fredag den 28. februar 2025

12 cast Ons - februar

 

Der er gået en måned siden det sidste opslag var en realitet. Mange af projekterne har været fremme og arbejdet på. Et par stykker står endnu helt stille. 

En udfordring kræver at blive nurset, at blive holdt i snor, og for mig vil den snor være at se tilbage hver måned. Hvor langt er jeg nået, hvor meget fremgang kan jeg se. At noget står helt stille er forventet. Gennem en måned plejer jeg at komme omkring en del forskellige projekter, men næppe tolv. Der er ingen tvivl om, at noget står i vejen for noget andet, at noget helst skal være færdigt, før der er plads til andet.

Jeg har lavet  en collage, der forsøger at tydeliggøre hvor langt jeg er nået. Jeg forestiller mig at gentage den måned efter måned, gerne med fremgang.

De grønne kanter betyder at projektet er færdigt. De nedtonede felter betyder at der ikke er arbejdet på projektet. Resten er det sidste billede, af fremgangen, og derfor nogenlunde, der hvor jeg er nået til. 




Med collagen følger en kort gennemgang:

Autumn Alpine:
Bærestykket er færdigt og ærmerne skilt fra. Trøjen er til Emilie, og venter lige nu på næste gang hun kommer hjem. Det sker midt i marts, så den er på pause. 





Hjertesokken:
Strømperne er færdige, de er ikke vist frem. Igen er de til Emilie, og venter på tid til at tage billeder. 

Lucrezia Blouse:
Også en sag til Emilie. Her er igen delt til ærmer, og strikket langt nok til at en prøvning er nødvendig. 





Saven Sweater:
Sweateren til Anders er et langtidsprojekt. Der kunne snildt ende med at dukke en sweater eller to andre op, inden den her er færdig. Garnet er hårdt, mine håndled kan ikke strikke længe. Jeg har prøvet at vaske en del af garnet, og er spændt på om det ændre på hårdheden. 
Da jeg lagde den fra mig første gang, havde jeg kun det nederste af ryggen. Nu har jeg også det nederste af forstykket og har samlet det hele til at strikke rundt og rundt og rundt.





Temperaturhuse:
Jeg sætter krydser i et væk. Jeg er vild med projektet. Også selvom der er dage jeg springer over. Det tager ikke lang tid at følge op og nå de oversprungne dage. Jeg er stadig spændt på hvordan morgendagens hus ser ud. 





Pulsvarme:
Håndledsvarmen til Daniel var det første der blev færdigt. De vakte glæde og de bliver brugt. 

Karklude:
Bunken af karklude var den andet færdige projekt. De var med mig ude, lå i tasken og blev strik til møder, på studie og når jeg holder pause med elever. Nu er de endt i gavekassen, og skal nok få ben at gå på.

Vævede klude:
Jeg startede op og vævede et stykke. Derpå hængte jeg væven på væggen. Den hænger der endnu, og venter på at komme lidt ned igen. Der har på ingen måde været fremgang.

Hæklet taske:
Den hæklede taske er heller ikke blevet rørt. Jeg troede ellers at en enkelt del eller to skulle være en ugentlig fremgang. Med temperaturhusene, har jeg rigeligt, der skal arbejdes på kontinuerligt. Det er ikke den type projekter, der virker bedst for mig. 

Antique Filigree:
Der er to flerfarvede bærestykker på min liste. Den første har fået en del kærlighed, den anden venter lidt endnu. Igen var det absolut forventet. Samtidig glæder jeg mig til at se lidt nærmere på den. Andet har bare overhalet indenom.  

Strikkede Bukser:
Jeg nåede langt ned af det ene ben og kunne beregne, at jeg tror, jeg har garn nok. Jeg gider rigtig godt arbejde videre på dem, men må også erkende at med så mange igangværende projekter, må nogen af dem holde pause. 





Julekalenderspind:
Julekalenderspindet er et projekt i to dele. Jeg er noget nær halvvejs. Den første halvdel var alle de pink, lyserøde og røde toner. Jeg spandt og strikkede en halsklud til Emilie. Det føles bestemt som et ærdigt projekt. Tilbage står resten (langt det meste) af spindefibrene. De skal også spindes, før projektet kan kaldes færdigt. Jeg har en plan om hvordan det skal forberedes og spindes, men jeg er ikke helt sikker. Altså venter jeg lidt. Venter til jeg er klar til endnu en omgang med blending boardet.





Hvordan fremgangen vil se ud i marts er spændende. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar