsin


Tidligere hakkede jeg nødder og ristede med en smule sukker. I forsøget på at undgå det der sukker, prøvede jeg med det kunstige. Det kan jeg ikke lide. Så hellere helt undvære.

Ved et tilfælde og fordi der lå en appelsin og sang på sidste vers, fik jeg prøvet noget helt nyt. Der er helt sikkert plads til forbedringer, og måske bliver det noget helt andet, næste gang bøtten er tom.

Denne gang havde jeg to appelsiner. Af den blodrøde slags. Mens de udvalgte nødder fik en tur i hakkeren, fik appelsinerne en tur om presseren. I dag havde jeg mandler og cashewnødder. Sammen med en flok hørkerner.

Jeg blandede det hele. Hakkede nødder, pressede appelsiner og de hele hørkerner og bredte forsamlingen ud på en bageplade med bagepapir. Det var nemt.


Müsli med appelsin


Det var også nemt at stoppe det hele i ovnen, stille graderne på 100 og luft, for at forlade projektet en times tid. Det var så der, der var plads til vasketøjet.

Efter en time duftede der af ristede nødder og appelsin i hele mit køkken. Nødderne var tørre og sukkeret fra saften fik det hele til at hænge sammen i en stor plade. Det sidste lavede jeg hurtigt om på.

Et par skefulde endte på min morgenmad sammen med en håndfuld blåbær. Resten står i en bøtte og venter på de næste mange morgener.

Uhm...

torsdag den 17. januar 2013

Torsdagsplaner


Jeg burde egentlig vaske i dag. Men jeg gider ikke. Håber lidt jeg gider i morgen.


Strikkeprojekter


I stedet har jeg tømt opvaskemaskinen. Og fyldt den igen. Og brygget the. Det er det vigtigste. Om lidt vil jeg tage en dans med støvsugeren. Her trænger.

De sidste dage har jeg været fyldt med træthed. Og muskler, der krævede fokus. Musklerne giver sig stadig, men ikke i samme grad. Og trætheden, der har slået mig omkuld i aftenlyset, er vist ved at fortage sig. Det føles i hvert fald sådan.

Torsdag formiddag snegler sig af sted. Jeg har masser af tid. Til det hele. Sådan føles det lige nu. Om lidt er tiden gået, og jeg får pludselig travlt. Jeg ved det. Jeg har været der før.

Jeg hygger. Strikker. Lidt. Overvejer hvad jeg skal have med, og drikker the til det hele.


Strikkeprojekter


På mit bord ligger et udvalg af projekter. Jeg har gang i dem alle. Med mellemrum. Og hele tiden. Nogle af dem skal med i dag.

Når arbejdsdagen er slut og lyset stadig er på himlen, skal jeg videre. Ud. Være sammen med et par skønne tøser og deres medbragte strikketøj. Og snakketøj. Jeg kommer sent hjem.

Torsdag bliver en god dag.

tirsdag den 15. januar 2013

Poledance

En time og tyve minutter. Det er jo sådan set ikke så lang tid. Det føltes i hvert fald ikke så længe.

Januar 2013

Lotte havde udfordret og inviteret til en introtime i det lokale dancelab. Målet var poledance, der lige netop her i højere grad ses som et træningsredskab, end den noget mere sexede og slibrige fremtoning mine værste fantasier kan frembringe.

Måske netop den holdning til dansen, betyder at fællesskabet er befolket af helt almindelige mennesker. Tykke, tynde, smidige og knap så smidige i en stor pærevælling. Folk der finder glæde i træningen og gerne hjælper hinanden.

Det var faktisk sjovt. På forhånd var jeg hundrede procent sikker på, at det i hvert fald ikke var noget for mig. Nu er jeg ikke længere så sikker.

Januar 2013

Januar 2013

Temmelig rart var der kun os på holdet. Det gør det lidt nemmere at føle sig fjollet. For helt ærligt. Vi så temmelig tåbelige ud. Altså bortset fra Lotte, der fik det til at se legende let ud.

Efter en opvarmning, der i den grad gjorde os varme, fik vi tildelt en stang hver og instrueret i hvordan vi skulle holde fast med den ene hånd, lade os falde for at få bevægelse, tage fat med den anden hånd og så ellers svinge rundt. Det var så meningen at fødderne skulle give slip. Det sidste er svært.

Det hjalp da vi fik instruktioner i at have benene med rundt om stangen. Det er utroligt så grænseoverskridende og hvor stor følelsen af at miste kontrollen er, når fødderne skal slippe gulvet.

Rundt og rundt gik det, vi nåede aldrig op og hænge på hovedet. Jeg havde egentlig heller ikke det store behov, og prøvede nok i virkeligheden ikke særlig ihærdigt. Men at snurre med ben rundt om stangen eller uden fodfæste, det synes jeg var langt vigtigere at få styr på.

Januar 2013

Siden gik vi hjem til Lotte, spiste og faldt omkuld i sofaen. Da jeg nåede hjem gik jeg totalt omkuld. Sådan en time er hård.

Det er så her jeg begynder at se en mulighed. Det er ikke et træningscenter med maskiner, der hver især træner en enkelt muskel. Næ nej, her trænes hele kroppen på en gang. Benmuskulaturen formentlig først, når man bliver lidt mere sikker, og kan have dem med i bevægelserne.

Eneste minus er, at mine håndled ikke kunne lide det. Mine håndled er ikke hvad de har været, og skulle en skade sætte ind, ville det samtidig betyde manglende mulighed for at strikke. Det er jeg ikke sikker på at kunne håndtere.

Men skulle jeg være i tvivl om rigtigheden af, at poledance træner hele kroppen og kræver masser af muskelstyrke, så kan jeg bare spørge min krop i dag...

... Jeg er ikke i tvivl om, at jeg har biceps, triceps, brystmuskulatur, muskler omkring, over og under skulderbladene, mave- og rygmuskler og nogle oppe omkring nakken. Jeg er også temmelig overbevist om, at det bliver værre i morgen...

mandag den 14. januar 2013

Om vasketøj, snefald og badutspring


Mandag er i gang. Natten har bragt sne i pulverform. Jeg holder meget af sne. Og glæder mig mens det er her.


Januar 2013


Jeg har kysset Anders farvel. Jeg har ryddet køkkenet, brygget the og startet opvaskemaskinen. Jeg har knuset Emilie, inden hun løb ud af døren og jeg har hentet vasketøjet i kælderen.

Nu vil jeg give mig selv en halv times strikketid, inden hjemmekontoret åbnes. Der skal skrives nyhedsbrev. En hel del er allerede lavet, jeg mangler vist kun det mest tidskrævende sammen med mit eget indlæg og chefens, som forhåbentlig er på trapperne.


Januar 2013


Mens weekenden mest af alt har befundet sig i sofaen, er det ganske anderledes med mandag. Når vi lukker og slukker engang sent i eftermiddag er vi fire tøser, der skal ud og hænge i en stang. Jeg tænker jeg nok i højere grad skal ligge på gulvet og grine.

Lotte går til poledance - eller -træning. Det er ikke dans. Det er ret vigtigt, og jeg er sådan set ikke i tvivl om hvilke kræfter det kræver, at sno sig rundt i luften med en pind som eneste holdepunkt.

Hun har inviteret os andre med til en prøvetime. Jeg forestiller mig ikke, det er noget jeg nogensinde skal dyrke i stor stil, men når det samtidig betyder en aften sammen med en flok skønne mennesker - så er jeg klar.

Indtil jeg skal videre, vil jeg tage det helt roligt, nyde formiddagen, sneen og tiden til det hele.


God mandag

Ud i luften


Solen hang lavt, da jeg endelig fik løsrevet mig fra sofa, the, strik og almindelig søndagssløvsind.

Jeg tog den lange tur og provianterede med musik i ørene.


Rødovre, januar 2013


Solen skinnede i bag de lavthængede skyer, glimtede i vinduer og satte de efterårsfarvede træer og buske i brand.

Ved Papegøjehusene, der i virkeligheden hedder noget helt andet, men med tanke på de legofarvede facader aldrig har heddet andet, slog solen smut i de store vinduer i penthouseetagerne, der blev tilføjet for år tilbage, og som fik stivere der passer til farverne i resten af udsmykningen.

Ved Tårnvej havde jeg udsigt til yndlingsmotivet, inden jeg krydsede vejen mod indkøb i en søndagsåben butik.


Rødovre, januar 2013


Da jeg vendte hjem igen, var solbrillerne pakket væk, læsset tungt og skyerne langt mørkere, end de var bare en halv time tidligere.

Mens jeg hoppede tilbage i sofaen, pakkede Anders ud og sørgede for aftensmad af den gode slags.

Opvaskemaskinen har kørt og i kælderen hænger vasketøj, jeg burde hente. Jeg tænker jeg venter til i morgen formiddag, og beslutter at holde hviledagen i hævd med endnu en omgang strik.


Rødovre, januar 2013

søndag den 13. januar 2013

Vejret er omskifteligt


I onsdags var det tåget, og udsynet kort.

I fredags skinnede solen, og viste himlen fra sin bedste side.

I dag er det koldt, og små forvirrede snefnug falder ujævnt fra en grå himmel.


Sol over Rødovre på en fredag

Sol over Rødovre på en fredag i januar.


Jeg holder meget af omskifteligheden. At det aldrig rigtigt er til at vide hvordan himlen ser ud, før jeg kigger på den. At vejret hele tiden skifter.


I dag er det søndag.

Vi skal nå så lidt som muligt. Hygge under tæpper, med varme drikke og stille baggrundsmusik.

Vi skal også ud. Mest for at fylde køleskabet. Det er uhyggeligt tomt, og det duer virkelig ikke.

lørdag den 12. januar 2013

Strik du bare videre.. det skal nok blive pænt...


Når jeg strikker tykke sokker, strikker jeg med to tråde. Gerne en multifarvet og en ensfarvet. Den ensfarvede binder den multifarvede sammen og giver et mindre rodet og langt mere roligt udtryk.

To tråde af det samme multifarvede kan også være med til at dæmpe et alt for rodet mønster - ved at gøre det endnu mere rodet. Det giver jo mening!


Sokker til Daniel


Da jeg nu satte mig for, at strikke et læs sokker til Daniels fødselsdag, satte jeg mig også for, at rydde lidt ud i de mindre mængder strømpegarn, der hober sig op, efterhånden som farve efter farve bliver brugt.

Daniel kan godt lide lilla, så med udgangspunkt i et sort/lilla/lyserødt nøgle garn tænkte jeg at nogle af de mindre mængder ensfarvet kunne blive brugt.

Jeg havde en smule sort og startede ud med det lilla/lyserøde/sorte garn sammen med det sorte. Det virkede rigtig fint. Da jeg løb tør for sort, satte jeg en brun i stedet. Stadig rigtig fint.

Hvordan jeg så lige kunne forestille mig at en lys grå, ville fortsætte det fine samspil. Eller hvorfor jeg valgte at strikke begge sokker færdige med det lysegå, selvom jeg undervejs flere gange tænkte, at det så ikke rigtig godt ud. Det er lidt af et spørgsmål..


Sokker til Daniel


Måske jeg tænkte, at det nok skulle blive godt. Bare de blev færdige. Måske jeg bare glemte at tænke.

Sammensætningen med den lyse grå og det multifarvede, var der som sådan ikke noget i vejen med. Det var den lyse mod de mørke, der så helt forkert ud.

Under gårsdagens festaften fik jeg strikket den ene sok om. Nu med to tråde af den multifarvede på det sidste stykke. Om lidt tager jeg fat på den anden.

Gad vide om han har haft besøg af Guldlok og de tre bjørne


Mens jeg i aftes holdt fest, og Emilie hyggede hos Farmor og Farfar, var Anders alene hjemme.


Glas på række


Da jeg står op, får øjne og nærmer mig spisebordet, blive jeg mødt af et sjovt syn.

Langs hele bordet står en række glas. Det ene større end det næste.

Og så er det jeg tænker: Gad vide....

Også selvom jeg ikke er i tvivl om, at han har brugt dem alle sammen selv.