Det er efterhånden længe siden det var d. 24 december og jeg kunne slå op til årets første projekt i rækken af tolv. Sidste års udfordring med mange opslag, og dermed mange igangværende projekter, var så tilpas sjovt, at jeg besluttede at gøre det igen.
Det første opslag har jeg planlagt gennem hele sidste år. Da jeg i sin tid skrev hovedopgave - måske ville det i dag hedde en bachelor - på seminariet, valgte jeg at skrive om dominostrik.
Jeg havde strikket en del trøjer med dominomotiver. Specielt Daniel har gået rundt i strik af mindre dele. Jeg fandt selv på, jeg lavede endda et par opskrifter. Men jeg har aldrig strikket et dominotæppe.
Et kig i gemmerne viste to trøjer og et billede af en tredje. Selvfølgelig, har jeg lyst til at sige, har barnet også hjemmesyede bukser på. det var dengang jeg syede rigtig meget.
Han har brugt alle tre. Selvom den med bjælderne mest var for sjov og en opgave på skolen.
Det betød at jeg endelig kunne se meningen med minier. Det har jeg ikke rigtig kunne tidligere.
Jeg startede i min egen samling, for der var nogle rester tilbage. Senere har jeg været på udkig efter minier, når jeg har været på garnnøglefestivaller. Jeg synes ikke der er mange, og mange af dem er jeg ikke specielt vild med. Men det er alligevel lykkedes mig gennem året at samle en pæn bunke. Jeg tror ikke der er nok, men det er en temmelig god start.
Jeg har besluttet at strikke fra midten og ud. Altså startede jeg med fire firkanter i midten og har strikket hele vejen rundt. Efterhånden kan jeg mærke at det måske er nemmere at strikke en fjerdedel ad gangen. Eller i hvert fald en del af en fjerdedel ad gangen.
Jeg strikker med dobbelt tråd på en pind fire. Jeg slår 33 masker op, og strikker 3 masker sammen i midten af hver retsidepind. Sammenstrikningerne er gammeldags og uden det store - jeg tager en maske løs af, strikker to ret sammen og trækker den løse maske over.
Jeg strikker udelukkende ret, bortset fra første maske, som jeg tager løs af med garnet foran arbejdet. De løse masker giver en pæn kant at samle de næste masker op i, samtidig bliver bagsiden også pæn. Jeg strikker på to tyve centimeter strømpepinde med en endestopper i den ene ende. Det giver nogle korte pinde, som passer godt til projektet. Det har jeg altid gjort, når jeg strikker dominostrik.
Vi lærte om dominostrik på Seminariet. Dengang var det stort, nyt og spændende. Vivian Høxbro havde opfundet og fundet på navnet, men måske var det rettere en tysker ved navn Horst Schultz, der havde fundet på det - det tekninske, ikke navnet. Han havde skrevet en bog - Das neue stricken. Jeg har den på tysk, for den fandtes ikke oversat dengang. Jeg synes stadig det er en god bog, farvesammensætningerne er visse steder forfærdelige, men han har mange gode ideer og har udviklet sammenstrikningen på mange leder.
Jeg har tidligere skrevet om dominostrik og bogen, som jeg synes jeg har set på dansk, men nu kun kan finde på engelsk - ud over den tyske.
Umiddelbart kunne jeg godt tænke mig et tæppe, der har takkede kanter. At firkanterne skal ligge på skrå. Det kan også være det ender firkantet, det behøver jeg ikke at beslutte endnu. Men jeg synes det kunne se flot ud med takkede kanter. Det skal i hvert fald være stort.
Jeg har ingen planer om at blive færdig i år. Men jeg gad godt kunne vise fremgang, når jeg månedligt (det bliver nok først fra marts eller april) viser fremgangen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar