lørdag den 12. januar 2013

Som en sommerfuglevinge


Vi holdt fest. Det var hyggeligt. Stemningen var fantastisk. Ungerne var glade og selskabet godt. Musikken var uden for mange af de numre, jeg har lidt svært ved, og samtige unger hoppede rundt og så tåbelige ud akkompagneret af Gagnam Style.


December 2012


Når det er sagt, så nåede vi bunden i forhold til deltagere. Det gør det lidt kedeligt at holde fest. Giver lidt for meget tid til at kigge ud i luften. Eller strikke anden halvdel af den igangværende sok.

Det er svært at sige hvad, der gør det. Er festerne kedelige? Er tilbudet ikke tilfredsstillende? Eller er det simpelthen et spørgsmål om, at årgangen ikke er til fest?

Når jeg kigger på min samling medlemmer, er jeg tilbøjelig til at tro det sidste. De andre klubber ser det samme. Jeg ser også en næste årgang, som helt sikkert nok skal komme til fest.

Det hjælper bare ikke her og nu.

Så vi har lavet en plan. Sætter det store skyts ind. Satser. Håber. Sigter. Og krydser fingre, for at planen holder.


De grønne øjenvipper gjorde lykke. De begrænser udsynet noget, og glimmeret, jeg troede skulle være noget mere glimrende på kindben eller bare i hele hovedet, manglede lidt som modspil.


sommerfuglevinger


Det var Anders' ide med grønne læber. Set i bakspejlet tror jeg, det havde været bedre med rød. Det prøver jeg næste gang.

Ungerne var tilpas imponerede. En enkelt spurgte om det var mine egne vipper, en anden om jeg altid gik rundt med dem. Flere gjorde store øjne og nogle stykker havde gerne selv haft dem på selv.

Og når hurtige blink efterfølger hinanden, bliver de fjerprydede vipper til en sommerfugl, der lige om lidt sætter af.


I øvrigt beklager jeg billedekvaliteten. Det var hvad kameraet formåede under de temmelig ringe lysforhold.

fredag den 11. januar 2013

Hobitten


Jeg har gået rundt og bildt mig selv ind, at jeg aldrig har læst Hobitten. Jeg kender godt historien, og det undrer mig, at jeg ikke har læst den. Men alligevel er jeg sikker på, at jeg ikke har læst den fra ende til anden.


hobbittenplakat


I går var vi i biografen og se den. Eller se første del. I HFR-format i Imperial.

Det er en smuk film. Det er fantastisk historie. Det var skønt at sidde i mørket sammen med Anders.

Anders, som i øvrigt har læst historien så mange gange, at han kan den både forfra og bagfra. Anders der ikke var tilfreds med filmatiseringen af Ringenes Herre, og som ofte hegler filmatiseringer ned.

Anders, der som det første, da lyset blev tændt, udbrød at det var mere end godt, men de kunne godt have klemt en time mere ind. Anders, det allerede glæder sig til næste afsnit.

Jeg glæder mig med. Og må se i øjnene, at jeg har læst den. Jeg kender godt detaljerne. Der er meget, jeg ikke kan huske, men jeg kan ikke vide så meget, uden at have læst den.

Det er lidt mærkeligt. Andre bøger kunne jeg forstå, at jeg ikke kan huske, jeg har læst. Men den her. En klassiker. Af de store. Jeg forstår det ikke.

Men en ting ved jeg. Den skal genlæses. Inden længe. Daniel har den stående i reolen. I morgen tager jeg over og låner den af ham. Og så står den fra nu af på min ønskeliste. Det duer jo ikke kun at have de tre efterfølgere.

Dem er jeg til gengæld ikke i tvivl om, at jeg har læst :)

Over dæmningen


Damhussøen, januar 2013


Det er blevet koldt igen udenfor. Det mærkede jeg tydeligt, da jeg i går formiddags kørte over dæmningen. De støvler jeg den sidste uge kunne holde varmen i, er ikke længere varme nok.

Der er smukt ned ved søen, også selvom himlen hænger grå og trist ovenover.

De mange svaner - langt flere end jeg synes, der plejer at være - svømmer stateligt rundt, mens ænderne putter sig mere i grupper.

Emilie hygger sig stadig i det farmorske. Hun lavede sauce bernaise i aftes. Den blev god, men ikke nydt. Resten af familien vil hellere have versionen i pulverform. Det er hørt før, og jeg tvivler på, at det ændrer på Emilies glæde over at kunne sætte saucen sammen fra bunden.


Damhussøen, januar 2013


Damhussøen, januar 2013


I aften holder vi fest. Jeg håber lidt at kunne finde et par glimrende strømpebukser som modspil til de fine grønne vipper. Hvis ikke, skal det nok blive sjovt alligevel.

onsdag den 9. januar 2013

Formiddagsblødhed


Formiddagståge over Rødovre


Der lå en blød tåge over Rødovre, da jeg begav mig af sted tidligere i dag. En tåge, der næsten skjulte Rapunzeltårnet ved Centret, og som fik kranerne ved udbygningsbyggeriet til at fremstå som mærkelige gespænster.

Jeg fik billetter, som Emilie hentede efter skole. Hun tog glad af sted, sendte en melding da hun nåede frem, og bortset fra en hurtig tilbagemelding om, at det er hyggeligt, har jeg ikke hørt fra hende. Så ved jeg hun har det godt.


Formiddagståge over Rødovre


Jeg har udnyttet at Emilie ikke er hjemme. Slået til og købt billetter. I morgen tager Anders og jeg i biografen. Hobitten venter. Jeg glæder mig.

Tænk. Vi har snart kendt hinanden i ti år, og vi har aldrig været i biografen sammen.

Der er vist lagt op til en rigtig date.

Onsdagsmorgentanker


Onsdag starter tidligt. Tidligere end normalt for en onsdag.


Morgenlys


Anders har set sig varm på crosanter på dåse, og lavede en flok fyldt med chokolade, inden han tog af sted i morges. Den første halvdel slugte han selv, den anden gemte han til Emilie.

Nu dufter her friskbagt over det hele. Slet ikke nogen dårlig duft at vågne op til.

Når jeg inden længe skal af sted mod tidlige mødetider, personalemøde og vigtige snakke, skal jeg lige en tur den modsatte vej først.

Siden i sommers, da Emilie valgte ikke at ville op til sin far længere, har hun ikke set ham. Nu er muligheden der. Han er hos farmor og farfar. Når hun gerne vil, skal hun selvfølgelig derop.

Det betyder to fridage. Det kan jeg godt retfærdiggøre. Hun holder sjældent fri, og hun passer normalt sin skole eksemplarisk.

Det fædrende ophav tager hjem fredag. Så skal det være, skal det være nu. I dag. Jeg køber billetterne, så tager hun selv af sted.

Det skal til. Og hun glæder sig.

tirsdag den 8. januar 2013

Alt og det hele


Jeg nåede vidt omkring i formiddags, men jeg fik vist det hele på listen.

Pernille var så sød, at huske mig på Hemphåndcremen fra BodyShop. Den havde jeg glemt. Ærgerligt nok, for det er ellers en rigtig lækker creme.


indkøb1


Men nu var jeg husket på det, så jeg stilede lige mod Magasin og den lille afdeling af BodyShop, der er at finde derinde.Jeg skulle have hampeolie og bløde hænder. Troede jeg.

For det viste sig, at siden jeg sidst købte hampecreme til hænderne, er udvalget udviddet noget. Det kunne jeg ikke stå for, så i stedet for hamp, gik jeg derfra med mandler. De virker også ret godt. Kan jeg allerede nu konstatere.


Lynlåsen formerede sig. Da jeg først stod foran displayet med lynlåse i alle afskygninger, var der pludselig en meget god grund til at invitere flere med hjem.

Vist nok fordi den lille pung jeg arbejder på, begynder at udvikle sig til noget, der absolut tåler en gangtagelse. Og så er det vigtigt at ligge inde med lynlåse.


Så var der øjenvipperne.

Årets første fest, kamufleret som nytårsfest, slår dørene op på fredag. Vi har givet den overskriften "Glitter & Gak". Nu har jeg gak. Så finder jeg vel også noget glitter. Et sted.

Jeg er lidt spændt på, hvor længe jeg holder ud at have dem på.


 indkøb2

I morgenens mørke


Det var stadig mørkt da jeg stod op. Anders udnyttede fleksibiliteten i mødetiderne, og stod op sammen med mig. Emilie udnyttede sene mødetider med lidt mere finsovning, mens jeg kyssede kæresten min farvel, bryggede the og satte kursen mod computeren og anden del af de hemmelige strømper.


Morgenstrik


Med stearinlys og blid musik i baggrunden kastede jeg mig over udfordringen. Senere lod jeg nyhederne være baggrundsmusik. Spørgsmålet er hvor meget det var værd. Jeg har allerede glemt hvad meteologen sagde, og der var ikke meget nyt blandt oplæsningerne.

Nu er første ben strikket færdigt. Morgenmaden er spist og kanden med the tom. Inden arbejdsdagen starter har jeg et par ærinder. En lyserød lynlås og et par falske vipper, gerne med fjer, frokost og nhgvis jeg kan finde det, en god håndcreme.

Det er vigtige sager, der skal med mig i tasken. Ting der både kræver omtanke og cyklen frem og tilbage.

Om lidt pakker jeg mig sammen. Pakker strømperne ned, og satser på det andet ben når et stykke, inden jeg igen om mange timer vender hjem igen.

I aften er der afsat et par timer i selskab med et par strikkeanerkendende veninder. Så er det godt at være veludrustet og parat. Jeg glæder mig, for det er efterhånden længe siden.

mandag den 7. januar 2013

Hovsa


Stuedetaljer


Juleaften spiste vi gås. Anders stod i køkkenet og var lidt utilfreds med, at den blev lidt tør. I dag kan han godt huske, at han dengang manglede et eller andet. Han kunne bare ikke huske hvad.

I øvrigt var der ikke noget tørt over noget, da han dagen derpå confitterede resterne. Eller da de allersidste kødstykker sammen med skyen blev til en helt fantastisk suppe på trediedagen.

Da jeg i formiddags skulle på arbejde, greb jeg cykelkurven, der har stået stille siden før jul, da jeg købte det sidste ind til jul, gæster og flere dage uden indkøb.

De ting jeg skulle have med, blev dumpet øverst i kurven, resten lå der allerede.


Stuedetaljer


Da jeg engang i eftermiddags skulle finde noget nederst i kurven, stødte jeg på en pose med et indhold, jeg ikke lige kunne gennemskue.

Jeg fulgte jo indkøbslisten, dengang inden jul. Købte både det, jeg havde skrevet på, og det, Anders havde listet.

Også den det flaske Grand Manier, som skulle have været brugt til gåsen. Den som skulle have afhjulpet den der tørhed, Anders klagede over. Den som Anders godt kunne huske at mangle, men ikke kunne sætte navn på.


Nu bliver den ikke tilbehør til gås. Nu drikker vi den. Sku!

Ferien er slut


Morgenen er mørk, da jeg vågner. Anders er allerede taget af sted, jeg føler stadig sødmen fra farvelkysset. Emilie pusler rundt på sit værelse. Vi mødes i køkkenet, hvor hun laver madpakke og jeg koger vand til the.


Morgen


Der er tid til snak og tanker deles, mens hun pakker sig færdig, og jeg brygger theen.

Med et ønske om en god dag og glæde over at skemaet indeholder hjemkundskab, bliver hun sendt ud af døren. Det er stadig mørkt, og jeg kan glæde mig over, at vide hendes cykel er godt oplyst.

Mens lyset kæmper sig vej, tænder jeg lys, sipper the og strikker et par omgange på et par sokker eller to til den snarligt årsvendende Ungersvend. Jeg tænker de vil falde i god jord.

Jeg bader og gør mig klar. Tænker tanker og glæder mig til igen at komme på arbejde. Glæder mig til at gense kolleger og børn. Høre om ferie, gaver og nytårsfester.

Det er ikke til at vide på forhånd, men jeg tror at mandag meget hurtigt kan være slut. Næsten alt for hurtigt.