Jeg er inde i en stime. Bortset fra sokker ender jeg med at strikke forkert, for stort eller for småt uanset hvad jeg kaster mig over. Jeg har op til flere igangværende projekter som alle har været strikket - og stadig skal strikkes - mere end een gang.
Jeg har ikke givet op endnu. Det er alle projekter som jeg er glad for, og som nok skal blive færdige. Jeg har bare brug for en smule succes.
Derfor har to par sokker set dagens lys. Sokker jeg har lovet at strikke og som endnu ikke er afleverede. Jeg har endnu garn liggende til et par eller tre mere jeg har lovet. Men lysten til sokker ligger ikke lige for. Lige nu.
Det gjorde til gengæld Kirsten Kapurs nyeste mystery. Et sjal. Til en forandring.
Jeg plejer altid at strikke Kirsten Kapurs mystery shawls. Både fordi jeg godt kan lide hendes designs, men bestemt også fordi hendes opskrifter bare passer. Altid!
Jeg købte mønstret for længe siden. Første clue udkom da juni bankede på, men jeg manglede garn. Jeg havde ikke noget liggende med en tykkelse eller løbelængde der passede. Tanken om at bestille udefra har lystigt banket på af flere gange, men jeg var ikke helt sikker på hvad jeg ville have.
Så jeg udsatte. Strikkede på henholdsvis sokker og optrævlede projekter. Manglede stadig en følelse af succes.
Det fik jeg i går. I går købte jeg fire nøgler blød merino i det lokale supermarked. Jeg prøvede lykken, forventede ikke andet end billigt strømpegarn og acryl. Og så lå det der, har sikkert ligget der længe. Jeg har bare ikke set det midt mellem alt for meget acryl. Lyser det igennem at jeg ikke bryder mig om acryl??
Nå men jeg tog merinoulden med hjem. Fandt opskrift og pinde. Og strikkede mig gennem de to første clues. Det tredie lå klar i morges.
Det er et dejligt garn. Det er en skøn opskrift. Jeg har ikke pillet en eneste maske op. Jeg tror bestemt jeg fandt min succes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar