Dagene går og tiden flyver. Jeg flyver med.
Jeg når ikke computeren. Jeg når så meget andet. Ferien står for døren. Emilie skal hentes hjem på fredag, og selvom jeg glæder mig til ferie, føler jeg mig alligevel langt længere bagud end jeg plejer op til en ferie.
Siden jeg sad her sidst er Verden blevet et fantastisk menneske fattigere. Det gjorde mig ked, og satte perspektiv på livet. Et andet menneske kæmper for overlevelse på det psykiske plan, og jeg har gjort mit og gør gerne mere for at hjælpe.
Sådan ruller livet, og pludselig står det klart hvor vigtigt det er at være her, mens vi er her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar