I sommers fandt jeg tre nøgler Finger Wolle i en lille garnbutik i München. En meget tyk, uspunden uldtråd - bare 40 meter, pr 50 gram. Det er vist egentlig tænkt at strikke af, men jeg var ikke i tvivl om, at det skulle spindes.
Gennem alle tre nøgler var det uspundne garn tofarvet. Mest gråt og blå eller grøn. Den blå og den grønne, var så tæt på hinanden, at der ikke blev noget mix. Visse steder var den grå mod den grå. Mens ren grå virkede fint, forestillede jeg mig at det blå/grønne ville indgå i gråt, når jeg tvandt det.
Materialer: 150 gram Finger Wolle fra Schoppel Wolle.
Farven hedder Stoney Sea 1964 og det er ren merino.
Forberedelse: Jeg spandt de tre nøgler fra ende til anden, uden nogen form for forberedelse. De var forberedt, og lige til at spinde. Farverne i det tofarvede uldbånd fordelte sig uens fra nøgle til nøgle, så jeg forestillede mig ikke, at det var nødvendigt at lave et planlagt farveforløb.
Spinding og tvinding: Jeg spandt tynde tråde, for at få et færdigt tre-trådet garn, der ikke var for tykt. Jeg må nok erkende, at det er det jeg kan. Men det er også det jeg gerne vil. Jeg er ikke særlig vild med alt for tykt garn, Mine håndled bryder sig ikke om alt for store pinde, og selvom det sikkert kunne være fint at øve et tykkere spind, har jeg egentlig ikke interessen.
De tynde rowings, eller den lange uldtråd, gjorde det meget nemt at spinde tyndt.
Jeg både spandt og tvandt på rokken. Jeg spandt i urets retning - S-retningen - og tvandt det senere mod uret - Z-retning. At spinde den ene vej og tvinde den anden vej, skaber balance i garnet, så det ikke bare ender som et krøllet hele.
Jeg spandt hvert nøgle på sin egen spole. Der kunne godt have været mere på spolerne, men det passede meget godt i forhold til senere at tvinde det tre-trådet.
Rokken har to hastigheder, jeg brugte som altid den hurtigste.
Min forventning om at den blå/grønne del af trådene ville tvindes sammen med noget gråt, viste sig ikke at være helt rigtig. En stor del af den ene tvundne spole endte med stort set kun at bestå af blå/grønt garn. Det er næsten som har jeg to forskellige garner. Jeg kunne godt godt finde på at bruge det hver for sig.
Efterbehandling: Jeg haspede garnet af spolerne, skyllede op, krammede det meste vand ud, krammede efter i et håndklæde og lod det hænge over en bøjle til det var tørt.
Afhaspet slyngede garnet sig en enkelt gang om sig selv, skyllet og tørret endte det harmonisk og løsthængende.
Resultat: Merino er blødt. Det er det færdige garn også.
Det færdige garn vejer 138 gran og er fordelt på tre fed, der tilsammen udgør 538 meter. Det giver en løbelængde på 390 meter pr 100 gram. Det er det tætteste jeg endnu har været på 400 meter.
Jeg ser det for mig som mønsterstrik i en herresweater. Jeg har sådan set også garn, der kunne udgøre bunden. De to garnet har bare på ingen måde samme løbelængde. Jeg kunne selvfølgelig overveje at lægge det håndspundne dobbelt.
Jeg tænker over det.
Vil du se flere billeder, kan de ses på Ravelry.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar