Alle de forberedelser, sidste weekend førte med. At save, at samle og at øve. Handlede alle om at starte det sidste og tolvte projekt.
Planen er at hele kurven fyldt med fibre fra Spindeforenings-julekalenderen er et projekt. Det skal bare deles i to.
Den første del - den pink/røde del spinder jeg på den lille tyrkiske håndten, som jeg købte i Barcelona. Den anden del - resten - forestiller jeg mig at spinde på rokken. I princippet kunne jeg gøre det samtidig.
Men jeg tror lige jeg venter lidt.
Det er et slags spin to knit projekt. I hvert fald når det gælder den første del. Det skal nemlig blive til et Sophie-agtigt-scarf. En halsklud, efter hvilken opskrift er ikke besluttet endnu. Hvis det skal strikkes efter en opskrift.
Jeg tror jeg venter og ser hvordan det færdige garn ender med at se ud.
Da jeg samlede de pink og røde toner, satte jeg en enkel hvid tot til også. da jeg vejede gav det et resultat på cirka 75 gram. Størstedelen af det pink er angora. Afsindig blødt.
Jeg har ikke spundet angora før, men det er ikke helt let. Fibrene er korte. De går let fra hinanden. Og der er en del bittesmå klumper af dobbeltklip mellem fibrene. Nogen af dem piller jeg ud, andre lader jeg sidde. Jeg tænker de med tiden arbejder sig ud, helt af sig selv.
Jeg plejer at stå op, når jeg spinder på en håndten. Jeg ved ikke hvorfor, men det føles lettere at sidde ned, med den lille krydsten. Den er ikke særlig stor, har en længde på bare 17 centimeter og vejer 29 gram.
Jeg taber den ind imellem, når angoraen går fra hinanden, selvom jeg forsøger at være påpasselig. Den er nem at samle op, når jeg sidder ned. Og med mellemrum får jeg en følelse af at have mere og mere styr på det.
Jeg er spændt på hvor meget garn jeg ender med - hvor stort et lille tørklæde Emilie kan få.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar