Det der med giveaways er jeg temmelig ambivalent overfor. Men når en kvinde, der laver laver de smukkeste, mest gennemarbejdede ting kaster sig ud i det, kaster jeg mig ud i at fortælle det til den ganske verden.
Anne med to pinde har lavet det fineste porcelæn, hun sælger fra sin lille butik på etsy, og nu vælger hun også i den glade juletid at give et smukt orangeglaseret krus til en heldig sjæl.
Jeg er hoppet på :)
Fredagens julefrokost bød på flere sjove indlæg, deriblandt flere sange, der med mere eller mindre succes kunne afsynges.
Da en af hovedarrangørene synger kor, er meget glad for sang og musik og ovenikøbet har en datter, der er godt på vej mod en musisk karriere, blev en kordyst også implementeret. Datteren kom forbi og øvede og sang med kvinderne, mens kollegaen tog sig af herrene.
Da vi en enkelt gang holdt en pause i “Oh when the saints”, kunne vi høre mændene i de tilstødende lokaler klappe i takt mens de sang noget om et tog. Til sidst mødtes vi og sang mod hinanden, både hver for sig og sammen. Det var sjovt og rart at få rørt sig lidt.
I den lidt lettere udgave var sangen i tændstiksæsken et sjovt indfald andre måske kan bruge en anden gang. Jeg ved det tog tid at klippe teksten i strimer, lime sammen til en lang strimmel og endelig rulle sammen og stoppe i en dekoreret tændstiskæske, men sjovt det var det - specielt at strimlen bare blev ved og ved og ved… Tanken om at nu måtte den da stoppe, dukkede op mere end en gang :)
| 1 - En lille nisse rejste Med ekstra post fra land til land Hans agt det var at hilse På verdens største mand | 2 - Han kom hvor der var gilde Og gæsterne de sad så glad Og hev og hev i sangen Bestandig blev de ved |
| 3 - Han mored’ sig gevaldigt Han hev i strimlen gang på gang Og vi vil også prøve At synge denne sang | 4 - Vi hiver i den strimmel Og ser hvad der mon komme vil Og nok engang vi hiver Og hiver en gang til |
| 5 - Vi bliver ved at trække Og synes det er vældig sjovt For der må jo da være I enden en rosin | 6 - Men stadig vil vi hive For tiden skal med noget gå Når bare vi får hevet Vil vi enden nå |
| 7 - Og stadigvæk vi trækker For alle tænker jo som så Når blot vi stadig trækker Vil visen ende få | 8 - Og en gang til vi hiver Og nok en gang, ja den er fin For når vi sådan trækker Vi gør os selv til grin |
| 9 - Og alt det vrøvl og hiveri Det er jo bare – ja for hvad For kun til sidst at sige Så mange tak for mad |
Endnu en søndag og endnu engang gave til mig fra Emilie.
I dag kan jeg føle mig som prinsesse, for Tøsebarnet har malet og trykt den fineste glimtende krone, der allerede hænger fint ved siden af billedet fra forrige søndag.
Anders bliver heller ikke snydt, han får ikke mange gaver, men en enkelt hyggelig juleøl eller noget er det blevet til en lørdag morgen. I dag overraskede jeg ham, for dengang jeg hjembragte garn fra hytteturen kiggede han langt efter det blågrønne og ønskede straks et halstørklæde.
Men jeg snød ham og mente ikke der ville være nok til ham. Det blev der alligevel og hvad jeg så får ud af resten, det vides endnu ikke.. og det selvom ideer begynder at dukke op.
Det der med julebagning, det har jeg egentlig aldrig rigtig praktiseret. Ikke fordi jeg ikke kan, det bliver bare aldrig rigtigt til noget.
Ungerne har tidligere fået deres lyst styret til den årligt tilbagevendende jule-hygge-klippe-klistre-bage-dag hos Farmands eks. Men da eks’en er skiftet ud, manglede bagedagen og jeg mente det bedst at træde til.
Som sagt – så gjort. Planlægning, indkøb og forberedelse var allerede klart i går, lige bortset fra chokoladen, vi kom hjem uden. Igen ko på isen der, det købte vi bare i dag.
Men ak, allerede i aftes deserterede Ungersvenden, og opsøgte venner, overnatning og kommehjem-tider der kun lige er overstået. I morges stod jeg med pebernøddedej og et pigebarn, der havde vigtigere ting at foretage sig og på det nærmeste var på vej ud ad døren, da tiden for kagefigurudstikningen, hun selv havde bestilt, stod for døren.
Hun valgte at blive og fyldte glad og gerne tre plader med engle, hjerter og snemænd. Så var tålmodigheden også opbrugt og jeg kunne selv sørge for chokoladespecier, fundet hos Anne, og biscottis efter opskriften Daniel kom hjem med efter sidste uges eventyr med italiensk inspiration. Jeg valgte i øvrigt at fylde lidt ekstra krydderier i form af kardemomme og allehånde i Annes opskrift. Resultatet er rtigtig godt, men da jeg aldrig har smagt uden, har jeg ingen sammenligningsgrundlag :)
Nu er Ungersvenden hjemmme og Tøsebarnet rendt af gårde – en veninde dukkede op! Anders snakkede om konfekt en kollegas kone og børn havde lavet, hvilket resulterede i at kokosmel og Grand Marnier venter i køkkenet. Samtidig er spørgsmålet om hvem, der skal spise alle frembringelserne begyndt at rumstere, men da Ungersvenden har prøvesmagt det hele og erklæret UG med kryds og stjerne forsvinder det jo nok.
Mon han vil være med til at rode kokos og sprut sammen…?
Efter en sen frokost hvor mørket sænkede sig, tullede vi tilbage ad Strøget mod Rådhuspladsen og en tændt globe. Undervejs stiftede vi bekendtskab med et par tørklæder, der brændende kunne ønskes, og nu er skrevet bag øret som oplagt julegaveemne.
Tilbage ved Rådhuspladsen fandt vi vejen forbi bogudsalget i det gamle rejsebureau, der i dag har enhedspris på 27,- kr, der gradvis falder til udsalget stopper engang i januar. Alting kunne findes, men efter at have rodet rundt i noget med tog, opgav jeg og vi satte næsen mod bussen.
Tættere på og med lys i, satte Emilie sig for at finde Danmark. Det var nu lettere sagt end gjort, for lyset i globen virker bedst langs ækvator, hvor Verden er let at se, mod polerne bliver det stadig mørkere og sværere at skelne enkelthederne, men med udgangspunkt i den italienske støvle, fik vi alligvel nogenlunde landsat vores egen lille prik på Jorden.
Denne gang bevægede vi os indenfor i en af udstillingerne og blev klogere på byernes klimaløsninger verden over, før trætheden overmandede og vores tur over pladsen fortsatte.
Udenfor Tivoli blev vi indfanget af Harlekin, Columbine og Pjerrot, der lystigt dansede over øverste etage af indgangsportalen, mens reklame for miljøet i form af Vestas dansede med.
En kort sløjfe, der gang på gang gentog sig selv og lyste hele indgangspartiet op i blå og grøn og flammende farver. Vi skulle videre, det var koldt for kolde fingre og resten af turen gik tankerne forud mod varme og hygge og slænge sig i sofaen.
En lang dag er slut, og mens Emilie forlængst er gået i brædderne nåede vi lige at gøre klar til i morgen, hvor pebernøddedejen venter i køleskabet.
Vi startede turen hos BedsteVeninden, der efterlyste lånte ting og fik overrakt julegaver. derfra gik vi resten af turen ind mod midtbyen og Emilie var behørigt imponeret af globen midt på Rådhuspladsen.
Det var stadig lyst, så ingen klode var at se, i stedet rundede vi selve pladsen og kigge udefra ind i flere pavilioner. Vi blev ude, kunne ikke lige overskue menneskemyldret inde i alle udstillingsklodserne.
Turen gik ned ad strøget, hvor vi kiggede på flere strikvarer, for Emilie mangler varme og synes ikke om bukser. Jeg har lovet at strikke, men kan ikke før efter jul. Ideen peger mod en lang sweater, der kan bruges med gamacher under og både varme om krop og underliv.
Vi fandt flere gode ideer, der senere kan stykkes sammen til noget godt, men da vi i H&M faldt over et godt tilbud kom hun alligevel hjem med varme i poserne.
Jeg er bagefter på julegavefronten i år, flere gaver er i hus – men alle dem, jeg ikke rigtigt ved hvor skal ende og alle dem, der bare er svære at finde på til er skudt frem i tiden. Vi fik overstået et par af de svære, uden den store fantasifuldhed, men med udgangspunkt i ønskesedler – det blev der. det endte.
Hele vejen ned ad Strøget mødte vi det ene husorkester efter det andet, nogle i julehumør andre med helt andre ståsteder. Vedd Nytorv havde jeg forventet at bjørnen var forsvundet, men den står sørme endnu.
Jeg læste godt et eller andet sted noget om et skelet, men hæftede mig ikke rigtigt. Det viser sig nu at isblokken bjørnen blev hakket ud af, er støbt om et skelet, og nu står bjørnen og smelter, mens skelettet viser sig til skræk og advarsel om hvad der sker, når jorden bliver varmet op og livet forsvinder fra de Arktiske egne.
Et noget makabert syn, der tiltrak opmærksomhed fra både gammel og ung.
Jeg har været oppe et par timer, ordnet småting, skrevet lister, fundet bageopskrifter og nu er jeg parat til en tur mod byen, aflevering af et par julegaver, forhåbentlig køb af andre og generel hygge med Emilie.
Aftenen i går var både hyggelig og til tider lidt kedelig. Jeg er bare ikke til alt for højrøstede fester og tilfældige placeringer. Heldigvis kunne jeg rykke mig, da det blev lidt for kedeligt og finde den del af selskabet jeg synes bedst om. Der blev danset og snakket og danset lidt mere, før jeg vendte hjemad, for ikke at være alt for træt i dag.
Hav en dejlig dag derude :)
Mens jeg tørrer hylder og støver af tænker jeg på aftenens udskejelser.
Der er dømt julefrokost i aften sammen med glade fjollede, kolleger, der gerne ser fest og sjov i gaden. Jeg er gennem hele december set med diverse sjov i håret, vekslende mellem min strikkede juledekoration og nissehuen, jeg syede for mange år siden.
Måske er det derfor min nisseven – som jeg stadig ikke kan gætte hvem er – har valgt at give mig en hårbøjle med glimtende snefnug og juletræer til ørene. Ret skal være ret, og når nu nissevennen – hvem det så er – har brugt tid på at finde, må udstyret på i aften.
En afprøvning viser at allerede efter 5 minutter med hårbøjlen, kan jeg mærke det trykke bag ørene… kan jeg polstre den med vat..? Eller skal jeg bare holde ud, så længe jeg kan… Det kan gå hen og blive et godt spørgsmål.
Jeg regner nu ikke med en aften, der trækker alt for længe ud. Weekenden er den eneste ungerne er hjemme inden jul og lørdagen er afsat til bytur med Emilie (og Ungersvenden, hvis han har lyst), mens der på søndagens låge står julebagning.
Ungersvendens yndlingsjulekager er klejner, men det har jeg alligevel ikke helt mod på at kaste mig ud i. Han har accepteret, når bare der så vil være pebernødder i farvandet. Jeg tænker at det kommer der – når lige jeg har fundet en opskrift :)
