mandag den 12. februar 2024

Masker på en mandag - Uge 6

 

Ugen kort:

  • Måske bliver det bare sådan fremover - jeg tager billeder, og får dem ikke vist frem.
  • På skolen havde vi temauge med udgangspunkt i Uge 6, og gode materialer fra Red Barnet, Sex og Samfund og Filmcentralen. Der blev arbejdet med fællesskab, følelser og en smule sexualundervisning. 
  • Jeg  har efterhånden været i nyt arbejde så længe at jeg begynder at have overskud til at undre migog blive nysgerrig på de børn, der af den ene eller den anden grund har det svært  i fællesskabet.
  • Jeg er i et fantastisk team, der alle gerne vil børnene og er gode at spare med. 
  • Jeg hentede Oscar til Spisning. Med temauge kunne jeg tage tidligt fra skolen og vi havde god tid. 
  • Jeg fik snakket med den lokaleansvarlige for HDS, som også er den, der bestiller materialer hjem. Egentlig i anden forbindelse, men vi nåede også omkring et par af mine ønsker. 
  • Den halvårlige kontr5ol af øjne og linser, viste at alt er godt. Jeg fik ellers en pludselig oplevelse af et øje., der var voldsomt irriteret. Optikeren så det ikke, så jeg tænker det var psykisk og selvfremkaldt. Det forsvandt da kontrollen var slut :/
  • Jeg mødtes med kollegatøserne, spiste dejlig mad, fik samlet op på alt det ikke vi ikke længere klarfer i hverdagene og kunne mærke at det var så dejligt at se dem. Vi skal på weekendtur næste måned. Jeg glæder mig. 
  • Med fredag stod der vinterferie på programmet. Jeg blev hængende på skolen, hyggede, snakkede, forsøger at lære flere at kende og kørte hjem med en god fornemmelse i maven. 
  • De sidste mindst fire måneder har vi haft temmelig sporadisk varmt vand. Problemet er blevet angrebet fra flere sider, meget er prøvet af, løsningen tog længere tid end beregnet.  I løbet af ugen lykkedes det, vi har igen varmt vand og tryk på vandet.
  • Boligforeningen er klar over  at det har taget alt for lang tid, og nu kan vi se frem til en klækkelig kompensation, der bliver trukket på næste husleje. 
  • Daniel fyldte 30, og vi fejrede med middag og hygge derhjemme. 
  • Vi vaskede, pakkede og sov et par timer, inden vinterferien startede med at vi tog hjemmefra lidt i tre, natten mellem søndag og mandag.









Læse:

Sagen Robin i første omgang måtte sende videre, er alligevel havnet på deres bord. En kvinde er myrdet, hun følte sig forfulgt, hængt ud og bagvasket. Foreløbig tager de hendes ord for gode varer, men er der noget i det? Hvordan opstod alle de fatale rygter, og hvem er det som står bag.

Og hvorfor indleder Strike et forhold til en  kvinde. der ligner Robin på en prik og er det virkelig umuligt at det skulle blive dem - engang med tiden. 


Strikke:

Dee sidste to år har jeg strikket en scrunchie af resterne, når jeg har færdiggjort en trøje. Nu er trøjen til Emilie, fyldtt med glimmer i guldform, færdig, og jeg har slået op til en hårelastik. 

Jeg strikker perlestrik - for det passer til trøjen. Jeg overvejer om der skal bobler rundt i den yderste kant.. Det kunne være fint. Og trøjen er fuld af bobler... 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar