tirsdag den 2. juni 2015
Inden arbejdsklokken slår
Sidste uge gik mest af alt med at lade op til weekendens fødselsdag. Lysten var svær at finde, trods viden om, at når først jeg var i gang skulle det nok blive helt fint.
Det blev helt fint, det var superhyggelig fest, og med overståelsen var jeg sikker på at denne uge var uden det store hurlumhej, bare noget med at komme hjem og smække benene op.
Jeg skulle nok have tjekket med kalenderen. For ugen byder på ikke mindre end to aftenmøder. Et med forældre og et med kolleger.
det skal nu nok blive spændende, og så glæder jeg mig over endnu en af de korte uger og udsigt til at møde senere onsdag, hvor min tidlige time er blevet konverteret til afspadsering.
I dag møder jeg sent, og formiddagen går med lige nøjagtigt ingenting.
Jeg kunne selvfølgelig hurtigt tømme opvaskemaskinen - det tæller næsten ikke...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar