masker på en torsdag - Uge 7

 

Med nogen forsinkelse....

Ugen kort:

• Jeg kan mærke at regne, gråvejr og mørke, gør det svært for mig at tage billeder. Det sker tit i vintermånederne. 
• Jeg kommer fra en af de få kommuner i Hovedstadsområdet, der holder vinterferie i uge 8. Nu skal jeg vænne mig til at det hedder uge 7. 
• Vi var tidligt oppe, og fløj til Dublin, med mellemlanding i Frankfurt. 
• Bortset fra en Hovedbanegård, der er lukket om natten. En rejseplan, der ikke havde taget hensyn til en længere gåtur, til broen og trapperne ned til perronerne og et tog, der derfor kørte, da vi rundede hjørnet. Og en beslutning om en taxa, gik det nemt at komme gennem hele cirkusset med lufthavn. Også selvom vi ikke er rutinerede. 
• Vi havde en skøn uge i Dublin, med et godt logi og masser af skridt. 
• Dublin er en lille by. Ikke kun arealmæssigt, men også i højden. Jeg så ikke mange bygninger over tredje etage. 
• Oplevelser rigere tog vi hjem igen. Denne gang med mellemlanding i München. 
• Vi kunne have fløjet direkte, men sen planlægning betød at det ville blive dobbelt så dyrt. Jeg staser på at sommerferien bliver planlagt i bedre tid.
• Sille og jeg havde en flok skønne timer, helt alene uden Rose, der var med far på vinterferie. Det er godt at ses uden barn en gang mellem. 
• Jeg fik styr på kommende undervisning og syede en lille bunke inspirationsmateriale.
• Dermed gik en ferieuge. 

Læse:

Jeg strikkede ikke meget i løbet af ferien. Til gengæld læste jeg en hel del. Det betød at den igangværende bog om Strike og Robin blev færdig og jeg er startet på den sidste nye. 

Den foreløbig sidste bog i serien er ubehagelig allerede inden den er startet. Detektivbureauet planlægger at infiltrere en sekt, der har en evne til at overbevise selv ganske kløgtige folk. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det kan blive farligt, at de kan sidde fast, og er det overhovedet muligt at få et overbevist medlem til at stikke af?

Samtidig er jeg en smule irriteret på de to detektiver, der glemmer at tale om det der er vigtigt, som ser noget ganske andet end de burde, og som helt normale mennesker er meget bedre til at gennemskue alle andre end dem selv. 

Heldigvis er jeg godt underholdt.

Strikke:

Med på ferie havde jeg de sidste par strømper til Anders, der har siddet e stykke tid på pindene, inden der er blevet tid til dem igen.

Triaton Socks bliver strikket i garn fra La bien Amie, som jeg købte for et par år siden. Farven har Anders valgt, den er rigtig flot, men meget mørk, og selvom mønstret er temmelig simpel, går det langsomt, fordi jeg har svært ved at aflæse maskerne i det mørke garn. 

Samtidig er garnet tyndt. Jeg synes det er tyndere end det meste strømpegarn - 425m/100 gram. - det er sjovt som det kan mærkes. 

Det er lækkert, men jeg er ikke sikker på jeg ville købe det igen (jeg harr også et fed liggende til strømper til mig, som nok skal blive strikket en dag).

De er stadig med mig i tasken, og en dag bliver de færdige. Hælen nærmer sig, og så synes jeg altid det går hurtigere.