Masker på en fredag - Uge 7

 

Inden ugen er slut, og det er tid til endnu et tilbageblik, prøver jeg at stille skarpt på sidste uge...

Ugen kort:

• Vinterferie. Det var mere tiltrængt end jeg troede.
• Ugens vigtigste plan var at skrive matematikopgaven, som jeg er bagud med. Jeg startede, jeg skrev en del. Men jeg blev ikke færdig - og jeg blev i hvert fald ikke syg! Jeg tror åbenbart jeg er uundværlig og ender altid med at dejse omkuld, når jeg har ferie. 
• Det betød at jeg havde et par dage, hvor jeg ikke rigtig var til pænt brug - selvfølgelig de dage jeg havde tænkt at skrive opgave...
• Min mor og havde planlagt, og jeg tog omkring til en flok timer i godt selskab. Vi hyggede, snakkede, kiggede på vinterbadekåber og spiste frokost. 
• Senere tog vi bussen mod Rødovre, for selvom Oscar ikke havde ferie (i Rødovre ligger vinterferien i uge 8) var han hjemme mandag med en nyligt brækket arm, og jeg havde lovet at se efter ham, mens Amalie havde et ærinde ude i byen. 
• Jeg besluttede at være voksen og ansvarlig, og har investeret i en cykelhjelm. Jeg husker også at tage den på.
• Daniel fyldte år, og vi inviterede på middag. Jeg hentede Oscar fra skolen, da den sluttede og vi havde en flok gode timer inden barnefaderen dukkede op til aftensmaden og lidt flere timer. Amalie blev hjemme med en ond migræne. 
• Oscar endte med at overnatte, og torsdag morgen blev lidt hektisk. En ting var at han skulle afleveres til klokken otte. Han kan ikke cykle med en brækket arm, så jeg trak min cykel med barnet på sadlen til bussen, derfra hoppede vi på bussen, for fremme ved skolen at finde ud af, at de holdt fastelavn. Det var lidt trist at være uden udklædning. 
• Jeg kørte videre, for jeg havde en aftale med noget vand med is på toppen i Gladsaxe. Anders lovede at stå vagt, for man skal ikke vinterbade alene. På vej tilbage fik jeg fat i Daniel, der fik fat i Amalie, og jeg kørte forbi efter udklædning, tilbage til skolen, finde barnet og hjælpe ham i en krokodilledragt, som skabte glæde.
• Sille spurgte, var uden barn, der holdt ferie hos det fædrende ophav, og vi havde en skøn dag med masser af følgen op på alt det der er sket siden sidst.
• Lørdag morgen gik jeg som sædvanligt en tur i Vestbad og deres friluftsbademulighed. Jeg kom lidt senere af sted end normalt og sikke mange damer, jeg mødte, der også ville ud i det kolde vand. 
• Jeg havde meldt Oscar til den hjemlige fastelavn, men det blev aflyst, for der var kun fire børn tilmeldt. I stedet fik vi en vinterferiebillet til Centret og en biografbillet til GOAT. Vi brugte temmelig mange timer søndag i Centret, i biografen og på Festpladsen hvor der er udstillede dinosauere. 

Læse:

Jeg læser videre i bogen om Thea, politikommisæren fra Aarhus og Bjørn, landbetjenten, der sammen forsøger at opklare et mord. 

Jeg er til dels underholdt, det går lidt langsomt, og alligevel er der spændende elementer. Jeg læser alt for langsomt og har genlånt nok gange til at biblioteket ville have deres bog tilbage. 

Med håb om at der stod en anden udgave på hylden, afleverede jeg den i dag. Men det gjorde der ikke. Jeg kan ikke rigtig finde ud af om det er godt eller skidt. For nu var den lige begyndt at blive lidt mere spændende.

Jeg tænker jeg skriver mig op til den igen, så må vi se om jeg overhovedet kan huske, hvad jeg ar læst, når den igen bliver tilgængelig.

Jeg kom hjem med en bunke andre bøger, så der er bogstaver i sigte. 

Strikke:

Jeg har fundet trøjen jeg strikker til Emilie frem igen. Den er helt som forventet lyserød og med glimmer. Owlery Blouse er en fin blanding af tætstrikket og gennemsigtige ærmer. Krop og ærmer strikkes sammen i en raglan, og jeg kommer så langt bliver det hale samlet med intarsia. det skal nok blive sjovt. 

Glimmeret er de fine små blomsterpailletter fra Make it Blümchen. De er bittesmå og så fine. Jeg er ikke specielt vild med at strikke en enkelt tråd mohair, så at Emilie synes pailletterne skal med over det hele er ganske rart. Selvom glimmertråden er helt tynd, giver den noget i forhold til en enkelt tråd mohair.

Den er lige nu, det der ligger i tasken og er med mig. Der bliver ikke strikket på den hver dag, det er tynde pinde og fremgangen går derfor som vinden blæser.