Masker på en mandag - Uge 5

 

Ugen kort:

• Jeg havde taget billederne, men så blev det pludselig sent. 
• Ugen handlede mest om arbejde. 
• Der står Håndværk og design på skemaet dagligt, og selvom nogen af mine elever bruger temmelig meget energi på ikke at lave noget, har jeg følelsen af at være landet på den rigtige hylde. 
• En enkelt elev, der tidligere gjorde sit bedste for obstruere undervisningen, var tæt på hyggelig at have med i ugen der gik. 
• Jeg tænker og tror på, at det langt hen ad vejen handler om at lære eleverne at kende. At de ved hvor de har mig, og at det med at være med, nok skal komme. Tryghed er vigtig.
• Der er selvfølgelig altid nogen, der ikke holder af faget. Det skal der være. Alle skal ikke synes alt er fedt. 
• Jeg hentede Oscar til overnatning. Endda tidligere end forventet. 
• Månedens teammøde var nemlig hurtig og effektivt. Og vi nåede endda at planlægge turdage for alle klasser. 
• Jeg var forbi Tinderhøj og hente undervisningsmateriale, jeg efterlod. Siden er jeg kommet i tanke om mere, jeg egentlig gerne vil have med mig. Det er heldigvis nemt at hente.
• Der var indkaldt til faglig klub med inklusion på programmet. Jeg havde god tid inden og fik lagt en masse stof pænt sammen i Håndværk og designlokalet. 
• Weekenden gik med så lidt som muligt. Jeg kan godt mærke jeg stadig er ny - det er jeg sikkert længe - og har brug for det.
• Vinterferien nærmer sig og vi har bestilt billetter til en flok dage i Dublin.  Vi har aldrig været i Dublin, og Emilie glæder sig til dage alene hjemme. 

Læse:

Selvom hverken Strike eller Robin har noget med det drab der har fundet sted på en kirkegård at gøre, kan ingen af dem lade det være. De læser op, og viser måske lidt mere interesse end de burde. 

Men når den afdødes agent pludselig ringer, er det måske ikke det værste de kan gøre. Jeg tænker de ender med mere end egen interesse i noget der er ved at udvikle sig til et mysterium. 

For hvem kan have interesse i at slå en tegneserieskaber ihjel?

Hækle:

Tæppet er fundet frem igen. Det bliver regelmæssigt fundet frem hver januar og en mængde rækker bliver tilføjet, inden dampen går af projektet, der ikke længere bliver arbejdet på det, og ender med at ligge pakket væk til næste januar.

Tæppet jeg startede for godt fem år siden, og godt vidste ville tage årevis at færdiggøre. Tæppet jeg hækler af håndfarvede rester af strømpegarn, fra strømper jeg selv har strikket. Hvilket kræver færdige strømper, for at generere rester.

Sidste år lagde jeg en plan, og troede jeg skulle blive færdig. I år tænker jeg bare jeg hækler til jeg ikke gider mere. Der kommer et nyt år næste år. 

Jeg er over halvvejs  - det er en milepæl.

Sidste år beregnede jeg og besluttede at hækle fem rækker hver uge - så ville det blive færdigt inden jul. Sidste år pakkede jeg det ud, hæklede de der fem rækker, og pakkede det væk igen, uge efter uge, til jeg nåede omkring 30 rækker. Så blev det ikke  længere pakket ud. Sidste år havde jeg store planer, jeg ikke levede op til, og blev måske en smule skuffet. 

I år har jeg droppet planerne. I år lader jeg tæppet ligge fremme - og bruger det, når det alligevel ligger i sofaen. I år hækler jeg, når jeg har lyst, og lader være hvis jeg ikke gider. I år har jeg ingen mål, men håber at nå langt. I år er jeg allerede nået længere, uden sidste års mere stringente regler.

Jeg er spændt på hvor længe jeg har det liggende fremme. 

Og faktisk tror jeg, jeg har rester nok til resten af tæppet. 

Jeg mangler stadig det meste af 100 rækker ud af 300.