De uldne kalendre - Uge to

 

Ugen bød på nye farver i hedelandskabet. Et par dage indeholdt en del orange. 

Det er godt der ender med at være så meget - fem hundrede gram er mere end nok til mere end et projekt. Altså ved jeg allerede nu at jeg nok ender med at sortere det orange fra til et andet projekt. Jeg er ikke så god til orange. 

Det betyder ikke, det ikke kan være godt til andre. Anders for eksempel. Anders kan ret godt lide orange. 

Der er heldigvis også masser af grønt, og nuancer der er fine sammen med grøn. 

Og selvom jeg bedst kan lide at åbne en pakke med farver jeg synes er fine, ville det nok være lidt kedeligt hvis det blev alt for forudseende. 

Jeg er stadig glad for mine daglige uldne gaver. 

 

 

De små rolags er også stadig fantastiske at åbne. Der er en del blå mellem det grønne. Det gør ikke noget. Der er faktisk også dukket noget der  tilnærmelsesvis ligner orange op - men det er så lidt at det ikke gør noget. 

Jeg er stadig spændt på at begynde at arbejde med dem. Selvom jeg også stadig mest har lyst til at ae dem. 

Og siden sidste uge har jeg fundet et lille fad at lægge dem på. Det ser fint ud. 

Måske jeg husker at tage et billede i dagslys og inkorporere i næste uges optælling.   

 

Oven i ulden støder der ind imellem små ekstra gaver til. 

Jeg har fået et par thebreve af den slags jeg ved jeg ikke kan lide, der har også ligget en indpakket småkage, som muligvis smager godt. Jeg har bare ikke rigtig lyst til at prøve. 

Til gengæld skal jeg nok få afsat de fine grønne bolsjer og selv få brugt håndcremen jeg fandt i posen i dag, og blyanten med indgraveret navn på håndfarveren. 

 

 

Hvis ikke den bør være en del af kuglepindesamlingen jeg startede efter min fars død. 

Leg med drejebænken

 

Nå, men hvad lavede du så ude på skolen en lørdag eftermiddag, ud over at hente Louises fine dekoration? kunne nigen måske fristes til at spørge....

Det er sådan set et meget godt spørgsmål.

 

 

Jeg tog ud for at lege med drejebænken. Det er nemlig sådan, at når man lærer noget nyt, gælder det om at holde den nye læring ved lige, for at huske det nyligt lærte.  Og sådan set også for at blive bedre.

Umiddelbart kommer jeg aldrig til at undervise i trædrejning. Der er temmelig strenge regler for hvilke maskiner og i hvilket omfang elever må bruge dem. Oveni de strenge regler, ligger så en vurdering af den enkelte elev, hvilket betyder at det en elev må, må en anden måske ikke. Eller det en hel klasse ikke må, kan en enkelt måske alligvel få lov til. 

Under alle omstændigheder må elever ikke bruge drejebænken før de går i 8. klasse. Det vil sige, når de vælger faget som valgfag. Jeg underviser ikke valgfag. 

Men nu har vi den der drejebænk, og den har stået stille i mange år. Da det pludselig viste sig at vi var flere, der gerne vil kunne bruge den, og Lotte og jeg var hurtige til at gå fra tanke til handling, betyder det at vi nu er to, der kan noget. 

Sidste weekend havde jeg Anders med derude, for at blive klogere på lige det her stykke maskineri, og med den viden føler jeg mig tryg ved den. Jeg ved hvordan den fungerer og dermed er jeg ved næste step: Lære mere om at dreje, øve mig og blive bedre.

Jeg fandt en gammel hylde, der skulle smides ud. Jeg høvlede., skar den midt over og limede de høvlede flader sammen, for at have lidt mere højde til en skål. 

I går havde min klods stået længe nok til at limen nu holder og jeg havde tid til at lege. 

 

 

Når jeg med tiden har leget, er blevet endnu mere sikker på både drejning og maskine, er der allerede et par lærere af den slags, der underviser 8. klasse, har lært at dreje for mange år siden, men føler sig tilpas rustne og har glemt hvordan maskinen fungere, som har lagt billet ind på at blive opdateret, så maskinen igen kan indgå i undervisningen. 

Det synes jeg er ren win win. 

Mit stykke træ er af den lidt porøse slags, der let får en mindre pæn overflade. Jeg forestiller mig at den færdige skål skal  pudses og poleres efter i hånden, for at ende rigtig lækker. 

Jeg fik hjælp af båndsaven til at save klodsen en smule i facon, satte den fast på maskinen og gik ellers i gang. Undervejs opdagede jeg et ret dybt hul i den nu runde klods, så den endelig form på skålen, blev dikteret af, at jeg skulle af med hullet. 

Jeg synes den blev ret fin.

Med ydersiden færdig, skulle jeg have haft skålen af, vendt den om og udhulet. Det skete ikke. Trods ihærdige forsøg, måtte jeg sande at jeg ikke havde kræfter nok til at dreje den ene dims der holder træet fra den anden. Jeg havde telefonisk kontakt og gode råd fra Anders, jeg satte den store skruenøgle i spænd mod landet  - lige lidt hjalp det.

 

 

Jeg endte med at rydde op, støvsuge hele lokalet - for hold op hvor sviner sviner sådan en fætter, trods sug - skrev en seddel og tog hjem. 

Der er ikke nogen, der skal bruge drejebænken lige med det samme. Jo måske Lotte, der lige som jeg skal øve. Så jeg tænker jeg kan finde nogen med flere kræfter end jeg til at hjælpe. Hvis det slår helt fejl, har Anders lovet at sætte sine kræfter ind. 

Jeg fik leget, øvet og en halv skål tæller vel også.

 

Pap og gammelt garn

 

På hobby er vi fortalere for at bruge det vi har, genbruge i stor stil og så ellers fordybe os så meget som muligt. 

 

 

Louise fandt via Pinterest et billede af et juletræ, og startede ud med noget, der gennem de sidste par uger er blevet hendes eget. Kasserne med garn har lagt ryg til, de gamle, gamle ruller med glimmertråd er kommet til ære og værdighed igen, og indmaden er pap sammen med en elefanttråd og lidt limpistiollim til at holde i enderne. 

Ganske få børn har været med til at vikle træer - til gengæld har de lavet så meget andet. Louise derimod har lavet en hel skov, og da vi fandt julepynten frem, dukkede der ting op, der kunne bruges i dekorationer. Gamle potter blev fundet frem, og jeg endte med at tage turen omkring Volden på vej hjem, for at finde kogler.

 

 

Med et lager af genbrugsmaterialer, resterne fra lerproduuktionen (en åben pakke ler holder ikke til næste gang vi finder ler frem), lidt af hvert og koglerne jeg fandt, gik hun fra træproduktionen til dekorationerne og dermed kunne jeg tage den fineste genbrugelige dekoration med hjem, da jeg var forbi skolen i går. 

Jeg synes simpelthen den er blevet så fin, og Louise ved hvad vi kan lide, så selvfølgelig farvekoordinerede hun dekorationerne til de af os der fik. Jeg satte den forsigtigt i cykelkurven og fik den hel med hjem. 

Passer jeg på den, kan jeg have den i mange år. 

Sne

 

Der faldt sne over København. 

Ikke meget, men det ligger her endnu. 

I dag tales der om isdøgn, og jeg overvejer at lade cyklen stå og i stedet finde bussen mod Frederiksberg, når årets foreløbig sidste aftale med Sille og Rose står for døren.

 

 

 

 

 

Besøg af Oscar

 

Jeg hentede Oscar i børnehaven i tirsdags og havde ham overnattende til onsdag. Det er længe siden sidst. Jeg var syg, Oscar var syg og livet i al almindelighed betød at det med overnatning blev udskudt.

 

 

Vi havde god tid, så der blev både leget, badet, åbnet tirsdagsadventspakker, leget mere, spist chips som barnet insisterede på skulle med hjem, da vi stoppede på hjemvejen og købte ind til madpakken. 

Vi læste, hyggede og endte med at falde i søvn, inden vi fortsatte onsdag morgen, havde god tid, spiste morgenmad, legede og pakkede os sammen, så jeg kunne komme på arbejde og Oscar i børnehave. 

Det er altså hyggeligt med sådan nogle overnatninger. 

Vi gør det igen om godt fjorten dage. 

 

  

Drejede objekter #2

 

Andendagen startede med en skål. Jeg havde glædet mig til det med skåle. Denne gang arbejdede vi med ask. 

 

 

En skål bliver drejet på tværs af årene. Det betyder andre arbejdsgange og andet værktøj. Det værktøj man bruger til at dreje med ligner mest af alt et overdimensioneret stemmejern. Eller rettere huljern  - altså et kurvet stemmejern.

Det er det så ikke helt. Værktøjet kaldes stål eller jern. Stålene har flere forskellige kurver, de kan være meget tætte - U-jern. Vinklen på skærefladen er forskellig alt efter hvad det skal  bruges til. Der er også helt lige jern - stikstål og mejsel.

Igen giver det god mening at bruge forskellige værktøjer til forskellige arbejdsgange.

Til førstedagens arbejde på langs af årene brugte vi et bredt let kurvet jern. Når man arbejder på tværs af årene skal jernet være mere kurvet, tæt på det der U-jern.

Jeg synes det var sværere at arbejde med. I hvert fald til at starte med.

Jeg valgte at min skål skulle have lidt facon, og forsøgte at runde den og få en kant til følge. Det synes underviseren var lidt sejt, men også potentielt meget sværere. Jeg mente at jeg ville udfordre mig selv.

Der havde også været masser af udfordring, havde jeg holdt mig til en mere enkel facon. Men jeg er jo mig…

Jeg havde glædet mig til det med en skål, men må også bare erkende at der er meget arbejde i sådan en. Der skal vinkles, det U-formede stål samarbejde ikke helt så godt som det jeg brugte dagen før, og det tager tid at hule ud, at forme og få den facon der er ønsket.

Jeg er sikker på at erfaring hjælper.

 

Sidste opgave var en nisse. Underviseren var usikker på hvilke træsorter vi brugte - en lys til kroppen og en rød til hue og næse.

Nissen er lavet i tre dele og limet sammen.

Første opgave var at lave to kugler, der hænger sammen, Helt kuglerunde kugler er noget af en kunst. Det så legende let ud, da underviseren viste hvordan vi skulle gøre. Det var helt klart noget andet at stå med det selv.

Jeg havde rundet enderne på bordskåneren, og havde derfor lidt erfaring, Det var som sådan det samme vi skulle gøre - det virkede bare meget, meget sværere.

Der var klart en oplevelse af at stoppe mens legen var god. Derfor valgte jeg at mit hoved var rigtig fint, selvom det er noget skævt i forhold til ønsket om en kugle. Kroppen stoppede jeg ligeledes, da jeg synes den var rund, selvom det betød en forholdsvis stor flade at stå på - så vælter den ikke så let.

Huen var et kapitel for sig, men også en gentagelse, der betød at det alligevel gik rimelig hurtigt. Næsen var sjov, og sådan en man skulle passe på ikke at tabe.

 

Jeg synes det var gode opgaver og glæder mig til at lege mere med drejebænken.

Jeg fandt en gammel hylde, der skulle smides ud, reddede den, har skåret den op og limet den sammen, så der er håb om en lidt dybere skål.

Jeg er så klar.

Tid er en mangelvare. 

 

 

 

Drejede objekter #1

 

Sidste weekends kursus bød på fire opgaver. Der var træ til at lave opgaverne, men ikke mulighed for att øve først - det var sådan set lige på og hårdt.

 

 

Det var fire gode opgaver, som for hver øvelse blev lidt sværere, krævede lidt mere, og lærte os nye  færdigheder. 

Havde jeg fået opgaverne på forhånd, havde jeg nok rangeret dem anderledes, fordi jeg troede noget ville være sværere og andet lettere. Her er det godt med en underviser, der ved hvad han laver. 

Vi startede med en kølle. En kølle bruges for eksempel til at slå på et stemmejern. At slå med træ i stedet for metal - som en traditionel hammer  - er mere skånsomt for træet, der skal arbejdes med. 

Man bruger også en kølle, når værktøjet, der holder træet på drejebænken slåes fast. Dermed lavede vi sådan set et stykke værktøj, vi skulle bruge. Ingen af os havde dog lyst til at begynde at slå og potentielt ødelægge det vi lige havde lavet, og brugte i stedet nogle af de gamle køller værkstedet indeholdt. 

Køllen er lavet af eg. Træet bliver drejet på langs af årene, hvilket viste sig at være lettere end at dreje på tværs. Det giver sådan set meget god mening. Det var bare ikke noget jeg havde tænkt over i forvejen. 

Jeg lavede stort set en kopi af den kølle underviseren viste os. De færdige køller var meget forskellige, og det var fedt at se. Jeg valgte at kopiere, fordi jeg synes der var nogle gode detaljer: Det koniske håndtag, den lille finurlige detalje mellem håndtag og slagflade, rundingen i enden og de fine linjer, der opstår når man laver en rille og holder ståltråd stramt hen over, mens emnet drejer. Når friktionen skaber varme, ender ståltråden med at brænde sig ind i træet med en sort stribe til følge.

 

Opgave nummer to var en bordskåner. Denne gang var udfordringen af lave tre helt ens pinde, med samme omkreds i både den smalle og den brede ende. 

Igen drejede vi med årene, det betød at noget var kendt. Træet var pære og dejligt at arbejde med. 

Det var overraskende let at nå samme tykkelse, måske fordi jeg målte hele tiden. Jeg var temmelig glad for skydelæreren. Til gengæld var rundingen i den brede ende svær. Det er svært at lave pæne rundinger.

Hullerne til samlingen, borede vi med søjleboremaskinen. Vores underviser havde lavet en opstilling med en holder, der sørgede for at vi borede hullerne i den rette vinkel. 

Jeg blev nok lidt overmodig, tænkte at sådan en boremaskine har jeg helt styr på, og holdt ikke godt nok fast ved det første hul. Med en meget fin ridse til følge. 

Jeg holdt bedre fast på de andre to.

Og dermed var dag nummer et slut.

 

Nissehuen 2022

 

I år blev nissehuen til Oscar grøn. Det var heldigt, for som Oscar sagde, er grøn hans yndlingsfarve. Jeg brugte hver en bid af det tiloversblevne garn fra den trøje, jeg har strikket til ham i julegave. 

 

 

Trøjen er færdig, billeder og så videre kommer engang efter jul.

Tilbage til nissehuen, fandt jeg opskriften tidligt på året, dengang projekt-striken-gnome-hver-måned startede. Huen er nemlig designet af samme designer, som laver alle de fine gnomer. Den har også et vist gnome-look over sig. 

Den er lang, den er fyldt med snoninger og en stor kvast i enden. Kvasten kunne have været mindre, men så ville jeg stadig have garn tilbage.

 

 

Ganske som vanligt blev huen overdraget og billeder blev taget, da vi i lørdags julehyggede hjemme hos min mor. Også helt ganske som vanligt, gad Oscar egentlig ikke have den på, men endte med at indvillige i at have den på hovedet, så jeg kunne tage billeder, hvis bare han måtte lege samtidig. 

Selvfølgelig måtte han det.

 

 

Design: Anne of Green Cables Stocking Cap af Imagined Landscape.

 

Garn: Camarose Økologisk Sommeruld farve Mørk Grøn.

Der gik 68 gram til hele huen.

 

Pinde: 2,75 mm. Jeg strikkede Magic Loop på en 80 cm pundpind.

Størrelse: Small/108 masker. 

Bemærkninger: Jeg fulgte opskriften. Næsten. Æstetisk synes jeg at en af snoningerne skulle være to pinde længere/fylde mere, for at give en mere jævn indsnævring af snoningerne.

Man kan ikke se det. Men jeg ved det.

Jeg brugte min telefon til at vikle kvasten omkring. Den har før vist sig at være en god størrelse. 

 

Vil du se flere billeder af årets nissehue, kan de ses på Ravelry. 

Masker på en søndag - Uge 48

 

Ugen kort:

• Jeg har samlet sammen og var omkring noget af ledelsen. Resten får jeg forhåbentlig fat i, inden jul. 
• Vi bagte pandekager over bål.
• Vi havde den sjoveste oplevelse i Håndværk og design. Vi havde delt klassen i to, der hver især arbejdede med broderi eller symaskinekørekort. De var alle supergode. Da vi byttede, forsvandt godheden, og rigtig mange synes det nye var svært. 
• Jeg havde en god snak med en kollega, der ved mere end jeg.
• Jeg hentede Oscar, der er blevet klippet og gerne ville med mig hjem. Det var heldigt. Han tog med far hjem, efter spisning og leg. I næste uge bliver han og sover.
• Vi nåede både MED-møde og fælles personalemøde. 
• Vi nåede også at aftale at årets sidste fælles personalemøde skal indeholde julehygge og rafleleg med genbrugsgaver. VI er vel grøn skole...
• Vi skal have suppleringsvalg til skolebestyrelsen. Jeg har gået og tænkt på en bestemt forælder som en, der kunne have noget at komme med. I sidste øjeblik fik jeg spurgt, og forælderen var klar. 
• Jeg fik fornøjelsen af den ene femteklasse og en flok forældre og bedsteforældre til klippe-klistredag 1. december. Det var superhyggeligt og klassen blev så fin. Vi havde ikke noget tema, det kan jeg faktisk godt lide. 
• Vi tog på juletur til et julepyntet København med en flok piger, der ikke er vant til at have penge på lommen. De havde en fest og huskede at købe gaver til deres forældre eller søskende. 
• Rundetårn i tusmørke er et smukt syn over København iklædt belysning. 
• Jeg troede jeg skulle sætte alt det ler børnene har lavet, og som nu er tørt i ovnen til forglødning, så vi kan glasere og brænde inden jul. Desværre var ovnen i brug. 
• Vi mødtes hos mi mor til julehygge og pakkeleg. Det er altid hyggeligt.
• Anders tog med mig ud på skolen søndag formiddag og nu har jeg nogenlunde styr på drejebænken, så jeg kan lave flere skåle. 
• Det gode ved at tage maskiner i brug, der har stået stille alt for længe er, at andre kan få øjnene op for at de kan bruges i undervisningen. Jeg har lovet at genlære de, der ikke har brugt drejebænken længe nok til at have glemt hvordan man gør. 
• Jeg virker sådan, at jeg skal kunne selv, for at kunne lære videre. Det betyder bare, at det bliver vigtigere med de der skåle.... 
• Da jeg alligevel var på skolen, fik jeg tømt den nu kolde ovn for aftenskolens frembringelser og sat vores eget over. Forhåbentlig kan jeg tømme den i morgen. 

Læse:

Harry Potters eventyrlige univers af magi, myter og fascinerende facts af David Colbert er sådan set spændende nok, men stadig et opslagsværk. Det betyder at selvom jeg synes det er interessant, er der ikke en historie som kræver at jeg læser næste side og næste igen, og jeg tager mig selv i at døse hen mens jeg læser. 

Altså tager den forholdsvis korte bog (der er under tohundrede sider) lang tid at læse. 

Jeg tænker jeg bliver færdig en dag, og kan konstatere at jeg er nået til K for kæmpeblæksprutte. 

Strikke:

Månedens strømper hedder Hvede Socks. Det er et fint mønster, som er nemt memoreret og som jeg ikke umiddelbart tænker jeg skal lave om på. 

Eller det vil sige, jeg forstår ikke hvorfor der ikke må være mønster bag på benet - så det er der på mine. 

Mønstret er af den slags med mønsterstrik på hver pind. Det betyder at hullerne kun har en enkelt tråd mellem. Jeg blev i tvivl om jeg synes det var pænt, og overvejede at indføre en ekstra pind uden mønster, vel vidende at mønstret dermed ville blive længere. 

Jeg endte med at prøve det lille stykke jeg havde strikket, og måtte konstatere at mønstret virker. Også selvom jeg nok må indrømme at være tilhænger af en ekstra pind mellem mønsterpindene.

Jeg strikker af garn fra CleoGarn. Farven hedder Elysium.