Emilie er startet på det sidste praktikophold inden hun til efteråret kan kalde sig færdiguddannet.
Eller delvis uddannet. Uddannelsen til pædagogisk assistent var i sin tid ment som adgangsbillet til pædagoguddannelsen. Men lige nu ser hun frem til ikke længere at være i skole og skulle ud og bruge sine færdigheder i virkeligheden.
Den sidste praktik er i en børnehave, hun har allerede haft de obligatoriske sygedage, og synes det er spændende. Hun er observerende og jeg bliver stolt af hende, når hun kommer hjem og har tænkt tanker over et barns ageren eller fortæller om hvordan hun hjalp et barn med noget der var svært.
Inden skolen sluttede for denne gang, skulle der skrives en stor opgave under overskriften Kønsroller.
Emilie valgte transkønnethed og skrev den fineste case, der i den grad gav mulighed for at arbejde på flere fronter. Til det skrevne skulle der laves et produkt. Over et par dage klippede og syede hun selv en lille dukke med tøj til - både bluse og bukser og en kjole, der skulle symbolisere udfordringerne i casen.
Efter fremlæggelsen kom hun hjem med pæne ord og en snak om, hvad hun også kunne have haft med og hvilke overvejelser læreren gerne ville have set.
*******************************************
Case
Alexsander er 11 år og går i klubben på hans skole. Alexsander føler at han er anderledes fra de andre drenge. Alexsander bor sammen med sin mor Jette, stedfar Kim og Kim's to døtre. Bolette som er 19 år og Line som er 15 år. Alexander kommer tit om morgenen og er ked af det. Han giver udtryk for at han ikke trives, når han bliver tvunget til at have bukser på.
Alexsander kan godt lide at gå i klub, det bedste han ved når han er i klubben er, at lege sammen med pigerne inde i krea-rummet. Alexsander har i lang tid følt sig anderledes fra de andre drenge, da Alexsander hellere vil tegne, male, klæde sig ud og lege med dukker, hvor de andre drenge hellere vil lege vildt og spille fodbold.
Når Alexsander skal have tøj på vil han helst have kjole eller nederdel på. Alexsander bliver rigtig ked af det når han skal have tøj på da Alexsander ikke vil have bukser på. Alexsander vil helst blive kaldt for Alex.
Mor Jette er 40 år og arbejder som læge på Bispebjerg Hospital. Det betyder at Jette har mange skiftende vagter, og tit er sent hjemme eller tager tidligt afsted om morgen. Jette har Alexsander med en anden mand og de har snakket sammen om at skifte mellem at have Alexsander i weekenderne.
Når Jette om morgen skal give Alexsander tøj på, kæmper hun en lang kamp om at få bukser på Alexsander. Alexsander begynder at kæmpe imod at få bukser på, og bliver ked af det da han ikke vil have bukser på. Jette kan godt bruge flere minutter på at få tøj på Alexsander om morgenen.
Jette forstår ikke hvorfor Alexsander ikke vil have bukser på. Når der er gået lang tid med kamp om at få bukser på, bliver Jette rigtig frustreret og begynder at skælde Alexsander ud. Og det gør at Alexsander bliver mere ked af det og tager bukser på.
Jette er sammen med Kim og de har været sammen i 10 år og været gift i 8 år.
Kim er 43 år og arbejder som arkitekt, og arbejder derfor meget hjemmefra. Kim driver sit eget firma og designer huse og indretter private hjem og andet.
Kim har 2 piger fra et tidlige forhold. Som han har i hverdagen og hver anden weekend.
Han har Bolette, som er 19 år og går i gymnasiet og som har et arbejde ved siden af sit skoleliv. Og så har han Line som er 15 år, og snart går ud af folkeskolen og derefter skal et år på efterskole.
Emilie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar