Frankfurt am Main

 

På øverste etage i Historisches Museum Frankfurt er en nutidig model af Frankfurt. En model der er ud over det almindelige. 

Op gennem museet havde vi set andre modeller. Modeller der viste byens udvikling. En til en modeller og fine tegninger af byen. Det var forventeligt og de er gode til at vise hvordan byen har udviklet sig. Der var også en model, der viste byen efter Royal Air Force havde bombet byen tilbage i 1944. 

Men modellen på øverste etage. Den kan noget helt andet. Vi var trætte, havde egentlig fået nok museum, vidste at der var den der model, men havde trods billeder slet ikke forestillet os hvor vild den er. 

Pilen markerer museet, der ligger lige bag, eller her lige foran Nikolaj Kirke (blyanten) på Römerberg. Bygningen med det fine tårn er også en del af museet, der var vi også oppe, og se gamle klokker og ure. Bag pilen ligger de smukke huse, mens den gamle rådhusbygning kan ses til venstre på pladsen, markeret af en halv mini-tallerken.  Den store ler-klump mod højre markerer domkirken. 

På mit billede herunder ses bygningen med det fine tårn med urerne og Nikolaj kirketårn, kan ses bagved. Mellem de to ligger indgangen til museet. Toppen af domkirken kan anes bag den fine bygning. 

Modellen er lavet i samarbejde mellem Frankfurts indbyggere og en kunstnergruppe i Rotterdam. Den er blevet til over en toårig periode, hvor det første år handlede om indbyggerne. Om det var kunstnergruppen, der var ude blandt befolkningen, om det var museet, eller om det var nogen helt andre er jeg ikke helt sikker på. Men befolkningen i de forskellige bydele er blevet spurgt om deres bydel, hvad er vigtigt, hvad ser de som hovedpunkter i deres bydel, hvad skal fremhæves og så videre. 

Alt det borgerne har delt, har været en del af grundlaget for kunstnergruppen, der så har brugt det andet år på at bygge modellen af byen, som ikke er en 1:1 model, men stadig tydeliggør Frankfurt i al dens herlighed.

Lidt uden for bymidten fandt vi den runde glasplade. Vi boede lige bagved, i lavere bygninger, der ikke kan ses bag rækken af høje huse. Glaspladen er Radisson Hotel og ret fint gengivet. Mit billede er fra den anden side, fra vores vindue. I øvrigt er den runde skive oplyst langs kanten så snart det bliver mørkt. 

Modellen er bygget af alt. Jeg tror ikke der har været nogen grænser. Uanset hvor vi kiggede hen, var det nyt at se, var der vilde løsninger på steder vi næsten følte vi kendte og steder vi ikke anede hvad var. Vi kunne have blevet der i lang tid, vi kunne have blevet ved at finde nye finurligheder og nye sjove løsninger.

Jeg tror ikke vi kunne være blevet færdige. 

Det var så vildt at se.

Samtidig er det vildt at kunne finde på, se det for sig og bygge op, så det tydeligt er et bestemt sted, og en bestemt by.

Modellen stod som to øer, vi kunne gå rundt om. Gangen mellem øerne, er Main - floden gennem byen. Over hovederne på os, hang alle broerne på række. Også her havde fantasien frit løb, og det er vildt at et par bøjler eller en halv ski, tydeliggør en helt bestemt bro.  

Det sjove tårn med kageformen øverst, så vi senere fra en anden vinkel og måtte erkende, at igen er der ramt noget, der giver mening og tydeligt viser hvad vi ser på. Tårnet, eller det meget høje hus, hedder i øvrigt Henninger Turm. Jeg ved det kun, fordi jeg lagde mærke til navnet, da vi kørte i bus og kom forbi og jeg synes det var et sjovt navn. Jeg ved ikke hvad det indeholder, men jeg forestiller mig noget kontor eller på anden måde forretningsaktivitet. 

Skove lavet af pensler og børster, lufthavnsterminaler af mobiltelefoner, medicinalkvarteret af pilleglas og blisterpakninger, ledninger som vejnet og jernbaneskinner af metaltråd sammen med bankkvarteret med Joakim von and i midten og tårne af jetoner og andet sjovt. Sportsfaciliteter er markeret ved hjælp af spilleplader og en række huse bliver tydeliggjort af tandbørstehoveder eller minitommestokke.  

Jeg skriver det lige igen - det var så vild en oplevelse.