Øv, øv og atter øv!

Virusangreb!

Min computer har været ustabil gennem længere tid. Den er flere gange kommet med fejlmeddelser, været mærkeligt langsom, gået helt i stå etc.

Den blev reformateret og vi startede helt forfra, men ligemeget hjalp det.

Nu skete det igen – en høj biptone og ingen kommunikation overhovedet!

Anders har arbejdet på højtryk de sidste dage, slettet alt uden mulighed for at gemme de ting jeg havde liggende og reinstalleret … nu er det så min tur til at hente programmer og få den til at se normal ud igen. Første skridt var at ændre farve på skrivebordet.

Vi tror virus er kommet gennem mailprogrammet, så nu tør jeg ikke længere bruge den mailadesse og det program jeg plejer. Jeg tør ikke længere tro på det indbyggede mailprogram, og satser i stedet på en gratismail, der forhåbentlig er bedre beskyttet, end windows egen.

Bare tanken om alle de steder jeg skal ændre til ny adresse, gør mig helt svedt..

Foråret er for alvor slået igennem, og mens jeg har undværret computeren, (næsten helt uden abstinenser) står krokusbåndet på plænen foran rådhuset i fuldt flor og mellem buske og træer titter der alle steder farveeksplotioner frem.

Bunken vokser

Som en stabel pandekager står bunken med hæklede lapper.

Jeg er ved at løbe tør for de pæne farver og mit håndled begynder at føles som om, det ikke lige er hækling, det har bedst af at blive udsat for de næste dage.

Jeg har egentlig ikke lyst – men må hellere tage en pause!

Hjem efter weekend

Ungerne er på vej. Jeg er på vej for at hente :)

Regninger

Herhjemme er vi ikke de mest økonomiske, det føles ofte som om pengene forsvinder som sand mellem fingrene.

I et forsøg på at overskue hvor de så bliver af, har jeg gemt boner gennem de sidste måneder – egentlig skulle vi begge gemme, men af en eller anden grund, er det kun mig der har lagt små sedler i den lille fine æske Emilie har lavet.

Opgørelsen var egentlig ikke så ringe endda, bare alment frusterende… Jeg tror bare jeg henter Cola i nærmeste butik og hælder i mig,  i et forsøg på at glemme alt om penge!

Trøst skulle være så godt… eller :)

Gårsdagens indkøb

Bytur

Fra Bedsteveninden lod vi cyklerne stå og gik ind mod byen og en bytning. Undervejs måtte vi omkring alle de garnforretninger, der lå inden for en rimelig afstand.

Det blev til tre nøgler grøn bomuldsgarn til tæppelapperne, men det er mørkt nu, så ingen billeder!

Et sted bag Hovedbanegården, mødte vi et par turister, der ledte efter rådhuset, men havde forvildet sig den forkerte vej ud fra banegården. Vi kan engelsk og vi kan vise vej :)

Også vi gik mod Rådhuspladsen og videre op ad Strøget til Nørgaard, der udviste en service, der ofte kan kigges langt efter. Ingen brug for bon, ingen brug for forklaringer – de bytter med et smil!

Fra Strøget fandt vi ned ad de mindre befærdede gader og endte, efter en tur der zig-zaggede gennem byen, ved Kongens Have. Vi gik ikke ind, men glade lyde og friske farver lyste mod os.

På hjørnet trykkede vi næserne flade mod Helga Isagers nye butik. Klokken var blevet mange og der var lukket. Det gjorde nu ikke så meget, vi skulle bare lige finde den.

En pizza tungere, gik vi tilbage mod Vestrebrogade (helt hjemme, kiggede jeg kort, tegnede og beregnede. Vi gik omkring 8 km – dagens motion, vist)

Inden vi rundede Platanvej stoppede vi op ved Musikkonditoriet og købte Mozartkager – Mmmm. Her var ikke tale om service, snarere ligegyldighed!

Ingen æske til kagerne, der nærmes blev smidt ned i en papirspose, nummer to kage, fik et ordentlig hak, så jeg bad om en anden. Det faldt ikke i god jord!

Med en ny kage og et stykke pap under vendte vi hjem, hvor theen blev brygget, strikketøjet fundet frem og projektopgaver gennemlæst, rettet og kommenteret.

Fra spisebordet er udsigten mod stuens anden ende blevet en del rigere af en ny lampe, lavet helt af genbrugsmaterialer. Kæmpestor er den, helt rundt og meget smuk. Den fylder godt, men med en stue med 3½ meter til loftet er der plads nok.

Da vi hver især begyndte at gabe, pakkede jeg mig sammen  til endnu en tur over Valby Bakke, Denne gang fra den stejle side, men ingen grund til at stige af cyklen. Joh – vel kan jeg komme over.

En dejlig dag, af den slags jeg lever længe på, er til ende.

Så tar’ vi cyklerne frem

Vejret var lækkert, så jeg hoppede på cyklen og kørte de 6 km ind ad Roskildevej mod Vesterbrogade. Det føltes pludselig som lang tid siden, vejret sidst var med cyklen.

Op ad Valby Bakke måtte gearet en tak ned og allerede længe inden jeg nåede Zoologisk have, kunne jeg lugte at mange af havens beboere er kommet udendørs igen. Gennem hegnet, var der udsigt til masser af gæster, børnelatter og et par næsehorn, der resolut vendte den kedelige ende til.

Oppe på toppen af bakken ligger det gule slot. Frederiksberg Slot, som kong Frederik d. IV byggede langt udenfor byens mure, og som i dag rummer hærens officersskole.

En råkold dag engang sidste vinter var Bedsteveninden og jeg på rundvisning på slottet. Fremvisningen foregik med udvalgte officerselever som guider, og var rigtig spændende. Vi både så og hørte mange historier fra slottets historie.

Lige efter slottet går det nedad igen og denne gang er det tid at geare op og holde godt på bremsen, for der kommer fart på ned mod Vestrebrogade, og jeg skulle jo gerne nå at stoppe, inden jeg kører forbi Bedsteveninden.

Hæklede lapper

Stærkt inspireret af Liselotte og hendes hæklerier, fandt jeg mine hæklede oldemorfirkanter frem igen. De har nu ikke været så langt væk, men lysten har.

Mit sofabord – hvis man kan kalde det, det – er et gammel sybord, og i dets indre gemmer sig tre lag skuffer, der i øjeblikket bl.a. rummer mit lager af grønt bomuldsgarn.

Jeg hæklede for et halvt år siden et stribet tæppe af mine grønne rester og en smule supplering. Af det resterende garn ville jeg hækle et tæppe af oldemorfirkanter.

Da jeg for to dage siden gik i gang igen, havde jeg 6 lapper, nu har jeg 22 – men der er stadig langt til de 85, jeg har regnet mig frem til, der skal bruges.

Der er heller ikke garn nok, men det kommer nok.

Tæppet skal overvejende være grønt, med indslag af sand, råhvid, gråligt og hvidt. Det grønne strækker sig over hele skalaen med både meget blå og meget gul.

materialet skal være bomuld, men jeg er åben for en vis mængde andre fibre, gerne hør eller viscose.

Så jeg prøver at være åben, kigger efter egnet garn hver gang jeg støder på en garnbutik, bare et nøgle ad gangen. Derfor hækler jeg heller ikke firkanterne sammen hen ad vejen, for når et nøgle er brugt, er der ikke mere af den farve, og jeg vil gerne have de forskellige farver spredt over hele tæppet.

Ha’ en god lørdag, nu pakker jeg sammen og drager mod byen og Bedsteveninden :)

Sidste dag med maling

Mine finger er sorte, efter at have grundet ungernes figurer med spraymaling. Jeg har også mærkelige røde og grønne platter på fingere! Men hvad gør det? Vi har haft en uge med stille vegatation over modbydelige, ondskabsfulde kirgsmaskiner i miniformat, der alle gerne ville have farve og struktur og være klar til spil.

Det ondskabsfulde gælder ikke mindst hende her, der i kataloget findes under navnet Mad Donna!Det har været en herlig uge, og jeg vil gerne tro, at et par af ungerne ikke bare har hygget, men også lært nogle teknikker, de ikke kendte i forvejen.

Helt sikkert er det, at det har været en succes – spørgsmålet om det var det? Om vi ikke skulle gøre det igen? har svirret hele dagen, og dagen i går. Så vi gør det igen! Vi maler hver onsdag de næste uger – sikkert frem til sommerferien, eller til de ikke gider mere.

Det bliver sjovt, gør det :)