onsdag den 4. maj 2011

En fugl på taget


En fugl på taget


Endelig blev det tid til lejrskole. Emilie har talt ned de sidste fjorten dage og vaskede helt uden påbud tøj i mandags, så det kunne nå at tørre.

8.45 skulle de senest være på stationen til afgang fem minutter senere. Jeg ved ikke hvad der gik galt. Jeg mener stadig vi havde beregnet masser af tid. Måske alligevel ikke, eller også gik vi for langsomt. I hvert fald endte vi med at komme i allersidste øjeblik. Hele gruppen stod oppe på perronen og den mest skærebrænderstemmende af veninderne nåede et skrål der ikke engang sluttede, da Tøsebarnet nåede toppen af trappen to minutter før afgang.

Af sted dampede de, og jeg kørte tilbage og videre til arbejde. Unudervejs fik jeg vækket Daniel, der skulle til den skriftlige matematik, og senere stoppede jeg da synet af en måge på en afdanket skorsten blev for sjovt.

Og så lige midt på Tårnvej!

Hjemme igen lå det længe ventede brev fra Hotel- og restaurationsskolen. Daniel er optaget på grundforløbet og jeg kan se frem til noget af en udgift. Der fulgte en liste så lang om kokkehuer, –jakker, –bukser, –knapper, – træsko og jeg skal komme efter dig.

Dejligt og skønt er det. Så finder vi vel ud af indkøbene også :)

4 kommentarer:

  1. Hvor var det godt, at I nåede det!
    Jeg har for nogle år siden brillieret med at skulle til kongres i Berlin. Købte togbilletter - kom til at smide dem væk (kunne ikke erstattes) - købte nye - kom for sent til toget (30 sek) - købet én til og kom dermed frem og tilbage til Berlin på 5 billetter. (De husker det stadig på kontoret....)

    SvarSlet
  2. Surt!
    Nu bliver jeg endnu mere glad for, at vi nåede det :)

    SvarSlet
  3. Tillykke med Daniels optagelse, ønsker ham held og lykke.

    SvarSlet
  4. Tusind tak Evi, han glæder sig :)

    SvarSlet