søndag den 17. november 2019

Drift


Da jeg faldt i gryden med podcasts, faldt jeg også i hos Grace og Babbles Travelling Yarns. I afsnit efter afsnit sidder hun med den fineste trøje på.

Drift hedder den.





Har jeg garn? Tænkte jeg, og overvejede om det skulle være opskriften til det garn, jeg planlægger at spinde og strikke en trøje af. Ja, ja jeg ved godt det har lange udsigter, men det skal nok ske. En dag. I løbet af næste år. Tror jeg på.

Længe tænkte jeg at kombinationen mellem håndspundet og opskriften på Drift var det perfekte match. Det er det måske også - og var det ikke fordi, jeg hellere vil finde en ny opskrift, kunne jeg godt finde på at strikke den igen.

Så var det jeg kom i tanke om det grønne garn, jeg købte for et par år siden. Garnet der ikke kun var grønt, og pænt. Men også var af uld. Uld af en ret lækker karakter. Og oveni hed Pernille.





Det er muligt det lå en i kurv i Netto og lignede noget, der ikke var meget værd, men med hjem kom det, blev pakket væk og måske også lidt glemt. For hvad skulle jeg egentlig bruge det til?

Nu er det blevet til Drift, og er lang lækrere end jeg forventede et garn fra Netto - kald mig bare snobbet. Den er varm, og jeg frøs ikke, da vi den anden dag stod på kanten af Damhussøen i gråvejr, og tog billeder af trøje i dalende regn og med en pæn baggrund.











Design: Drift af Kristen Finlay.


Garn: Pernille, 100% Uld, grønt og købt i Netto for mindst fire år siden. Det løber cirka 200 meter på 50 gram.

Jeg har brugt 197 gram.

Jeg havde regnet med mere, og har nok garn tilbage til noget uden ærmer. En T-shirt måske.


Pinde: 4 mm rundpinde - magic loop på ærmerne.


Størrelse: Jeg endte med at strikke efter en 38".





Bemærkninger: Den kunne godt have været lidt større, men den er rar at have på, og jeg brugte i virkeligheden ikke opskriften til ret meget andet end bærestykket.

Efter mønstret på bærestykket, strikkede jeg venderækker på ryggen, for at opnå en højere nakke. Jeg tror jeg endte med noget i retning af 10 ekstra pinde.

Derefter delte jeg til krop og ærmer. Det gjorde jeg et par gange. Jeg har ikke helt forstået hvorfor der skal lige mange masker for og bag, når man strikker til atributter, der fylder noget mere end rygstykker. Under alle omstændigheder så det håbløst ud, da jeg prøvede den på, og jeg målte regnede og endte med at sætte flere masker af fortil og på ærmerne, end opskriften angav.

Ærmerne fordi jeg også fylder mere end gennemsnittet om overarmene.

Herfra strikkede jeg glat, lavede indtag og udtag til talje og sluttede da jeg synes jeg nåede en passende længde.

Det samme gjaldt ærmerne.





Garnet striber. Men ikke same striber fra nøgle til nøgle. Jeg strikkede et nøgle ad gangen, og håbede at ærmerne ikke ville se alt for forskellige ud. Derfor er jeg ret imponeret af, at jeg endte med at lukke af med cirka samme farve både på ærmer og krop.

Det giver et vist sammenhæng.

Den er som sagt varm. Jeg er i virkeligheden bedre til åbne trøjer end lukkede. Jeg er alligevel ret sikker på, at jeg nok skal komme til at bruge den.


Har du lyst til at se flere billeder af trøjen, kan den ses lige her på Ravery.





2 kommentarer:

  1. Den er SÅ flot! Imponerende, at så lidt garn rakte så langt!
    Jeg køber også nogle gange garn i Netto. Man kan jo være heldig!

    SvarSlet