Emilies jul

Når man er 11 er der visse forestillinger om julen, der er mulighed for at være med til at bestemme.

Et kalenderlys indgik ikke umiddelbart i mine overvejelser, kalenderlys har aldrig rigtig været vigtige for mig, jeg vil hellere adventskransen, og gennem de sidste mange år har kalenderlyset været ungernes afdeling, når de hos far julehyggede første søndag i advent.

Efter de søndage har de slæbt lys og kager hjem, men i år er der ingen julehygge i fars regi. Julehyggen hørte en anden familie til, og når han ikke længere er den del af den anden familie, skal der skabes nye traditioner og hvor de ender vides endnu ikke.

Men kalenderlyset skal til, så vi provianeterede, Emilie bestemte og pyntede. Vi besluttede allerede i går at tænde for lyset, for skal vi nå den første inden tirsdag er det vist det eneste rigtige.

En anden vigtig ting i Emilies jul er chokoladekalenderen. År efter år har hun stået og kigget langt efter butikkernes versioner med billig chokolade, den onde mor ikke har ladet hende få. Argumenter om beskaffenheden af chokoladen i de billige pappakker har aldrig rigtig bidt på hende, men har alligevel lagret sig i hukommelsen og siden jul sidste år har hun haft en plan – hun ville da bare lave en selv.

Planen gik i store træk ud på at folde 24 små æsker, der hver skulle indeholde et lille stykke chokolade af en kvalitet de voksne kunne gå ind for. Starten gik og æsker blev foldet, men dage med sygdom satte en stopper for det projekt og siden sad jeg i går aftes med guldkarameller og nogle lidt større stykker, pakkede, klippede og nummerede.

En gammel kagedåse gav mulighed for en lidt mere rejsevenlig udgave, når nu også en del af julemåneden vil foregå i Jylland hos farmand.

Endelig er der gavekalenderen, som jeg hvert år  har meget sjov ud af at udforme. Hos os deles gaverne, så der ikke hver dag er gaver til alle. I løbet af de sidste år er også børnene – specielt Emilie – kommet på banen med gaver til de voksne.

I år har hun besluttet at moderen skal have advenstgaver. Således venetede en lille pakke ved siden af kalendersnemanden, der hver dag i december husker os på datoen og passer på dagens pakke .. eller pakker.

Et lille billede – der om lidt skal finde en plads. Og så må jeg hellere få færdiggjort den lågekalender Tøsebarnet har malet forsiden til, og som jeg har fået til opgave at sørge for indhold bag lågerne.

… Men først i aften, når hun sover :)