Advents sokker #1

 

Fire pakker med garn fra eget lager lå klar, pakket ind af henholdsvis Anders og Emilie. Det er ikke helt rigtigt, for Emilie var først hjemme til anden søndag i advent, og de to pakker hun pakkede ind, kom derfor lidt senere.

Jeg havde på forhånd erklæret at jeg mangler ikke strømper, og derfor synes jeg, at de skulle fokusere på varme om fødderne til dem selv. 

Det gjorde de så. 

Den første pakke indeholdt rester. Viking Nordlys i to farveholdninger og noget grøn Sisu fra Sandnes. Anders havde en drøm om sokker. 

Her skal måske siges, at min definition af sokker, er varme om fødderne strikket med tykkere garn og tykkere pinde. Den definition er derfor den toneangivende herhjemme. (Strømper er tyndere garn og tyndere pinde - her skelnes ikke til længden)

Han så for sig at resterne kunne strikkes sammen og forestillede sig i øvrigt at det halvgående grønne nøgle Sisu kunne udgøre bundfarven i hele parret - med lange skafter.

Det snakkede vi lidt om, og derefter var ønsket at den grønne bevægede sig ud over foden.

I øvrigt viste det sig at han har et ønske om flere tykke par langskaftede sokker. Han bruger dem, han slider dem op, og jeg må give ham ret - de gamle holder ikke meget længere.

Måske er det nu, jeg skal afprøve Signature 4-ply, som flere har rost til skyerne som værende et lækkert strømpegarn.

Design: Anders holder af snoninger, han kiggede Knitted Cable SourceBook igennem og valgte snoning nummer 142. Jeg inkorporerede snoningen i et par sokker, efter min viden om strik af sokker. 

Garn: Jeg endte med at bruge 155 gram garn. Netop fordi sokker sluger så meget garn, har jeg ikke den store lyst til at bruge håndfarvet garn til netop den slags. Her er det kommercielle langt bedre. Efter min mening - og pengepung.

Jeg brugte 34 gram af den grå Viking Nordlys farve 911 og 76 gram af den brune farve 919, også Viking Nordlys. Endelig brugte jeg den grønne Sisu fra Sandnes, farve 7272. Der var en rest på 45 gram, jeg brugte det hele.

Pinde: Jeg strikker sokker på strømpepinde. To tråde, pind 4 mm. 

Størrelse: Anders har store fødder - cirka str 46. De færdige sokker passer hans fødder.

Bemærkninger: Jeg startede med 48 masker, strikkede rib og tog 4 masker ud før snoningen, så det ikke trak for meget sammen. De 4 masker tog jeg ind igen, så der igen var 48 masker, da jeg nåede tåen. 

Snoningen valgte jeg at spejlvende på sok nummer to. 

Som ønsket, strikkede jeg skaftet langt. Anders ville muligvis gerne have dem længere. 

Vil du se flere billeder af sokkerne, kan de ses på Ravelry.

Murer for en dag

Den sidste dag sammen med valgfagsholdet, inden eksamen og et nyt hold starter lige inden vinterferien, var vi på Next på Nørrebro.

Det ene med det andet, dobbeltbookinger og så videre betød at Next skyldte os en dag. det blev livtag med murerfaget for en dag.

Jeg tror helt ærligt at jeg var den, der på forhånd var mest spændt. Eleverne ikke helt så meget. Jeg var fast besluttet på at være med. Jeg havde alligevel ingen chance for at hjælpe, når jeg ikke har prøvet det før. 

Det viste sig, at eleverne skulle arbejde sammen to og to, der var et ulige antal elever, og en af dem gad godt arbejde sammen med mig. 

Vi fik en grundig indføring, der dækkede det mest basale, og så var det ellers om at komme i gang.

Nogle var ekstra grundige og byggede nogle rigtig flotte mure, andre synes det var rigtig svært. Anton og jeg synes det var sjovt, og byggede et ekstra skift, selvom vi bare skulle bygge tre. 

Vi var ikke de bedste, faktisk havde vi formået at bygge en rund væg. Til gengæld var den symmetrisk. Det tæller vel også for noget.

Efter pause og lærerens opmåling, blev den flotteste og mest lige - der var to - væg udpeget. der var sodavand til vinderne. 

Bagefter skulle vi hive væggene ned igen, rense for mørtel, sætte stenene pænt tilbage i bunken, feje gulvet og gøre værktøjet rent. Knap så sjovt, som at bygge, men en del af dagen.

De rensede sten, er så klar til næste hold. 

Det er langt sværere at mure en væg, end det ser ud. At styre mørtlen med mureskeen ser legende let ud. Det er det ikke. Det er så heller ikke afsindig let at sikre at muren bliver helt lige. 

Og underligt nok, fortalte læreren derude, at jeg var den første lærer, han nogensinde havde oplevet være med i undervisningen. Det forstår jeg ikke. En ting var, at det var helt vildt sjovt. Noget andet var, at jeg gjorde mig nogle erfaringer, jeg kan tage med, hvis vi en anden gang får muligheden. Måske jeg bar er mere vidensbegærlig end de fleste.

Eleverne måtte også erkende, nogen modstræbende, at det faktisk havde været ret sjovt. Også selvom flere af dem ikke havde behov for nogensinde at prøve igen.

Nisse-klude

 

Jeg må erkende at jeg har færdige projekter på lager, som endnu ikke er vist frem, og skal jeg nå det inden nytår, må jeg hellere se at komme i gang.

For at blive ved de mindre ting - jeg skal lige have kigget billederne af de større projekter igennem - havde vi nissevenner på arbejde. Undervejs dukkede tanken om strikkede klude op, og gennem december lykkedes det mig at strikke en bunke røde klude. 

Tre til den jeg nissede og tre til den, der nissede mig. 

Jeg startede i restekassen, men rød er ikke den farve jeg bruger mest. Mellem det lidt røde jeg havde, fandt jeg også pink og tænkte at den ene (den jeg vidste hvem var) er glad for pink. Rød og pink kan noget - også selvom de ikke er blandt mine yndlinge.

Senere måtte jeg ud og hente mere garn.

Jeg blev færdig så kort tid inden, at det skulle planlægges at nå at tage billeder. Jeg havde kludene med på arbejde, tog billeder på vej hjem. Og havde dem med igen dagen efter, for at sige tak og give dem væk.

De to damer blev glade.

Design: Igen de gennemprøvede, jeg har strikket mange af gennem tiden. 

Jeg fandt i tidernes morgen en anvisning på Instagram. Den har jeg siden finpudset, så den passer til mig og mit behov. 

Garn: Økotex bomuldsgarn 8/4 fra flere forhandlere. Noget havde jeg i forvejen, resten måtte jeg lægge til. 

Jeg endte med seks klude og en samlet vægt på 381 gram - det er gennemsnitligt 63,5 gram pr klud. 

Pinde: Jeg bruger en pind 4 mm. Helst to strømpepinde med en endedut i den ene ende.

Størrelse: Kludene ender med et færdigt mål på ca 27 x 27 cm.

Bemærkninger: Jeg strikker med to tråde, bytter den ene ud med en ny, når garnet løber tør. Jeg binder enderne sammen med magiske knuder. Det virker fint i bomuldsgarn. 

Jeg slår 50 masker op med hækleopslag. Det ligner tilnærmelsesvis en almindelig aflukning - så enderne bliver ens. 

De 2 første masker på hver pind tager jeg vrang løst af, med garnet foran pinden. Det giver en fin iCordkant. 

Resten af maskerne strikker jeg ret.

Hver gang jeg har 10 retriller sætter jeg en lille sikkerhedsnål som tæller. Så behøver jeg ikke tælle til mere end 10.

Når jeg har 44 retriller lukker jeg af - med en hel almindelig aflukning. 

Der er to ender, som jeg gemmer i iCordkanten.

Vil du se flere billeder af kludene, kan de ses på Ravelry.

Masker på en torsdag - uge 51

 

Ugen kort:

• Søndag hentede vi Oscar og tog i sommerhus - sommerhus med Oscar levner ikke meget plads til at blogge...
• Jeg nåede at tage billeder søndag.
• Jeg havde en god snak, og fik delt tanker det rigtige sted. Det er altid rart med sparing.
• Den sidste tirsdag med aftenstudie i matematik inden jul, og en lang juleferie var superhyggelig. 
• At holde pause med en flok børn, er også hyggeligt. 
• Jeg sendte en pakke til Emilie, som nåede frem lige til tiden.
• Valgfagsholdets allersidste dag sammen inden den endelige eksamen, var en tur til Next på Nørrebro og styrketag med murerfaget. Det var sjovt, og langt sværere end sådan lige. 
• Sidste skoledag før ferien er fyldt med traditioner. Hygge, kirke, banko i en pærevælling. Alle fik sagt god jul og blev sendt godt hjem til en velfortjent ferie. 
• Da eleverne var sendt hjem, mødtes personalet og ønskede god jul. Bagefter mødtes årets deltagere i nisselegen og afslørede hvem der var hvem. 
• Jeg kørte ind til Sille med julegaver til hende og Rose. Rose var hjemme, for på Frederiksberg startede juleferien allerede trosdag. Da hun var hentet til weekend hos Far, gik vi ud og spiste mexicansk. Det var skønt med venindetid. 
• Lørdag kom både min søster og min mor og Annelise forbi med julegaver. Igen skønt at have tid sammen.
• Vi pakkede og fik styr på alt det der skulle til at holde en hyggelig jul, i et varmt sommerhus sammen med den nærmeste familie - og tog af sted. 

Læse:

Nixon er faldet og meget af historien foregår i USA. Både hippier, politikere og historiens gang. Samtidig er ulmer den kolde krig, Kina, Vietnam og USSR er brikker i et spil - nogen mere end andre. 

Familier er mod hinanden, stoffer er kommet for at blive og i Tyskland er der endnu et spinkelt håb om at engang skal landet genforenes. 

Strikke:

Den tredje adventspakke med strømpegarn indeholdt garn til Anders. Han havde fundet det smukke håndfarvede fra The Danish Dyelot og sat det sammen med et sort nøgle Jawoll. 

Jeg fandt den opskriften på  Twirlace Socks, der er fyldt med snoninger, som netop var Anders' ønske. Opskriften er af ValentinasKnits og den er trods flere forskellige snoninger, temmelig intuitiv at strikke.

Eschenheimer Tor

 

Det er ved at være tid, til at tage tilbage til sommerens tur til Tyskland. 

Efter turene til de små smukke sydtyske landsbyer, var vores tid ved Bodensee ved at være slut. Næste stop var Frankfurt am Main.

Frankfurt viste sig at være en langt mere spændende by end München. Om jeg havde for høje forventninger til München, eller om Frankfurt ganske simpelt er mere spændende, kan jeg ikke svare på. Uanset havde vi nogle gode dage i byen. 

Frankfurt har langt tilbage gennem tiden været et handelscentrum, et magtcentrum og en by, der hurtigt er vokset. Set ovenfra er der tydelige spor efter middelalderby og voldanlæg, der er stadig mange gamle bygninger - også en del smukt genopbyggede efter de voldsomme bombninger under WWII.

Frankfurt er i dag et økonomisk centrum, med en skyline, der både rummer det gamle og det meget nye. Midt i overgangen mellem nyt og gammelt står Eschenheimer Tor. 

Eschenheimer Tor er en gammel byport der kan dateres tilbage til engang i femtenhundredetallet. Tårnet er en af de få bygninger, der overlevede bombardementerne under anden verdenskrig. 

I dag står tårnet alene, midt på en plads, omgivet af travle veje, moderne bygninger og underneden kører U-bahnen. Tårnet er ikke længere adgangsvejen til en by, det har set tiden gå, portåbningen kan stadig ses og i dag huser det en restaurant. 

Det er en vild oplevelse at se det gamle smukke tårn, stå alene uden bymur og vagter og alt det, der engang hørte et porttårn til. I stedet står det nu som et vartegn, omgivet af en moderne by, travlhed og en tid, der ligger meget langt fra femtenhundredetallet. 

Masker på en søndag - Uge 50

 

Ugen kort:

• Jeg er stadig træt, selv ikke en weekend kan ændre på det. Jeg glæder mig stadig til ferie. 
• Det med ferie nærmer sig. I mandags havde vi sidste undervisningsgang i pædagogik og didaktik. Matematikken fortsætter tirsdag med. 
• I håndværk og design så ugen en smule anderledes ud. Timerne ligger parallelt med madkundskab, og i denne uge slog vi os sammen, flyttede lidt på fordelingen og lavede julemad i køkkenet, mens vi på værkstedet lavede laminerede dækkeservietter og stod for borddækningen. Det var et superfint projekt, som Tine har lavet før, og jeg fik and og brun sovs tre gange i løbet af en uge.
• Der blev tid til koordinerende teammøde. Det er altid godt og til tider en mangelvare.
• Tirsdag var sidste frist for aflevering af den skriftlige matematikopgave. Jeg mødtes med studiegruppen og vi fik det sidste på plads. Det har været en mærkelig oplevelse. En gruppeopgave, et oplæg og en tidsramme der var svær at få til at harmonere. Mest har det været omstændigheder, der var ingen tvivl om at vi alle gerne ville aflevere noget godt, men at det blev godt, stod ikke skrevet i stjernerne til at starte med. Omstændighederne taget i betragtning synes jeg vi endte med at aflevere et rigtig godt stykke arbejde.
• Jeg har alligevel valgt at næste opgave - som der heldigvis er god tid til - den skriver jeg alene. Jeg er ganske simpelt for gammel til ting, der ikke fungerer.
• Mens Daniel og Oscar var til julehygge i SFO'en forberedte jeg torsdag og  købte ind. De stod udenfor og ventede da jeg nåede hjem, for de fik nok undervejs og gik derfra tidligere end jeg havde forventet.
• Det blev en hyggelig aften, og Oscar havde slet ikke tid til at tage hjem. 
• Endnu en omgang omstændigheder betød at jeg stod med hele valgfagsholdet på skolen torsdag. Jeg valgte at støbe tin, for der har ikke været meget metal ind over undervisningen og de skulle kunne blive færdige på en dag. Jeg var lidt spændt på hvordan et par og tyve ottendeklasseselever skulle kunne være og fungere i et lokale med seks høvelbænke og seks løvsave, når de alle skulle bruge begge dele. Det gik overraskende godt, de var gode til at dele og de lavede nogle rigtig fine figurer.
• Jeg mødtes med Lotte til en god snak om alt det jeg havde glemt, troede jeg vidste og en smule ny viden. Det var skønt.
• Et nyt tiltag betyder at vi omdanner håndværk og designlokalet til pauserum fire dage om uge i det lille frikvarter. Jeg står for de tre dage og startede i fredags. Det var så hyggeligt. Præcis som forventet.
• Jeg kørte i centret og pludselig har jeg mere eller mindre styr på alle julegaver. Det har ellers svævet rundt i det uvisse.

Læse:

Jeg nåede til Vietnamkrigen og havde mest lyst til at lukke bogen og stoppe med at læse. Det er som sådan ikke en anderledes krig end så mange andre, alligevel er det på en eller anden måde blevet krigen jeg står af på. 

Jeg fortsatte - gennem mord og voldtægter  - og kom ud på den anden side, hvor den udsendte hovedperson blev hjemsendt og det nu blot er politik. Det er lidt nemmere at forholde sig til. 

Gennem hele trilogien er store dele af persongalleriet verden over i midtpunktet af de respektive landes mest magtfulde mennesker. I den tredje del er en del også involveret i den mere kunstneriske verden med sang, musik og skuespil. Et par er journalister - på hver side af jerntæppet. Jeg tænker det er med til at sætte fortællingen midt i verdenshistorien.

Strikke:

Jeg har stadig mest af alt brug for let tilgængeligt strik. Karklude blev min redning og rødt garn fundet frem. Jeg havde ikke rødt nok, kombinerede med pink og har været ude og finde mere, for at komme helt i mål. 

Karklude er lette at have med. De kræver ikke den store tankevirksomhed. 

Det er godt nu.

 

Nova Scarf

 

Knap havde jeg strikket den lille halsklud til Emilie, før hun kom hjem med en fortælling om, at Josefine var en smule misundelig. Og om ikke jeg kunne strikke endnu et lille sjal, så Emilie kunne give hende et i adventsgave.

På det tidspunkt var jeg allerede ved at planlægge adventsgaver til begge piger, og her blev en god ide serveret færdig og klar. Svaret blev at jeg desværre nok ikke kunne nå det. Hvorefter jeg skyndte mig at finde garn, opskrift og pinde frem, så jeg kunne nå det - som en af mine gaver. 

Anden søndag i advent kunne Josefine pakke den lille halsklud op. Den skabte glæde. Emilie lukkede op for svensk slik, som hun havde bestilt dengang jeg var i Göteborg - og som jeg desværre heller ikke kunne finde...

Der er så mange hemmeligheder op mod jul.

Design: Nova Scarf af Rikke Ørum/Not Perfect Knit.

Garn: Blackhill Cashmere Once.

Der gik bare 23 gram til det lille tørklæde. 

Pinde: 4 mm.

Størrelse: Det endte med et færdigt mål på 148 x 15 cm.

Bemærkninger: Ifølge opskriften skal der være et mellemstykke uden udtagninger. Jeg vedblev at tage ud, til længden passede med målene i opskriften. Dermed fik jeg en lille smal spids i midten. Det synes jeg er pænest.

Jeg bloggede det ikke specielt, men det voksede alligevel en del, efter at være blevet skyllet op. 

Sådan kan det gå.

Vi du se flere billeder af tørklædet, kan de ses på Ravelry.

Adventsklude

 

Emilie og jeg plejer at bytte adventsgaver. Det har vi efterhånden gjort i mange år. Selvom hun er flyttet hjemmefra, så hun ingen grund til at ændre på den tradition. 

Jeg synes ikke bare jeg skulle sende fire pakker til Emilie, når hun bor sammen med Josefine. Altså endte jeg med at pakke to gange fire næsten ens pakker. Et sæt til hver af pigerne. 

Emilie mener det er vigtigt at pakke op sammen. Første december sad vi derfor i hver sin ende af en mobiltelefon med billede på og pakkede fælles op. Pigerne samtidig, jeg bagefter.

Jeg fik en lækker shampoobar og et etui, der passer i størrelsen. Jeg kan godt lide shampoobarene, de er fantastiske på rejser og andet der kræver at shampooen skal med. Hjemme er jeg ikke helt nået til at droppe de flydende shampooer, men jeg kan mærke det er på vej.

Pigerne pakkede karklude op.

Emilie havde bemærket at Josefine ikke havde flere end de tre jeg strikkede til hende for længe siden. Hun har sikkert haft flere, men jeg er ikke sikker på, at Emilie tæller flere end de hjemmestrikkede. 

Design: Mine efterhånden gennemprøvede egne noter, jeg synes bliver til fortræffelige karklude. 

Garn: Jeg startede med lageret, satsede på grøn til Josefine og pink til Emilie. Der blev lidt lilla i det pink og jeg måtte tilføje en smule lys blå til den grønne. Men det lykkedes kun at bruge fra lageret.

Jeg endte med at bruge 166 gram til de pink klude og 150 gram til de grønne. Forskellen handler formentlig om, at noget bomuldsgarn løber 160 m pr 50 gram og noget 170. Strikket i en klud, er der ikke den store forskel. 

Det er langt vigtigere for mig at garnet er enten økologisk eller i mindste ØkoTex certificeret. Det har jeg en oplevelse af, at det meste bomuldsgarn er, i dag.

Pinde: Jeg strikker mine klude med to tråde på en pind 4 mm. Jeg bruger strømpepinde og sætter en dut i den ene ende af hver pind og ender dermed med små jumperpinde. 

Størrelse: Kludene ender med et færdigt mål på cirka 26 gange 26 centimeter.

Bemærkninger: Jeg strikker som tidligere nævnt med to tråde, og slår 50 masker op med en hæklenål. Det giver sådan en fin kant, der ligner aflukningskanten.

Jeg strikker retriller, men tager de første to masker på hver pind løst af med garnet foran arbejdet, for at skabe en pænt kant i siderne. 

Når jeg har strikket 44 riller, lukker jeg af og hæfter enderne i iCordkanterne.

Skifter jeg garn undervejs, laver jeg en magisk knude og klipper garnet tæt til. Det er min oplevelse at det fungerer fint i bomuldsgarn. 

Pigerne blev glade for kludene.

Vil du se flere billeder af kludene, kan de ses på Ravelry. De pink, og de grønne.

Schloss Waldsee

 

Jeg tror helt ærligt ikke, det bliver sidste gang jeg skriver om uger der forsvinder og træthed. Det er sådan det er lige nu. Det er heldigvis også spændende, og jeg føler generelt jeg er med, selvom jeg ikke er med her.

Så; endnu en uge er gået, jeg får ikke taget billeder, men jeg har en del på lager. Både fra i sommers (som jeg stadig gerne vil dokumentere) og mere strikkerelaterede, endda færdige projekter, der endnu har til gode at blive vist frem. 

Kommer tid, kommer råd, tænker jeg og vender i første omgang tilbage til sommerferien og Slottet i Bad Waldsee. (Jeg skal gerne nå igennem alle billederne, inden næste sommer. Allerhelst inden næste ferie - i hvert fald vinterferien...)

For der var et slot. 

Lige uden for den gamle by ligger slottet. En art alle fører gennem slotsparken over voldgarven til et lille slot, der bestemt har set bedre dage. Vi kunne ikke komme ind, men vi kunne gå hele vejen rundt.

Slottet kan føres tilbage til midt i 1500-tallet, da Truchsess George IV fik det opført. Jeg kan ikke finde en oversættelse af truchsess, men jeg tænker det er en adelsmandstitel. En greve af en art. Slottet hørte under Waldburg-Woelfegg-Waldsee-linjen, der med tiden blev til Waldburg-Wolfegg-Wolfegg-linjen - prøv lige at sige det fem gange...

Undervejs i familiehistorien blev et andet og større slot hovedkvarteret. 

i 1745 blev slottet om- og udbygget og det slot der står i dag, er resultatet af den udvidelse. Der er stadig bevaret dele af det oprindelige slot. Efter sigende er en del af de bærende nedre mure fra ældre tid.  

Den sidste adelige beboer var Prins Franz Ludwig. Han døde i 1989, og derefter stod slottet ubenyttet hen. 

I 1991blev det totalrenoveret og overtaget af et internationalt universitet. Jeg kan ikke finde noget om det, det forsvandt tydeligvis fra bygningen, måske lukkede skolen helt, måske opstod den et andet sted under et andet navn. 

Under alle omstændigheder stod slottet igen hen, og forfaldt nok igen. 

Jeg kan også være lidt i tvivl om hvad totalrenovering betød...

I dag bliver det brugt kommercielt. Det er muligvis pænt indenfor, men ude trænger det til en kærlig hånd. Murene krakelerer, vinduesrammerne har set bedre dage og voldgraven er vokset til med mærkelige planter. Slottets egen hjemmeside, viser noget pænere billeder, end dem jeg kan præstere.

Indenfor har flere firmaet til huse. Det ser ud til at de bebor de to øverste etager, mens den nederste etage kan lejes til bryllupper og andre arrangementer. 

Vi mødte et svanepar med svællinger og så små geder mellem al bevoksningen i vandet. Eller det vil sige, Anders så geder og pegede dem ud, for jeg kunne ikke se dem. Mens vi stod der, kom et ældre par. De havde samme fordeling af det med at se geder. Se!, pegede manden og damen kiggede med. 

Slottet ligger nærmest med udsigt til den store St Peters Kirke inde i byen. Mon ikke kirken har været brugt af slottets tidligere ejere.