torsdag den 4. september 2008

Læseplaner


Jeg fulgte Emilie i skole i morges.

I klassen mødte jeg en håndfuld (mest piger) frustrede børn, der ikke længere gad bruge dansktimerne på leg og computere.

Det viser sig, at når velmenende lærere i løbet af ugen har været forbi og skrevet på tavlen, for at orientere vikarer om driften i klassen, har nogen af de mere kreative børn visket ud og skrevet noget andet - noget om leg og computere :)



På kontoret mødte jeg en venlig dame, der bestemt godt kunne se problemet og blev meget glad over at kunne tage en kopi af min medbragte månedsplan.

Jeg håber nu at overbringelsen af læseplanen vil blive lidt bedre og den planlagte læsning af Brødrene Løvehjerte kan gå igang :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar