Det begynder at lugte af jul

I onsdags holdt vi julefest. Halvtreds glade børn og voksne mødte op til flæskesteg, rødkål og brunede kartofler.





Halvtreds er fint, det var hyggeligt, og ikke nær så stressende i køkkenet dagen gennem mellem børn, konflikter, snak og hvad sådan nogle dage ellers går med, som dengang vi lavede mad til over hundrede mennesker sådan en aften.

Vi gør bare som plejer, og som Louise ind imellem husker, så var det også sådan da hun var helt ny, der skulle være fest og personalet omkring hende proklamerede at "Vi gør bare som vi plejer." Uden rigtig at være villige til at fortælle hvad plejer indeholdt.

Vi tror vi er blevet bedre til at huske det, når vi har nye med. Det er bare ikke så tit længere. Med mindre børnetal, lavere normering og en personalegruppe, der aldrig holder op, kommer der ikke mange nye til hos os. Den sidste nye ansatte vi havde, blev ikke længe. Ikke fordi han ikke gad os, men fordi drømmejobbet dukkede op. Og hvem kan sige nej til drømmejobbet?

Dengang var det famøse børnetal urovækkende lavt, så han er aldrig blevet erstattet, og vi gør stadig bare som vi plejer. En gang imellem ville vi nok have godt af at blive kigget lidt efter i sømmene fra en udefrakommende, for har plejer været på besøg længe nok, kan der være brug at blive rusket lidt op i traditionerne.





Vi prøver at huske det. Jeg synes faktisk vi er gode til det. For med en personalegruppe på fem, der tilsammen har været ansat samme sted i omegnen af hundrede år, lærer man hinanden at kende på en måde der betyder, at vi også tør sige, når hverdagen bliver for indspist, når vi glemmer kerneopgaven - det er i øvrigt det nye sort - eller når vi kan undre os over hinandens dispositioner.

Hvis man ikke kan det efter godt hundrede års samarbejde, tænker jeg man skal til at se sig om efter andre græsgange. Det har vi ikke de store planer om.

Til gengæld er der håb om at blive kigget lidt på udefra. Til februar får vi en studerende. Vi plejer ikke at have studerende, vi kan i Klubben ikke finde timer nok. Men muligheden opstod, af en eller anden grund er der på samme tid andre studerende i SFOI, og så kom vi i spil.





Vi snakkede, kunne vi måske? Og kan der strikkes et skema sammen, der betyder at de tredive timer kan opnås? Det kan vist nok, og så manglede vi bare en vejleder. Jeg tror jeg kom til at melde mig, og tænker at det kan være en spændende udfordring.

Jeg skal bare lige omkring den uddannede vejleder og have et par tricks - og rammer for sådan et praktikophold.


Og julefesten gik i øvrigt forrygende.

Som den grønne skole vi er, fandt vi selvfølgelig englene fra sidste års genbrugsjul frem og hængte på træet, der lige nåede at ankomme til dagen.