Blendingboard

 

Et blending board er vel i bund og grund en forstørret karte, som bruges til at forberede uld inden spinding. Eller filtning. Jeg har ikke set det, men jeg er heller ikke gået så meget op i filtning. Jeg kan se det for mig. 

Jeg har et sæt karter, jeg bruger dem ikke. Jeg har heller ikke haft brug for dem. Endnu. Indtil videre har mit spindeeventyr kun bragt mig omkring allerede forberedte fibre, der var lige til at spinde.

Men som jeg har set andre blande farver, kombinere farver, manipulere farver, kan jeg mærke et behov for at kunne ændre på en på forhånd farvet fiber. Her kommer blending boardet ind. Eller uldkamme. Jeg vil helt vildt gerne have et sæt uldkamme. Jeg har kigget og overvejet, og en eller anden dag, skal jeg have et sæt. 

Men nu blev det et blending board. Jeg forsøgte - halvhjertet - at lokke nogen til at give mig det i julegave. Men dels var der ikke rigtig nogen, der vidste hvad jeg snakkede om, dels er sådan et ret dyrt. Dyrere end jeg lige havde lyst til at lægge ud. 

Hos Skytten-Danmark kunne jeg købe et gør-det-selv-sæt. Et klæde fyldt med metalbørster, eller hvad sådan nogle hedder, en børste - også med metaltænder og to rillede rundstokke. Det kostede halvdelen af et helt bræt. 

Jeg samlede alle mine power tools sammen og cyklede dem af et par gange ud på skolen. Det er noget nemmere at bruge værkstedet derude, end forsøge herhjemme. Der er mulighed for spænde fast, støve og bagefter gøre ordentligt rent. 

Jeg havde et stykke 20 mm krydsfiner og savede det til med stiksaven, så det passede. Jeg savede også et ben ud. Jeg har en del værktøj, overtaget fra min far. Derimellem er en overfræser. Jeg tænkte det var på tide at afprøve den, og forestillede mig fine rundede kanter. Virkeligheden er, at mine kanter er knap så rundede og fine - heldigvis har jeg også en excentersliber, der var god til bagefter at slibe det hele efter. Dels kræver det håndelag at håndtere sådan en maskine, dels kræver det kræfter både at holde knapperne inde og trække maskinen ned. 

Jeg kan konstatere, at jeg har ikke kræfter nok, eller store nok hænder. Jeg har heller ikke håndelaget. Men uden kræfter og hænder i rette størrelse, er håndelaget nok temmelig ligegyldigt. Jeg fik fræset nogen af kanterne. Nogen steder blev det rigtig fint, de fleste steder ramte jeg slet ikke og nogen steder røg der noget mere end planlagt. 

Det er fint, min plade fungerer. Og jeg har prøvet overfræseren.

Da alt det beskidte arbejde var overstået, slæbte jeg det hele med hjem igen - eller det vil sige noget af det, og senere resten. Jeg var på nettet og bestille dimser, så det hele kunne hænge sammen og mens jeg forsøgte at samle, gik det op for mig, at det havde været en rigtig god ide at tage boremaskinen (jeg kun tog med derud, fordi den tilfældigvis lå sammen med slibemaskinen, og jeg ikke lagde mærke til det), med hjem igen. Den lille skruemaskine vi havde tilbage herhjemme kunne ikke klare mosten. 

Samtidig manglede jeg et 12 mm bor.

Jeg endte med at køre ud på skolen en lørdag aften - for nu skulle det være færdigt. Og kørte samtidig forbi Silvan, der næsten ligger på vejen - for at finde det der bor. 

Jeg har set flere lave deres egne blending boards. Jeg forestiller mig at klædet skal sidde fast og at der kan blive et temmelig stort træk i det, når der arbejdes med ulden mellem metaltænderne. Derfor valgte jeg at lime klædet fast først. Jeg brugte en spraykontaktlim til indendørs brug. Bagefter hæftede jeg rundt i kanten med min hæfteklamme maskine. 

For at kunne tage benet af og sætte det på igen, har jeg monteret gevind i bagsiden af pladen og på benet. Jeg fandt en bolt med et håndtag, som er forholdsvis nemt at dreje. Benet har vist sig ikke at være helt lige, men det fungerer. En eller anden dag, tager jeg det med ud på skolen og retter det på rondelsliberen. 

Jeg er bare ikke nået til det endnu. 

En eller anden dag, skal jeg også have sat gummidupper under samme ben, så skridsikkerheden bliver større. 

Grunden til at det var vigtigt at få færdigt, var at det skulle bruges til det sidste af de 12 projekter. Og det skulle startes inden januar var slut. 

Det lykkedes.